BETAFRAG - Nye og innovative ingredienser indeholdende beta-kaseinfragmenter
Det er velkendt at β-kasein nedbrydes til et begrænset antal store fragmenter dels forud og dels under den første del af ostemodningsprocessen. Nærværende projekt vil fokusere på at tilvejebringe god generisk og grundlag skabende viden om dannelse af β-kaseinfragmenter i mælk, eftersom denne proteolytiske nedbrydning kan have både ønskede og/eller utilsigtede effekter, samt eventuelt influere på osteudbyttet.
Af: Grith Mortensen
Bovin β-kasein er et centralt mælkeprotein uden nævneværdig sekundær struktur, som derfor er relativt
udsat for proteolytisk nedbrydning og specielt af plasmin. Plasmin er en betydningsfuld endogen protease, der hovedsageligt kløver β-kasein ved tre labile peptidbindinger, hvilket resulterer i fremkomst af følgende peptider: PP8 fast/slow, PP5, gamma-1, 2 and 3. Den proteolytiske nedbrydning af β-kasein kan have favorable eller uheldige konsekvenser for tekstur og smag af mælkeprodukter. Under vellykket ostemodning resulterer den proteolytiske nedbrydning i den ønskede smag og konsistens, mens nedbrydningsprocesserne kan lede til uønsket præcipitering og gelering i pasteuriseret-, UHT- eller fedtfri tørret mælk. Derudover er det rapporteret at kaseinfragmenter kan have funktionelle-, ernæringsmæssige- og/eller helsefremmende effekter, hvilket kalder på evaluering af det afledte kommercielle potentiale. I nærværende projekt vil vi fokusere på at opbygge metoder, som muliggør undersøgelse af hvor og hvornår der dannes store β-kaseinfagmenter i ubehandlet- og forarbejdet mælk. Større mængder af store β-kaseinfagmenter søges isoleret, så der kan gennemføres af detaljerede funktionelle, kemiske og fysiske analyser. Slutteligt vil mulige bioaktiviteter blive undersøgt. Dette innovative projekt har almen relevans og kan vise vej mod nye indtægtsgivende aktiviteter i mejeriindustrien
Projekt: Januar 2017 - December 2020
Budget: 4.493.000 DKK
Finansiering: Mælkeafgiftsfonden, Aarhus Universitet, Arla Food Ingredient, GUDP
Projektleder: Jan Trige Rasmussen
Institution: Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Deltagere: Aarhus Universitet
Publikationer og præsentationer
Startartikel publiceret i Mælkeritidende:
Slutartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:
Thesis Biological Project (Jul 2017), Natacha R. Roin. Isolation and identification of fragments from plasmin-induced proteolysis of bovine β-casein. 10 ECTS Exam (Jul-Aug 2017).
Thesis, Master of Science (June 2018), Natacha R. Roin. Description and effects of the sequential pattern of plasmin-induced protein fragmentation of bovine β-casein – Physiological effects of the β-casein on Caco-2 cell barrier function. 60 ECTS (exam June 28, 2018).
Thesis, Bachelor of Science (June 2019), Pernille Moldrup Sørensen. Preferentially biotinylation of N-terminal alpha-amino groups in peptides derived from plasmin-induced proteolysis of bovine beta-casein 20 ECTS (eval. June 2019)
Thesis, Master of Science (June 2019), Thea Lykkegaard Møller. Characterization of the sequential plasmin-mediated fragmentation of bovine beta-casein and derived effects on iron uptake in cultured intestinal cells - Development of a chromogenic-based iron-quantification assay. (Exam June 21, 2019)
Thesis, Bachelor of Science (Aug 2020), Mads Eg Andersen, Iron Transport across the Intestinal Barrier, 20 ECTS (eval. Sept 2020)
Thesis Molecular Biological Project (Dec 2020), Mads Eg Andersen. Iron Transport across the Intestinal Barrier – A Basolateral Perspective. 10 ECTS Exam (Dec 2020/Jan 2021)