Det lysner for danske mælkeproducenter

Efter et hårdt 2016, hvor en gennemsnitlig konventionel mælkeproducent ventes at komme ud med et underskud på knap en halv million kroner, så tegner 2017 til at give mælkeproducenterne et løft i økonomien. Det viser nye beregninger fra SEGES.

Når op mod 3000 landmænd i dag mødes til Kvægkongres i Herning, så er det med lyse udsigter. 2017 tegner nemlig til at blive året, hvor danske mælkeproducenter endelig får et løft i indtjeningen. Det viser forløbelige regnskabstal for landmændenes indtjening i 2016, som landbrugets videnscenter SEGES netop har offentliggjort

- Alt tyder heldigvis på at 2017 bliver et meget bedre år økonomisk. Og det er der stærkt brug for. Alle har trukket et stort læs i 2016. Det har været en kamp ude på bedrifterne. Men heldigvis er mælkepriserne nu steget og grovfoderhøsten var god i 2016. Politisk er der også truffet beslutninger der peger fremad og vil være med til at styrke konkurrenceevnen. Så udsigterne for 2017 er gode, sagde Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, i sin beretning til de fremmødte landmænd.

Og udsigten til et bedre 2017 er tiltrængt. 2016 var endnu engang et hårdt år for danske mælkeproducenter. Ifølge de foreløbige resultater for 2016, så faldt driftsresultat efter ejerløn for en gennemsnitlig konventionel mælkebedrift med 237.000 kr. fra året før. Blandt andet på grund af de lave mælkepriser.

-2016 har været et barsk år. Det har været utrolig svært at få likviditeten til at strække på mælkebedrifterne. En mælkepris på 2,15 kr. for konventionel mælk i 2016 har været for stor en udfordring for nogle bedrifter, og vi har måttet sige farvel til nogle gode kollegaer, sagde Peder Philipp fra talestolen i Herning Kongrescenter, hvor han også roste landmændene.

På trods af hårde markedsvilkår, så viser tallene nemlig at danske mælkeproducenter og deres rådgivere i 2016 knoklede for at se og skære alle overflødelige produktionsomkostninger væk. Gennem de seneste tre år er der sket markante forbedringer af effektiviteten blandt mælkeproducenter.

-Mælkeproducenterne har virkelig formået at styrket konkurrenceevnen. Der er blevet optimeret overalt i bedriften og kapaciteten er udnyttet fuldt ud. Produktionsomkostningerne er sænket med 49 øre på fire år. Det er værd at bemærke, sagde kvægformanden.

Samtidig har mælkeproducenterne ved hjælp af målrettet arbejde fået ydelsesstigningen i vejret, så køerne leverer mere mælk.

-Det er imponerede resultater der er nået. Det er stærkt gået. I kan måle jer med eliten på verdensplan. De store bedrifter har haft en kolossal ydelsesstigning med 500 liter mælk pr. årsko, sagde Peder Philipp.

For at fortsætte de gode resultater og opnå et endnu mere konkurrencedygtigt kvægbrug i Danmark, så nedsætter kvægbranchen nu et nyt innovationsråd. Det afslørede Gitte Grønbæk, sektordirektør i Kvæg, der var på talerstolen sammen med Peder Philipp.

- Innovationsrådet skal bestå af nogle af de skrappeste kvægbrugere, der allerede nu anvender de nyeste værktøjer og viden i deres produktion. De skal være med til at sikre at vi har et skarpt blik på fremtidens udfordringer. Innovation og hurtig brug af ny viden er en forudsætning, hvis vi skal bibeholde et dansk kvægbrug i verdensklasse, sagde Gitte Grønbæk.