Flere unge – og voksne – vil være mejerist

Ny teknologi har øget interessen for mejeristuddannelsen, og over halvdelen af eleverne er voksenlærlinge. Hos Arla er uddannelseskonsulenten glad for de mere erfarne elever.

Uddannelser
Branchen
Mejeri
Danmark er et af de få lande, der uddanner mejerister, og en del af uddannelsen foregår i uddannelsesmejeriet på Kold College. Foto: Anders Wiuff
Danmark er et af de få lande, der uddanner mejerister, og en del af uddannelsen foregår i uddannelsesmejeriet på Kold College. Foto: Anders Wiuff

Fra at have haft ry som et lidt ’usexet’ fag har især ny teknologi på mejerierne skabt øget interesse for mejeristuddannelsen.

”Jobbet som mejerist har fået et bedre image de senere år. Det skyldes især, at arbejdet er blevet mere proces-orienteret og ikke længere er så fysisk hårdt,” siger uddannelsesleder for mejeristuddannelsen på Kold College i Odense, Flemming Bundesen. Han kan med tilfredshed konstatere, at der efter nogle lidt ’magre’ år nu er flere elever i klasseværelserne.

”Det er blevet mere kendt, at man som mejerist ikke bare skal gå og vende oste, men at der er kommet meget teknologi ind i faget.”

Høj gennemsnitsalder
Og det er ikke kun de unge, der søger ind på uddannelsen. Af en analyse fra Mejerifagets FællesUdvalg fremgår det, at ca. 60 pct. af de elever, der blev færdige med uddannelsen i 2017, var voksenelever, og at gennemsnitsalderen for dimittender var 31 år i perioden 2015-2017.

Hos Arla Foods, der som landets suverænt største mejeriselskab altid har omkring 200 elever inde i uddannelsessystemet, er man godt tilfreds med de mange voksenelever. Maria-Christina Sørensen, uddannelseskonsulent i Arla, forklarer, at de fleste voksenelever typisk har arbejdet som ufaglærte på et mejeri, inden de går i gang med uddannelsen.

”Det er en stor fordel for begge parter, for så ved de, hvad Arla står for, og vi kender dem,” siger hun.

Flere bliver i mejeriindustrien
Hos DI konstaterer direktør for mejeribranchen i DI Nils Juhl Andreasen, at en af fordelene ved voksenelever er deres tendens til at blive i mejeribranchen efter endt uddannelse. Ifølge analysen fra Mejerifagets FællesUdvalg arbejdede kun 38 pct. af de uddannede mejerister i mejeriindustrien i 2008, mens andelen i 2018 var steget til 45 pct. – svarende til 725 ud af de i alt 1.855 beskæftigede mejerister.

Der har nemlig gennem mange år været god efterspørgsel efter mejerister uden for branchen, først og fremmest inden for den øvrige føde- og drikkevareindustri, men også områder som handel, kemisk industri og medicinalindustrien beskæftiger mange mejerister.

Dette har også været medvirkende til, at der stort set ikke er nogen arbejdsløshed inden for mejeristfaget. I mange år har arbejdsløshedsprocenten ligget under 3, og ifølge analysen ser der ud til at være et stigende behov for mejerister i mejeribranchen.

Vigtig uddannelse
Her i landet er Kold College den eneste skole for mejerielever, og faktisk er Danmark et af de meget få lande i verden, der uddanner mejerister.

Hos Arla er Maria-Christina Sørensen ikke i tvivl om vigtigheden af mejeristuddannelsen.

”Mælk er et følsomt produkt med nogle helt specielle egenskaber, og det kan ikke sammenlignes med andre fødevarer. Derfor er det vigtigt, at vi har en mejeristuddannelse, hvor man lærer at håndtere mælken og de forskellige produkttyper, den bruges til.”

Afhængig af praktikpladser
Uddannelsen er imidlertid helt afhængig af, at mejerierne opretter praktikpladser, da der i modsætning til mange andre erhvervsuddannelser ikke er mulighed for skolepraktik. Det kan give problemer i nogle perioder.

”Tidligere har det knebet med at skaffe praktikpladser, fx skar mejerierne ned på antallet af elevpladser, da mælkeprisen for nogle år siden var historisk lav. Det er nu vendt, for mejerierne har indset, at de er nødt til at få elever ind i pipelinen, hvis der skal være tilstrækkeligt med uddannede mejerister,” siger Flemming Bundesen.

På baggrund af denne artikel lavede TV2/Fyn et indslag om mejeristuddannelsen, som blev sendt den 11. marts.

12 års vækst i den økologiske mejerieksport er brudt

De danske mejerier eksporterede i 2018 økologiske produkter for i alt 1,5 mia. kr. Det er 75 mio. kr. mindre end i 2017.

Læs mere

Se og hør om ostemagernes hemmeligheder

’Mød Danmarks ostestjerner’ hedder en ny serie med videoportrætter, hvor nogle af landets bedste ostemagere fortæller om deres passion for at lave ost.

Læs mere

På jagt efter den gådefulde sundhedsværdi i mejeriprodukter

Samspillet mellem proteiner, calcium og fedt i ost og andre mejeriprodukter giver en ekstra sundhedseffekt. Det ved forskerne, men de ved endnu ikke hvorfor. Effekten kaldes fødevarematricen, og det var emnet for en velbesøgt konference på Axelborg for nylig.

Læs mere