Ernæringsmæssige effekter af mælkefedtstoffers fysiske tilstand

Projektets formål var at belyse effekter af mælkefedtindtaget via forskellige mejeriprodukter med fedt i forskellig fysisk tilstand på kolesterolindhold i blodet og på blodfedt (triglycerider). Det blev gjort dels ved studier på mennesker og dels ved dyreforsøg.

Af: Grith Mortensen 

14 unge mænd indtog på skift i tre uger, en kost domineret af henholdsvis sødmælk, ost eller smør. Forsøgskosten var justeret, så kasein- og laktoseindholdet var ens, ligegyldig hvilken forsøgskost der blev indtaget.

Det viste sig, at der ikke var forskel på de tre mejeriprodukters virkning på kolesterolindholdet i blodet. Dog er der en tendens til, at ost hæver det ”dårlige” LDL kolesterol mindre end smør og mælk, hvorfor det er muligt, at mælkefedtets fysiske tilstand spiller en rolle for blodets koncentration af kolesterol.

Den anden del af projektet havde til formål at undersøge, hvilken effekt den fysiske tilstand af mælkefedt har på optagelse og udskillelse af fedt, og hvad der ligger til grund for eventuelle forskelle i optagelsen.

Ved undersøgt optagelsen af fedt i et forsøg med rotter, der er fodret med henholdsvis fløde, creme fraiche, smør, blandingsprodukt, flødeost, sødmælk, uhomogeniseret sødmælk, yoghurt og A38. I hvert forsøg er indgivet 300 mg fedt. For bedre at kunne sammenligne resultaterne af hensyn til mavetømningshastigheden blev produkterne inddelt i to grupper, henholdsvis lavt fedtindhold (3,5% fedt) og højt fedtindhold(>20% fedt).

Resultaterne indikerer, at rotter, der har fået fløde eller creme fraiche, har optaget mere fedt i lymfen end rotter, der har fået flødeost eller smør. Desuden er set, at rotter, der har fået A38, har optaget mindre fedt i lymfevæsken efter 8 timer end rotter, der re fodret med de andre ”lavfedtholdige ” produkter.

Projekt: 1996 - 2001

Budget: 5.937.235 DKK

Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden

Ekstern finansiering: FØTEK 2

Afslutningsrapport: Juli 1998 og April 2002

Projektleder: Carl-Erik Høy

Institution: BioCentrum-DTU, Sektion for Biokemi og Ernæring

Deltagere: Brittmarie Sandström, KVL - Institut for Human Ernæring

 

 

Publikationer og præsentationer

Mælkeritidende: (1998) 17, (1999) 7 og (2002) 24/25/26.

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 2002-45

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk