Ned med emissionerne
I samarbejde med universiteter og virksomheder arbejder SEGES med at udvikle virkemidler, som kan bidrage til at reducere bedriftens klimabelastning og mælkens klimaaftryk.
Reduktion af metan fra koen
Fodertilskud
SEGES samarbejder med Aarhus Universitet om stoffet X og med producenten af foderadditivet Bovaer om produkterne, hvor der kun skal bruges få gram pr. ko pr. dag. Bovaer forventes at blive godkendt i år eller 2022.
SEGES samarbejder med DLG, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om at gøre tang til et metanreducerende fodertilskud til køer.
Foderadditiver kan potentielt nedbringe metanudledningen fra koen med 10-30 pct. Ingen fodertilskud er endnu godkendt til brug i praksis.
Fodring med fedt
SEGES arbejder med at få en større andel af fedt i foderet (f.eks. raps) til at fungere i praksis.
Effekten af at fodre med fedt er en reduktion af metan fra omsætningen af kulhydrat i vommen med ca. 3,3 pct., hver gang fedtsyreniveauet øges med 10 g pr. kg tørstof, uafhængig af fedtkilde.
Læs artiklen 'Der skal skrues på alle håndtag for at nå klimamålet' her.
Reduktion af metan
Biogas
Gylles indhold af organisk materiale omdannes til metan i stald og på lager. Afgasses gylle i et biogasanlæg bliver metan i stedet til brændsel. Samtidig reduceres metanudledningen med ca. 40 pct.
Staldforsuring
Staldforsuring af gyllen med svovlsyre reducerer gyllens tab af ammoniak og metan i stalden såvel som under lagring af gyllen uden for stalden. Forsuring af gyllen reducerer emissionen af ammoniak og metan fra stald og lager med hhv. 50 pct. for svinegylle og 60 pct. for kvæggylle.
Ko-emhætter
SEGES er – på et tidligt stadie – i gang med at udvikle en form for emhætte, der effektivt kan opsuge metan fra køernes udånding og gylle i stalden. Indtil nu er det lykkedes at opsuge 25 pct. udskilt metan, målet er 40 pct.
Gyllebeholdere
Emhætter i stalden vil også kunne anvendes til overdækkede gyllebeholdere, hvor koncentrationen af metan er højere end i stalden. Her forventes det muligt at kunne omsætte ca. 80 pct. af metanen vha. biofiltre. Man er i begyndelsen af udviklingsfasen.
Reduktion af CO2 og lattergas
Udtagning af lavbundsjord
Den samlede effekt af udtagning og vådlægning af kulstofrige jorde skønnes at være en reduktion på mellem 15 og 40 ton CO2e/ha/år afhængigt af jordens kulstofindhold. Estimaterne er forbundet med stor usikkerhed.
Pyrolyse
Iltfri forgasning – pyrolyse – af halm og gyllefibre giver biokul. Det er en effektiv metode til at hive CO2 ud af luften via planters fotosyntese, der forventes at kunne indeholde op til 50 pct. af halmens og gyllefibrenes kulstof. Der er planer om at bygge flere prototypeanlæg i Danmark. Foreløbige forsøg med praktisk anvendelse af biokul ser lovende ud.
Efterafgrøder
Efterafgrøder reducerer tabet af kvælstof fra rodzonen og derved emissionen af lattergas. Efterafgrøder opbygger kulstof i jorden, men øger også mængden af kvælstof og dermed lattergasemissionen. Samlet set giver efterafgrøder dog en positiv effekt.
Nitrifikationshæmmere
Markforsøg skal dokumentere effekten og den praktiske anvendelse af nitrifikationshæmmere. P.t. er der ingen produkter i handelen til handelsgødning og gylle.
Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handels- og husdyrgødning kan potentielt give 40 pct. reduktion i emission af lattergas.
Halmnedmuldning
Når halmen snittes på marken, bliver en del af kulstoffet i halmen indbygget i jordens organiske pulje.
Avl
Ved at selektere dyr til avlsarbejdet, der er genetisk disponeret til at udlede mindre metan, kan køerne avles til at udlede op til 1 procentpoint mindre metan pr. år.