01. januar 2016

Højsæson presser priserne

Uge 12. Internationale ugepriser

I Europa har udviklingen over den sidste uge afspejlet, at vi nu i flere lande nærmer os den absolutte højsæson i mælkeproduktionen.

I Frankrig faldt indvejningen i uge 10 med 1 pct. i forhold til uge 9, den ligger samlet 5,4 pct. over sidste år. Det er dog normalt i Frankrig med et sådant fald ca. seks uger før sæsonvendepunktet.

I Tyskland blev der i uge 10 indvejet 0,2 pct. mere end i uge 9, og 4,7 pct. over sidste år, hvor indvejningen var negativt påvirket af det kolde vejr.

I UK fortsætter den kraftige vækst, i 14 dages perioden til 8. marts 11,4 pct. over sidste år og 8,1 pct. over gennemsnittet af de foregående tre år.

I USA blev der i februar indvejet 1,4 pct. mere mælk end sidste år, og trods den megen snak om tørke i Californien, så slår indvejningen i vest rekord. Californien ligger således 5,3 pct. over.

Se de aktuelle grafer med prisudviklingen på smør, ost og pulver (PDF)

På denne baggrund kan det konstateres at noteringerne også i denne uge var faldende generelt.

I Holland faldt sødmælkspulver med EUR 7 til EUR 363 pr, 100 kg. Faldende for skummetmælkspulver var lidt mindre, EUR 3-5, og vallepulver faldt kun EUR 1 til EUR 93. Den hollandske smørnotering faldt med EUR 2 til EUR 352 pr. 100 kg, medens den franske smørnotering forblev uændret.

I Tyskland var smør og ost uændrede, bortset fra eksportosten, hvor intervallet for brødedam faldt fra EUR 360-370 til EUR 350-370 pr. 100 kg. Stadig under indtryk af problemerne med eksport til Rusland.

Tysk mælkepulver faldt EUR 3 for sødmælkspulver og EUR 5 for skummetmælkspulver i foderkvalitet, medens fødevarekvaliteten var uændret.

Flydende skummetmælk handles til faldende priser da tørrekapaciteten er fuldt udnyttet.Disse små fald er også til en vis grad udløst af en svækkelse af eksportkonkurrencen ved en styrket euro.

Den faldende tendens kunne genfindes på verdensmarkedet, hvor der tirsdag på månedens anden GDT-auktion blev registreret et gennemsnitligt prisfaldt på 5,2 pct. Faldet var gældende for stort set alle produkter og leveringsperioder.

Det var det største fald siden juni 2013, men det samlede indeks ligger stadig over indekset på dette tidspunkt og den gennemsnitlige pris på USD 4.563 pr. ton er også stadig høj. Faldet var også forventeligt, da udbuddet i marts har været over det normale og der på anden auktion ikke er nye leveringsmåneder at afdække.

Endelig kan det oplyses at New Zealand i januar indvejede 7,4 pct. mere mælk end sidste år og 9,1 pct. mere tørstof. Fonterra oplyser, at de i februar har indvejet 10,6 pct. mere end i 2013, og medens Fonterra i december mente, at man ville nå en vækst i år på 6,4 pct., så siger de nu 7,5 pct. Det er altså ikke alene fordi der sidste år var tørke, at man ligger højt, det er også fordi det er gået rigtig godt i år.

UK summary:

EU milk production continues its strong growth compared to last year as the seasonal top approaches.
Also in the US milk productions rises, January figures says +1.4 pct. and despite the talk of drought in California milk production here increased 5.3 pct.
EU quotations were down in the Netherlands, less for butter and whey powder and most for WMP. German WMP was also down a little and SMP for feed use is abundant, but food quality is stable and skim milk concentrate is getting cheaper as drying capacity is fully used. As for cheeses the market is at little more stable, but Germany is still struggling with export to Russia which puts pressure on bulk cheeses.
GDT on Tuesday reflected that milk availability is high on the global market. Prices fell 5.3 pct. on average, but remains high at an average of 4.563 USD/ton. NZ milk production in January was up 7.45 in quantity and 9.1 pct. in dry matter. February estimates from Fonterra says plus 10.6 pct. and they have raised their total intake for the year to +7.5 pct.