30. september 2020

Fra fattighjælp til landsdækkende skoletilbud

I dag er det Skolemælkens Dag, som fejres verden over. I Danmark har skolemælken i over 100 år været en del af tilbuddet om en sund kost til landets skolebørn.

Det er ikke bare en vigtig del af dansk madkultur og historie, der i dag markeres med den årlige Skolemælkens Dag. For efter at have været omdelt til skolebørn i over 100 år spiller skolemælk stadig en aktuel rolle, når det handler om sund kost.

Det siger Helle Brønnum Carlsen, lektor i madkundskab ved Københavns Professionshøjskole og forfatter til en lang række bøger om ernæring:

”Skolemælksordningen kan bidrage til skolernes måder at skabe et fælles måltidsrum, hvor man siger: ’Nu er der spisefrikvarter på skemaet, så nu spiser vi vores madpakker og drikker mælk eller vand til’. Det er vigtigt, for i mange hjem er mælk ikke altid en del af tilbuddet i den daglige kost. Det til trods for, at forskning gang på gang har fastslået, at mælken med sit indhold af kalk er en lettilgængelig og god kilde til at få stærkere knogler.”

Som mælkens helt store udfordrer peger Helle Brønnum Carlsen på den eksplosive vækst i mængden af sodavand og andre sukkerholdige drikke, hvis massive markedsføring i sociale medier, tv og gadebilledet påvirker børn.

”Børn sætter dagsordenen for mangt og meget i en tid, hvor begrebet ’opdragelse’ er flydende, og alt kan sættes til debat. Det kan gøre det vanskeligt for forældre at holde fast i, at mælk og vand er gode tilbud som drikkevarer til maden, når man også vil efterkomme børnenes ønsker. Derfor har det stor betydning, at skolerne holder fast i vand, skolemælk og spisefrikvarter,” forklarer Helle Brønnum Carlsen.

Mælk som socialhjælp

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet og årene under Første Verdenskrig var mælk en del af det kosttilbud, nogle skoler i landets større byer tilbød til børn fra fattige familier. Dem var der mange af. Folk flyttede fra land til by og levede under kummerlige forhold, hvor forældrene ikke kunne brødføde deres børn.

Tiltaget med at servere retter som plukfisk, øllebrød og sødsuppe ledsaget af mælk på skoler fandt især sted i kommuner ledet af Socialdemokratiet, der havde skolebespisninger som en mærkesag.

”I det lys kan ideen om skolemad og -mælk ses som et tidligt eksempel på dansk sundhedspolitik. Men den sociale velvilje hang også sammen med et kæmpe opsving i Danmarks mejeriproduktion. En stor del af den blev eksporteret, men overskudsprodukter kunne udnyttes i sunde hjælpepakker,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Ifølge hende kom den form for nødhjælp også i spil under den økonomiske krise i 1930’erne.

Mejeririgtig sundhed

Efter Anden Verdenskrig og opbygningen af velfærdsstaten i 1950’erne fulgte et årti med højkonjunktur, hvor skolemælk gradvist blev udbygget til at være et tilbud til alle danske skolebørn.

”Industrien boomede, også inden for mælkeproduktionen, og vi fik en infrastruktur og en køleteknik, som kunne sørge for frisk og ordentligt omdelt skolemælk. Omdrejningspunktet var mælkens sundhed, og jeg kan huske, at man kaldte mælken mejerigtig,” fortæller Helle Brønnum Carlsen, der selv fik skolemælk som barn i 1960’erne.

I 1970’erne blev skolemælken endnu mere udbredt og blev ledsaget af et budskab om, at mælk gav stærke tænder. Det blev koblet med ugentlig fluorskylning, to gange årskontrol hos skoletandlægen og sangen ’Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder’ fra 1977.
 (Teksten fortsætter under billedet)

Mælkemærker vækker minder om skolemælk og rugbrødsmadder hos dem, der gik i skole i halvfjerdserne og firserne. I stedet for et abonnement på skolemælk købte forældrene mærker, som deres børn kunne bytte til en kvart liter mælk. Fx gav et hvidt mærke en kvart liter skummetmælk, blå var letmælk og mørkeblå sødmælk.

Mælkemærker vækker minder om skolemælk og rugbrødsmadder hos dem, der gik i skole i halvfjerdserne og firserne. I stedet for et abonnement på skolemælk købte forældre mælkemærker, som deres børn kunne bytte til en mælk. Fx gav et hvidt mærke en kvart liter skummetmælk, blå var letmælk og mørkeblå sødmælk.
 

Fra tænder til knogler 

Arbejdet med at nedbringe antallet af huller var en succes, og tandlægernes triumf – ledsaget af 1980’ernes kropskultur med aerobic og workout iført benvarmere og højt hår – flyttede fokus fra tænderne til skelettet.

”Et stigende antal tilfælde med knogleskørhed gav bekymring om afkalkede knogler. Det førte til pointen om, at man ved at drikke mælk fra barnsben så at sige sætter kalk i knoglebanken. Det er stadig et sagligt og underbygget argument, man fastholder – og bør blive ved med at slå på – i dag, hvor bølgen af sukkerholdige drikke skyller ind over os,” påpeger Helle Brønnum Carlsen.

Tager ansvar for børns sundhed

Indtil 1991 var skolemælk en lokal ordning, hvor de små købmænd leverede mælk til den lokale skole. Med Mejeriforeningens etablering af Mejeriernes Skolemælksordning blev skolemælk landsdækkende og fungerer i dag som et abonnement, forældrene tegner til deres børn. Herefter bliver mælken pakket og bragt ud til skolerne i ordningen.

Skolemælken leveres af Arla Foods, Thise Mejeri, Naturmælk og Øllingegaard, oplyser Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen. Han er glad for mejeriernes brede samarbejde:

”Vi tager et vigtigt initiativ ved, på vegne af den danske mejeribranche, at tage ansvar for at bidrage til børns sundhed. Her er det glædeligt, at vi bakkes op af Fødevarestyrelsen, som i sine kostanbefalinger opfordrer til, at man drikker mellem en kvart og en halv liter mælk dagligt.”

Spørger man Helle Brønnum Carlsen, om der også drikkes skolemælk om 25 år, svarer hun ja:

”Vi er stadig en nation af mælkedrikkere, og med 60 år på bagen som et landsdækkende projekt er skolemælk en integreret del af dansk madkultur. Netop madkultur er dybt forankret i os og noget af det langsomste at vende.”

 FAKTA - Skolemælkens Dag

  • holdes årligt den sidste onsdag i september og fejres verden over som World School Milk Day
  • blev stiftet af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO i 2001
  • er blandt andet med til at gøre opmærksom på den store og positive forskel, et glas mælk kan gøre for folkesundheden i tredjeverdenslande.

Læs mere om Skolemælkens Dag

Læs om World School Milk Day 

I Danmark markerer Skolemælksordningen dagen med en quiz for landets skolebørn

Vil du vide mere?