Fedt i mælk

Hvor meget fedt er der i mælk?

Mælk består af 90 procent vand og derudover protein, kulhydrat og et varieret fedtindhold. