Er der plads til smør i en sund kost?

Projektets hovedformål er 1) at undersøge virkningen af indtagelse af moderat mængder smør på blodets kolesterolindhold og risikoparametre for det metaboliske syndrom hos voksne, 2) at udarbejde kostplaner for sund mad (ifølge de Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger), hvori smør indgår samt 3) at skrive en opdateret oversigtsartikel som belyser mælkefedtets rolle i relation risikoparametre. Herunder vil der blive fokuseret på det mættede fedts gunstige rolle i relation til større og dermed gunstigere LDL partikler

Af: Grith Mortensen 

Smør indtaget i større mængder har vist sig at være kolesterolhævende. Imidlertid foreligger der ingen undersøgelser, der har belyst virkningen af smør i realistiske mængder i en ellers normal sund kost.

Eksperimentel del: Virkning af kosttype, hvori der indgår 25 g smør (21 g smørfedt/12 MJ) sammenlignes med en kosttype med samme mængde olivenolie (raffineret, derfor uden polyphenoler) i et blindet, randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg med overkrydsningsdesign med varighed af 2 x 8 uger afbrudt af en udvaskningsperiode. Undersøgelsesparametre er blodets kolesterol (LDL, HDL) og triglycerider, samt markører for diabetes type 2. Der rekrutteres såvel helt raske forsøgspersoner samt personer med let forhøjet plasma kolesterol, triglycerid og en forøget risiko for diabetes vurderet ud fra taljemål, BMI og plasma glukose.

Teoretisk del: Med udgangspunkt i dansk gennemsnitskost (beregnet ud fra Danskernes Kostvaner), substitueres forskellige fedttyper samt kulhydrat med en realistisk mængde smør på en måde, så kostens sammensætning lever op til de Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger. Arbejdet vil føre til en videnskabelig artikel samt en rapport der kan udnyttes i kostanbefalings regi. Desuden skrives en videnskabelig oversigtsartikel om mælkefedts rolle i relation til hjerte-karsygdomme og diabetes type 2.

Det mulige og sandsynlige resultat af projektet vil være, at smør i moderate mængder godt kan indgå i en sund kost. Udbredelse af dette resultat vil være med til at bedre smørs image. Dette vil være til glæde for forbrugeren, der ikke længere behøver at lide af ”smørforskrækkelse”, og vil naturligvis også få en væsentlig kommerciel betydning.

Projekt: 1. januar 2013 - 31. december 2015

Budget: 4.812.000 DKK

Finansiering: Mælkeafgiftsfonden

Projektleder: Tine Tholstrup

Institution: Københavns Universitet, Institut for Human Ernæring

 

 

Publikationer og præsentationer

Startartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:

Mælkeritidende 2018 nr. 18

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 2017-146

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk