Der er plads til mælken i en grønnere fremtid

Internationalt forskerpanel slår fast: Mælk og mejeriprodukter spiller en vigtig rolle i en bæredygtig løsning for kloden.

Hvis man lytter til de mest skråsikre stemmer i klimadebatten, kunne det lyde som om, at det inden længe er slut med at indtage kød, mælk og andre animalske fødevarer, hvis kloden skal have en chance for at overleve. At et glas klassisk komælk ikke harmonerer med en grønnere fremtid, som det antydes i en aktuel reklamefilm for plantedrikke.

Men så enkelt er det ikke.

En ny, omfattende videnskabelig undersøgelse slår fast, at animalske produkter fortsat skal være en del af menuen i en fremtidig, bæredygtig kost. Forbruget af kød skal ganske vist nedbringes, men vores indtag af mælk og mejeriprodukter skal forblive på nogenlunde samme niveau som i dag. Det er faktisk nødvendigt for at sikre klodens overlevelse og sund mad til en befolkning, som i 2050 er vokset til 10 mia. mennesker, lyder det i en rapport fra den såkaldte EAT Lancet-Kommission.

Bag rapporten står 37 af verdens førende forskere, som i tre år har arbejdet med at indsamle og bearbejde data, og for nylig fik publiceret deres resultater i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Vigtige næringsstoffer i mælken

I grove træk konkluderer forskerne, at vi globalt set skal halvere forbruget af rødt kød og sukker, mens vi skal spise dobbelt så meget af det grønne: frugter, nødder, ærter, bælgfrugter og grøntsager. Samtidig skal der plantes mere skov og sættes massivt ind mod madspild. Forbruget af mejeriprodukter skal som sagt forblive på nogenlunde samme niveau som i dag, skriver EAT-rapporten. Det skyldes blandt andet mælkens indhold af vigtige næringsstoffer som calcium, vitamin B12 og vitamin B2 (riboflavin).

I Landbrug & Fødevarer er ernæringschef for mejeriområdet, Merete Myrup, i sagens natur godt tilfreds med rapportens anbefalinger for mejeriprodukter.

”Det er glædeligt, at endnu et omfattende studie konkluderer, at mælk og mejeriprodukter har en vigtig placering i en bæredygtig kost. Det er med til at underbygge vores budskab om, at mælken indeholder nogle essentielle næringsstoffer i en særlig høj kvalitet, som det er meget vanskeligt at få nok af fra andre kilder,” siger hun og fortsætter:
”Men som rapporten også slår fast, så er det da åbenlyst, at der skal flere planter ind i vores kost, både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed. Flere fiberrige grøntsager ikke mindst. Det handler dog - som altid, når man beskæftiger sig med mad og sundhed – om finde en balance i tingene. Om at spise varieret. Og derfor redder man hverken kloden, klimaet eller folkesundheden ved at gå over til 100 pct. plantekost. Der skal en vis mængde fisk, kød, æg og mejeriprodukter på spisebordet,” siger hun.

Godt materiale at gå ud fra

Merete Myrup mener dog, at rapporten flere steder nedtoner betydningen af mejeriprodukter i en sund kost. Fx er forskerne i deres beregninger gået ud fra et bemærkelsesværdigt lavt behov for calcium pr. person: 500 mg om dagen. I modsætning til nationale anbefalinger, som ligger mellem 700 og 1.200 mg pr. dag.

Det samme gælder anbefalingen for kød, hvor man kan frygte, at gravide kvinder og små børn i den tredje verden vil komme til at lide af jernmangel, hvis de følger EAT-rapportens anbefalinger,” siger hun. ”Med lad nu det ligge i denne omgang. Det gode ved EAT-rapporten er, at den er et vigtigt input til diskussionen af, hvordan vi kan fremtidssikre vores produktion og forbrug af fødevarer. Nu har vi et konkret materiale at diskutere ud fra, og det er vigtigt.”

Læs mere:

Hjemmesiden videnskab.dk bringer en dybdegående artikel om EAT-rapporten med kommentarer fra klimaministeren og en række danske fagfolk.

EAT Lancet Kommissionens rapport og et illustreret resumé af studiets konklusioner kan downloades her.