”Vi skal finde løsninger, som reducerer udledninger globalt ”

ARTIKEL FRA 2021: Vi kan reducere landbrugets udledninger med cirka 20-30 pct., hvis vi tager alle kendte virkemidler i brug, siger Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Derudover skal vi i gang med at udvikle nye, globale løsninger.

”Jeg er enig i, at man skal have en ambitiøs målsætning, men man skal bare huske også at investere i udvikling.”

Sådan svarer Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor på Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, på spørgsmålet om, hvad han mener om landbrugets målsætning om at blive klimaneutralt i 2050.

Jørgen E. Olesen forsker til daglig i landbrugets udledning af klimagasser og er en af forfatterne bag rapporten ’Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget’, som udkom sidste år. I rapporten beskriver Jørgen E. Olesen sammen med en række kollegaer, hvor stort potentialet for reduktioner i landbruget er, hvis man tager alle veldokumenterede og økonomisk effektive løsninger i brug.

Konklusionen fra Jørgen E. Olesen er klar: Vi kan reducere landbrugets udledninger med 20-30 pct. baseret på de teknologier, vi kender i dag.

”Vi har allerede taget de lavthængende frugter. Derfor er det afgørende, at vi tænker nyt. Når man opstiller en målsætning om klimaneutralitet, er det godt. Men det er også vigtigt, at man afsætter en stor pose penge til at investere i forskning og udvikling af nye løsninger. Vi skal have nogen i gang med at tænke nogle skøre tanker.”

Vi skal finde globale løsninger

Vejen til at løse klimaproblemerne er altså, ifølge Jørgen E. Olesen, at der investeres i udvikling af nye løsninger, som kan implementeres globalt.

”Den rigtige måde ville være, at vi finder løsninger, som ikke kun reducerer danske udledninger, men som reducerer dem i hele verden”.

Han peger på, at udfordringerne tidligere har været, at forskning indenfor klimaløsninger ikke blev prioriteret rent politisk. Det håber han dog vil ændre sig nu, hvor regeringen har ambitioner om et bindende mål på en 70 pct. reduktion i 2030.

Regeringen skal dog også passe på med at blive for fokuseret på at reducere Danmarks udledninger, mener Jørgen E. Olesen. Det kan ende med at være skyld i en udflytning af landbrug og fødevareproduktion til andre markeder, hvor udledningerne pr. fødevare er højere end de danske.

”Vi skal passe på, vi ikke skyller vores landbrug ud med badevandet. Hvis alternativet er, at fødevarerne produceres i Polen og Ukraine, er det mere klimavenligt, at vi producerer vores mad herhjemme.”

EU’s landbrugsstøtte skal rumme klare incitamenter

Det er altså afgørende, at vi i Danmark holder fast i vores klimaeffektive, danske landbrug. Og selvom landbruget i dag med kendte løsninger kun kan reducere udledningerne med cirka 20-30 pct., skal landbruget alligevel kompensere for sine resterende udledninger. Her kan landbruget blandt andet arbejde med at øge ophobningen af kulstof i jorden.

Spørges Jørgen E. Olesen om, hvad der skal til for at få de danske landmænd til at sætte klimavenlige initiativer i gang, er han klar i mælet:

”Der skal stilles krav fra fødevarevirksomhederne. Og så spiller EU’s landbrugsstøtte også en central rolle i forhold til at rumme økonomiske incitamenter, eksempelvis med støtteordninger, så landmænd kan få investeringsstøtte til at etablere nye staldanlæg og lignende.”

Støtteordninger til landbruget 

• EU støtter europæiske landmænd hvert år med landbrugsstøtte.
• Det seneste årti er landbrugsstøtten også blevet brugt til at tilskynde bæredygtige investeringer i landbruget.
  Kilde: Landbrug & Fødevarer

Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.