Mineralabsorptionsstimulerende komponter i mælk

Formålet er at klarlægge hvilke og hvordan mælkekomponenter indvirker på optagelsen af zink og kalcium ikke bare fra mælk, men også fra andre levnedsmidler.

Af: Grith Mortensen 

Kalcium indgår i knogler, og tilstrækkeligt indtag heraf har stor betydning for knoglemineralisering og nedsættelse af risikoen for knoglebrud. Zink indgår i flere hundrede enzymer i kroppen og er især vigtig for vækst, forsvar mod infektioner og for appetitregulering.

Den forbedrede optagelse af zink og kalcium fra mælk tilskrives i nogen grad dannelsen af kaseinfosfopeptider (CPP). CPP har i laboratorieforsøg vist sig at have opløsende effekt på kalcium, når dette er bundet i tungtopløsende kemiske komplekser, og på den måde øges optagelsen af kalcium.

Dette er dog ikke endeligt klarlagt for human ernæring, og spørgsmålet er, om CPP også har en gavnlig virkning på optagelsen af mineraler fra andre fødevarer.

Derfor blev det blandt andet ved humane forsøg undersøgt, om tilsætning af CPP gav en øget optagelse af forskellige mineraler. Det viste sig, at der, selvom der ikke i alle forsøgene var en positiv virkning af CPP-tilsætning, trods alt var resultater, der pegede på en gunstig virkning af CPP-tilsætning til kosten.

Denne komponent har derfor et perspektiv som ingrediens til functional foods, hvor optagelsen af mineraler skal optimeres, samt som et alternativ til kalciumtilskud, idet CPP sandsynligvis bevirker en forøget tilgængelighed af de mineraler, der allerede findes i kosten.