21. maj 2021

Der skal skrues på alle håndtag for at nå klimamålet

Tilsætningsstoffer til foder, pyrolyse og emhætter til opsugning af metan. dansk landbrug er i fuld gang med at udvikle en lang række virkemidler, der vil kunne medvirke til at reducere CO2-udledningen med 7,1 mio. ton, inden årtiet er omme.

Det bliver hårdt arbejde, alle midler skal tages i brug, men vi kan komme tæt på. Sådan siger Hans Roust Thysen, klimachef ved Center for Bæredygtighed & Klima, SEGES, om dansk landbrugs mulighed for nå målet i regeringens klimaudspil om at reducere sin CO2-udledning med 7,1 mio. inden 2030.

”Går alt godt, kan vi komme tæt på, men det kræver en indsats på alle områder. Vi har en del forskellige virkemidler til at løse opgaven – både på marken og i stalden – og arbejder konstant på at udvikle nye tiltag. De har forskellig virkning, men til sammen vil de kunne bringe os langt,” siger Hans Roust Thysen.

Han nævner udtagning af kulstofrige lavbundsjorde som et af de initiativer, der virkelig kan batte i det samlede klimaregnskab. Af Danmarks i alt 170.000 ha lavbundsjord – fugtige områder som enge og moser – mener regeringen, at det vil være praktisk muligt at tage 88.500 ha ud af drift.

Pulver begrænser koens udledning

Ser man på mælkeproduktionen, er SEGES dybt involveret i en række projekter, der skal reducere klimaaftrykket. Fokus ligger især på koen, som i landbrugets samlede klimaregnskab tegner sig for hovedparten af metanudslippet med dens udånding og bøvser.

Se en oversigt over de mange forskellige klimatiltag her.

I praktiske forsøg i stalden har to tilsætningsstoffer til foderet – X og Bovaer – vist sig at kunne nedsætte metandannelsen i koens vom med 10-30 pct.

Bovaer forventes at blive godkendt til brug i år eller 2022. En anvendelse i praksis kræver dog fortsat meget arbejde. Bl.a. med at udvikle en model for, hvordan de 1,5 gram af stoffet, der skal bruges pr. ko pr. dag, skal fordeles i foderrationen. Hans Roust Thysen vurderer, at de såkaldte foderadditiver ved fuld implementering vil kunne fjerne metan svarende til op imod 1 mio. ton CO2 inden 2030.

Andre tiltag til sænkning af koens udledning af metandannelse er fodring med fedt fra bl.a. rapsfrø, som nogle landmænd er i gang med, og fodring med tang. Laboratorieforsøg har vist lovende resultater med tang, der kan vise sig at blive et vigtigt foderemne. Især for de økologiske mælkeproducenter, som ikke må bruge kunstige tilsætningsstoffer.

Desuden vil avl kunne bidrage til et mindsket klimaaftryk ved at avle efter de køer, som producerer mindst metan, mest mælk og det bedste kød med mindst forbrug af foder.

Emhætter opsuger metan

I den mere Ole Opfinder-prægede afdeling er SEGES i gang med at udvikle en form for emhætter, der kan opsuge metan; ikke bare fra koen, men også fra dens gylle.

Teknologien bag ’emhætterne’ vil tillige kunne bruges til overdækkede gyllebeholdere, hvor koncentrationen af metan er højere end i stalden. Her er målet at kunne omsætte ca. 80 pct. af metanen ved hjælp af metanædende bakterier.

”Vi er på et tidligt udviklingsstadie, men hvis ’emhætterne’ kan bruges i praksis, vil de give et godt løft,” siger Hans Roust Thysen.

Retter SEGES’ klimachef blikket mod muligheder for at begrænse klimaaftrykket på marken, nævner han bl.a. dyrkning af efterafgrøder. De binder kulstof i jorden og begrænser derved CO2-udslippet. Desuden har pyrolyse – iltfri afgasning af halm og gylle – et stort potentiale for at fjerne CO2 fra luften og danne biokul.

Endvidere vil nitrifikationshæmmere tilsat til gødning kunne reducere dannelsen af lattergas.

”Landbrugets udledning af lattergas er forholdsvis lille i mængde, men lattergas er en drivhusgas, der medfører en opvarmning, som er knap 300 gange stærke end CO2. Pga. gassens styrke vil begrænsninger af udledninger have en relativt stor effekt,” påpeger Hans Roust Thysen.

