Brexit har lange udsigter

Der kan stadig gå mange år, før Storbritannien er ude af EU, forklarede professor og EU-Kommissionens rådgiver Marlene Wind på Mejeriforeningens medlemsmøde. L&F’s cheføkonom satte tal på Brexits følger for mejerieksporten til UK, mens handelsselskabet Uhrenholts markedsanalytiker beskrev en presset global frihandel.

Farvel til en stærk fortaler for liberalisering og frihandel i EU’s indre marked. Farvel til 15 pct. af EU’s bruttonationalprodukt. Farvel til den næststørste bidragsyder til EU’s budget. Farvel til EU’s tredjestørste medlemsland. Farvel til en vigtig aktør i EU’s sikkerhedspolitiske rolle på den globale scene.

Der bliver meget at tage afsked med, når Brexit bliver en realitet. Men hvornår det øjeblik indtræffer, har lange udsigter. Det vurderede Marlene Wind, professor og centerleder, Københavns Universitet og rådgiver for EU-Kommissionen, over for de 50 tilhørere på Mejeriforeningens medlemsmøde på Horisont Hotel & Konference i Skejby i mandags.

”For nylig sagde John Bercow – ham med ’Order!’ – at Brexit ikke ville ske i hans levetid. Og han skal nok holde mindst 15 år endnu,” sagde Marlene Wind og erklærede sig enig med den 56-årige nyligt afgåede speaker for det britiske underhus.

”Ingen ved, hvad der vil ske. Efter valget i Storbritannien 12. december skal man ikke tro på, at vi slipper med Boris Johnsons aftale, som den ser ud nu, eller slipper for at høre mere om Brexit. For Boris Johnson har jo kun fået skilsmisseaftalen med EU på plads. Efter den følger et langt slagsmål om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Det bliver mindst lige så omfattende, hvis ikke mere end det, vi hidtil har set. For der vil blive lige så megen ballade i det britiske parlament. Ingen er enige om, hvilket fremtidigt forhold, Storbritannien skal have til EU,” sagde hun.

Processen kan blive trukket endnu længere ud, og måske endda ende med at Storbritannien slet ikke forlader EU, tilføjede hun.

Efter det kommende parlamentsvalg er det ikke usandsynligt, at Labour og Liberaldemokraterne finder sammen med det formål at få en ny folkeafstemning om Brexit stemt igennem. Og under alle omstændigheder ønsker Labours leder Jeremy Corbyn en genforhandling af udtrædelsesaftalen med EU efter valget.

”Det er slet ikke slut,” konstaterede Marlene Wind.

Brexit-rod har øget tilslutning til EU

Da vælgerne i Storbritannien i sin tid stemte ja til Brexit, troede mange ellers, at det var slut – med EU, erindrede hun.

”80 pct. af al EU-dækning i britiske og amerikanske medier handlede dengang om, at briterne havde trukket det længste strå. Alle troede, at Brexit ville føre til opløsning af EU,” sagde hun og fremviste en tidstypisk satiretegning med et ramponeret EU-skib, der var på vej ud over et vandfald og ned i en afgrund, mens det britiske skib sejlede støt videre i smult vande.

Mange forudså en bølge af EU-skepsis overalt i Europa i kølvandet på Brexit. Men faktisk skete det modsatte.

”Tilslutningen til EU-samarbejdet er steget i alle lande,” konstaterede Marlene Wind og fortsatte:

”Når journalister spørger mig til den vigtigste begivenhed siden dannelsen af de europæiske fællesskaber i 1957, svarer jeg Brexit. Det har givet EU-borgerne en fornemmelse af, hvad det vil sige at melde sig ud og har været den bedste vaccine til at undgå splittelse af EU.”

Handlede om britisk indenrigspolitik

Ifølge Marlene Wind handlede Brexit først og fremmest om britisk indenrigspolitik. De konservative frygtede at miste stemmer til EU-skeptikeren Nigel Farage fra UKIP, og også i det lys skal man derfor se Boris Johnsons afvisning af at indgå en aftale, som minder om de forskellige grader af samarbejde, EU har med lande som Norge, Schweiz, Tyrkiet eller Canada.

Boris Johnson har sagt nej til alle samhandelsmodeller, og prisen for en sådan ’no deal’ kan blive høj for det britiske samfund: En nedgang i BNP på 9,3 pct. ifølge de britiske konservatives egne beregninger. Storbritanniens samhandel med EU har i dag kolossal betydning for den britiske økonomi, og den samhandel vil selvsagt blive reduceret efter Brexit, understregede Marlene Wind.

”Boris Johnson tror, at UK blot kan skrue op for samhandel med USA, Kina og andre lande. Men det tager tid at indgå den slags handelsaftaler,” sagde hun og henviste til, at 53 pct. af UK’s import og 46 pct. af landets eksport i dag er forbundet med EU.

