20. august 2021

Børnedetektiver løser mælkens gåde

I fire små film følger to børn mælkens vej fra ko til køleskabe i skoler og hjem. De malker, er med i produktionen på Slagelse Mejeri og ser, hvordan mælk bruges vidt forskelligt af børn og voksne.

Hvor mange liter mælk giver en ko om dagen? Hvorfor skal man gå med hårnet på et mejeri? Hvordan kommer skolemælken ud til skolerne? Hvad bruger en familie med far, mor og to børn mælken til?

Det er nogle af de mange spørgsmål, som børnedetektiverne Naja og Evelyn - som snart  får besvaret i ’Mælkemysteriet’. Det er en serie med fire korte film produceret af Mejeriforeningen, som kan ses på mælken.dk og skolemaelk.dk’s Facebooksider i august og et stykke ind i september.

Se Naja malke en ko - og blive ramt i hovedet af en stråle
frisk mælk fra yveret.

I filmene besøger Naja og Evelyn en landmand og hans køer, følger produktionen og pakningen på et mejeri og ser mælkens rolle i skolen og hjemmet. Alt sammen for at blive klogere på mælkens vej fra ko til køleskab – og for at give seerne lyst til at drikke mælk. Det siger digital kommunikationsmedarbejder i Mejeriforeningen Anja Koch Rasmussen:

”Set med børneøjne kan mælk være ’mystisk’. De fleste ved, at mælk kommer fra en ko, men hvordan foregår malkningen, og hvad består mælk egentlig af? Det finder Naja og Evelyn ud af ved at stille umiddelbare og gode spørgsmål i ’Mælkemysteriet’. 

 

Mere viden
Desuden skal de fire film øge børn og voksnes viden om primærproduktionen og fremstillingen af fødevarer, tilføjer Anja Koch Rasmussen:

”Det er vigtigt at vide, hvor maden – og mælken – kommer fra, og det kan være svært, når man er langt væk fra landbruget. Den tendens har coronapandemien forstærket, fx ved at sætte en stopper for Åbent Landbrug, hvor man ellers med egne øjne kan se, hvad der foregår på en gård.

Det finder de to børn Naja og Evelyn ud af i den første film 'Mælk på bondegården'. Her besøger de mælkeproducent René Rasmussen og møder en af hans 280 malkekøer. Ud over at få at vide, at den vejer det samme som 18 skolebørn og kan fylde 45 literkartoner med mælk hver dag, prøver de to børn at malke en ko. De ser også, hvordan den nyligt malkede mælk ledes gennem stålrør og over i køletanke.

"Kan I mærke, at rørene er varme? Det skyldes, at mælken  har samme temperatur som koen. I tankene køles mælken ned til fire grader for at holde sig frisk, indtil den bliver hentet af en tankbil," forklarer René Rasmussen.

Folder mælkekartoner
Episode 2 foregår på Slagelse Mejeri, hvor mejerichef Thomas Kaiser forklarer om pasteurisering og viser, hvordan man laver forskellige produkter af mælk. Efter at have foldet kartoner og set maskiner gøre det samme smager de to børn på en frisktappet skolemælk.

"Mælken kommer ud på vores lager. Tidligt om morgenen hentes den af lastbiler med kølerum, som kører den friske mælk ud til supermarkederne og skolerne,” siger Thomas Kaiser.

"Du kunne da blive mejerist!" siger mejerichef Thomas Kaiser
til Naja, da hun efter at have smagt kærnemælk sammenligner dens smag med A-38.

I film nummer tre fortæller en pedel på en skole, at cirka 100.000 børn på 1.300 skoler landet over dagligt får skolemælk. Naja og Evelyn ser, hvordan mælken opbevares i køleskabe og fordeles til hver enkelt klasse. Derpå får de lov til at være mælkedukse og servere mælk i et klasseværelse.

I film nummer tre fortæller en pedel på en skole, at cirka 100.000 børn på 1.300 skoler landet over dagligt får skolemælk. Naja og Evelyn ser, hvordan mælken opbevares i køleskabe og fordeles til hver enkelt klasse. Derpå får de lov til at være mælkedukse og servere mælk i et klasseværelse.

 

I film nummer tre fortæller en pedel på en skole, at cirka 100.000 børn på 1.300 skoler landet over dagligt får skolemælk. Naja og Evelyn ser, hvordan mælken opbevares i køleskabe og fordeles til hver enkelt klasse. Derpå får de lov til at være mælkedukse og servere mælk i et klasseværelse.

Evelyn og Naja får rollen som mælkedukse i episode 3 af 'Mælkemysteriet'.


Pandekager som punktum
I den sidste film åbner Naja og Evelyn lågen til et køleskab fyldt med mejeriprodukter hos en familie med to børn og hører, at de tilsammen indtager to-tre liter mælk om dagen på hver sin måde. Det skal vise, hvor forskelligt vi bruger mælk, siger Anja Koch Rasmussen fra Mejeriforeningen:

”Mælken kan spille og udfylde mange roller i hjemmet. En hælder den i kaffen, en anden drikker et glas mælk, og nogen bruger den til havregrynene.”

Hos familien, som Naja og Evelyn besøger, havner mælken også i en dej til pandekager. De bliver spist som et hyggeligt punktum for ’Mælkemysteriet’.

Køleskabet er fyldt med mælkeprodukter hos den familie,
som Evelyn og Naja besøger i sidste episode af 'Mælkemysteriet'.