Hvad siger forskningen i Sverige om skolemad?

I Sverige er der en lang tradition for skolemad. Men hvad siger forskningen om resultaterne? Ja, den siger blandt andet at børn, der har fået skolemad, får højere livstidsindkomst.

Svenske forskere har evalueret langtidseffekten af næringsrig, gratis skolemad i de svenske skoler. Evalueringen har set på de, som var elever i perioden 1959-1969. Der er set på livseffekten effekten af skolemad på børnenes økonomi, uddannelse og sundhed.

Økonomiske effekter

Resultaterne viser, at skolemadsprogrammet har skabt substantielle langtidseffekter, hvor elever, som var en del af skolemadsprogrammet alle skoleår, har en 3 procent højere livsindsindkomst. Effenten var større for elever, som i en tidlig alder fik skolemad og hos elever fra økonomisk svagt stillede hjem. Dette indikerer, i følge forskerne, at skolemadsprogrammet reducerede den socioøkonomiske ulighed i voksenlivet. Skolemadsprogrammet har også effekt på uddannelse og sundhed, hvilket er en forklarende årsag til effekten på livstidsindkomst. Læs mere om studiet ved at klikke her. 

Lundborg, P, D-O Rooth and J Alex-Petersen (forthcoming), “Long-Term Effects of Childhood Nutrition: Evidence from a School Lunch Reform”, Review of Economic Studies.

 Se også omtale af forskningsstudiet her.

Pædagogisk værktøj

Svenske forskere har ligeledes set på, hvad skolemaden og måltidet kan anvendes som pædagogisk værktøj og dermed bruges også til sociale aspekter. 

"Sociala, fysiska och pedagogiska aspekter av skolmåltiden". Forfattere: Sara Frödén, Cecilia Olsson og Maria Waling. En rapport bestilt af den svenske fødevarestyrelse (Livsmedelsverket). Rapporten handler om elevers oplevelse af de sociale og fysiske aspekter af skolemad og hvordan skolemåltidet kan bruges af skolen som et pædagogisk værktøj, hvor eleverne lærer om, af og gennem mad. Læs rapporten her.

Læring om mad, sundhed og bæredygtighed

Svenskerne har undersøgt, hvorledes skolemad kan have betydning for børns læring inden for mad, sundhed og bæredygtighed. 

Den svenske fødevarestyrelsen, Livsmedelsverket, har således bedt forskere ved Umeå universitet og Örebro universitet og at gennemgå forskningen om hvorledes undervisning om og viden om mad og måltider kan have positiv effekt. Det handler både om at anvende madkundsakbsundervisningen men også om at bruge skolemaden som en anledning til at formidle viden. Læs mere her

Forskernes gennemgang afslører en række gode effekter:

• Eleverne prøvede flere nye og sundere retter
• Eleverne spiste mere frugt og grønt
• Eleverne spiste i højere grad morgenmad
• Eleverne fik større indsigt i og interesse for at spise mere sundt, både hjemme og i skolen.
• Eleverne spiste færre søde sager, både i og udenfor skolen.
• Eleverne fik bedre kundsakber om mad og måltider, både praktiske og teoretiske.

I Sverige er man også meget optaget af, de sociale, fysiske og pædagogiske effekter af det fælles måltid i skolen. Læs mere om det her.

I denne rapport fra svenske forskere kan du læse om skolemadens sundheds-effekt - det vil sige madens bidrag af næring og energi - i forhold til, hvad eleberne spiser, hvordan de præsterer i skolen og deres livskvalitet. Rapporten baserer sig blandt andet på studier fra  Danmark, Tyskland, USA og Norge.

Resultaterne viser, at eleverne fik næringsmæssigt bedre mad, når det var skolen, der tilbød maden, end hvis eleverne havde mad med hjemmefra eller købte mad. Flere studier indikerer, i følge forskerne, at børn, der oftere spiser skolemad, præsterer bedre. 

Flere studier viser også, i følge forskerne, at koncentration eller opmærksomhed blev øget, når børnene fik næringsrig skolemad. En rapport peger på, at klassemiljøet blev forbedret, og at børnene bedre kunne koncentrere sig, når de ikke føler sig sultne. Flere studier viser også, at livskvaliteten er højere hos børn, der spiser skolemad - især er der bedre psykisk velbefindende og bedre søvn. I forhold til børn, der ikke spiser skolemad, er der mindre problemer med for eksempel hovedpine.