I forhold dertil udgør Storbritanniens import fra USA 11 pct., mens tallet for eksporten er 19 pct. Fra Kina importerer og eksporterer briterne hhv. 7 pct. og 3 pct.

”Det er gevaldigt op ad bakke at få erstattet samhandlen med EU med nye lande,” sagde hun.

UK bliver et mindre marked

Næste oplægsholder på medlemsmødet var cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer. Han tog afsæt i de omkostninger, som et Brexit kan have for den danske samhandel i Storbritannien med særligt fokus på Danmarks eksport af fødevarer – ikke mindst mejeriprodukter.

I 2018 eksporterede de danske mejerier for 2 mia. kr. til Storbritannien. Det svarer til 9 pct. af den danske mejerieksport, og landet er dermed mejeriernes tredjestørste eksportmarked. I en årrække frem til 2017 gik eksportkurven kun opad, men da kursen på det britiske pund faldt efter Brexit-afstemningen i 2016, knækkede også kurven for den danske mejerieksport.

Ud over valutakursen vil en række andre forhold også komme til at påvirke efterspørgslen efter danske mejeriprodukter i negativ retning i forbindelse med Brexit, forklarede Frank Øland på mødet.

”Briternes købekraft vil blive lavere, og derfor vil de erstatte de forholdsvis dyre højkvalitetsprodukter fra Danmark med billigere produkter. Der vil også ske en lavere befolkningsvækst og dermed blive færre forbrugere, fordi de lukker af for arbejdskraftens fri bevægelighed,” forklarede Frank Øland og fortsatte:

”Dertil kommer ekstra udgifter til told og administrationsarbejde, hvilket i øvrigt også kan få negativ indflydelse på transporttiden. Endelig kan vi forvente øget konkurrence, hvis briterne indgår handelsaftaler med fx USA og New Zealand.”

Ganske vist vil importtolden – selv ved et hårdt brexit – kun blive på 1,9 pct. Alligevel viser Frank Ølands beregninger, at stort set al eksport af mejeriprodukter til at forsvinde primært på grund af det ekstra administrative arbejde. Indgås en frihandelsaftale, vil det ’kun’ gå ud over ca. halvdelen af eksporten.

”Men under alle omstændigheder skal vi til at vænne os til, at Storbritannien bliver et mindre marked,” konstaterede Frank Øland.

Muligheder for frihandel trods pres

Betydningen af gode handelsvilkår var omdrejningspunktet for dagens sidste oplægsholder, Executive Advisor Keld Winther Rasmussen fra Uhrenholt A/S. En dansk virksomhed, som lever af global handel med fødevarer, primært mejeriprodukter.

”For en handelsvirksomhed som vores er frihandel at foretrække, men det er jo ikke helt der, vi er i øjeblikket,” konstaterede han tørt.

Han opregnede herefter en række af de udfordringer, som den internationale handel er stødt på i de seneste år. Den helt store udfordring har været den russiske embargo mod fødevarer fra EU, som blev indført i 2014. Uhrenholt havde på dette tidspunkt opbygget en stor og stabil eksport til Rusland, hvor man tillige havde investereret i kølefaciliteter og anden infrastruktur.

’Tyv om natten’

Indførelse af handelsrestriktioner bliver typisk varslet forinden, men det skete ikke her. Den russiske embargo kom som ’en tyv om natten’, som Keld Winther Rasmussen udtrykte det.

”Vi havde ikke tid til at omstille os. Det slog hårdt,” fortalte han.

Blandt de andre udfordringer på den internationale handelsfront nævnte Keld Winther Rasmussen USA’s handelskrig med Kina og EU’s Airbus-konflikt med USA. Brexit rummer en særlig udfordring for Uhrenholt i form af de relativt høje toldsatser, som EU i tilfælde af et ’Hard Brexit’ vil indføre på mejeriprodukter fra UK: I gennemsnit 52,3 pct. (i modsætning til UK’s importtold på 1,9 pct.).

”Vi køber 7-8 gange så meget i UK, som vi sælger på det britiske marked. Så vi bliver ramt her,” sagde han.

Selvom den globale handel i øjeblikket er præget af forhindringer, rummer området dog også nogle muligheder, understregede Keld Winther Rasmussen, og nævnte EU’s frihandelsaftaler med Canada og Japan. Og på et tidspunkt ude i fremtiden vil handlen med Rusland også blive åbnet igen, forudså han.

”Hvis vi ser 20 år frem, er der nok ingen der tror, at Rusland er ude af Krim. Men er der nogen, der tror, at vi ikke handler med Rusland om 20 år? Nej,” konstaterede han.