Bred vifte af muligheder

Til ’mejeriåret’ har SEGES’ klimachef udarbejdet en oversigt over de virkemidler, der kan være med til at nedsætte bedriftens og mælkens klimaaftryk. Den kan ses under denne artikel.

Listen er lang, og det er nødvendigt, understreger Hans Roust Thysen. Dels ud fra et princip om, at mange bække små gør en stor å, dels pga. et behov for at prøve alt af.

”Der vil selvfølgelig være risiko for, at ikke alle nye virkemidler vil kunne bruges. Men vi må gøre op med vanetænkningen og nogle gange nå derud, hvor vi tænker: ’Wow, det her er vildt!’,” siger Hans Roust Thysen.

Desuden er det nødvendigt at have en bred vifte af klimatiltag, fordi nogle muligheder ikke vil være tilgængelige for alle landmænd. Det gælder fx biogasanlæg, der kan ligge langt fra en bedrift, eller forsuring af gylle, som er en effektiv, men kostbar investering.

”Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand har meget at vælge imellem, så han kan bruge de virkemidler, der passer den enkelte landmands strategi,” forklarer Hans Roust Thysen.


I arbejdet med at finde veje til at reducere dansk landbrugs klimaaftryk skal
der gøres op med vanetænkningen, mener SEGES’ klimachef Hans Roust Thysen. Foto: Steven Achiam

Fokus på udvikling

SEGES’ klimachef fulgte nøje med, da regeringen i april præsenterede sit oplæg til landbrugets grønne omstilling. Udspillet indeholdt et mål om, at erhvervet skal have reduceret sit CO2-udslip med 7,1 mio. ton i 2030.

Regeringens udspil fordeler de 7,1 mio. ton CO2 i tre puljer. En af dem bygger på en allerede indgået aftale om reduktion på 0,5 mio. ton, bl.a. gennem udtagning af lavbundsjorder. Desuden skal en indsats mod kvælstof, krav om tilsætning af fedt i foderet og andre konkrete tiltag give 1,6 mio. ton. Endelig skal langt den største del, 5 mio. ton, fjernes med udvikling af ny teknologi såsom tilsætningsstoffer til foderet og pyrolyse.

Hans Roust Thysen bemærker, at landbruget allerede er i gang med mange af de forslag, der nævnes i oplægget. Endvidere hæfter han sig ved, at ny teknologi skal veje tungt i landbrugets arbejde med at sænke klimaaftrykket.

Globalt potentiale

Efter Hans Roust Thysens mening markerer det store fokus på udvikling regeringens ambition om, at Danmark skal blive endnu dygtigere og kunne vise vejen frem på klimaområdet. Også i et globalt perspektiv.

”Jeg håber virkelig, at den danske regering og offentlighed er opmærksom på, at det ikke bare gælder om at reducere den danske emission og bryste sig af, hvor lille den er. Vi kan opnå en kæmpe effekt ved at vise verden, hvor langt man kan nå med teknologi. På den konto kan der samtidig være muligheder for eksport af teknologi og fødevarer,” siger Hans Roust Thysen og understreger vigtigheden af at opretholde en høj dansk produktion:

”Jo mere vi kan producere i Danmark med et lavt klimaaftryk, jo mindre vil vores samlede klimaaftryk være globalt. Den form for dansk produktion kan andre lande lære af, og her har vi langt den største effekt.”

Netop evnen til at skrue op for fremstillingen af mælk, kød, korn og grønt med lav effekt på klimaet er vigtig for landbrug overalt i verden. I en ny rapport fra maj forventer World Resources Institute således, at produktionen skal øges med 45 pct. frem mod 2050 for at kunne brødføde klodens stadig større befolkning.

Se uden for lyskeglen

Landbrugets evne til at følge med den voksende efterspørgsel efter fødevarer skal vel at mærke ske parallelt med en reduktion af klimagasser, der skal gøre erhvervet klimaneutralt i 2050. En vigtig faktor i den opgave er ’radikal innovation’, siger Hans Roust Thysen:

”Det er ikke nok at optimere eksisterende løsninger, ligesom landbruget ikke kan løse problemet alene. Derfor skal vi samarbejde med partnere, der er anderledes end os.”

I en dansk sammenhæng nævner han som eksempel samarbejdet med bl.a. DTU om forskningen i pyrolyse.

”Det gav pludselig en løsning, vi ikke havde set i første omgang. På den måde svarer arbejdet med at reducere klimaaftrykket til at lede efter noget i mørke med en lommelygte. Man kan kun se, hvor lygten lyser, men hvad der ligger uden for lyskeglen, skal man også undersøge,” siger Hans Roust Thysen.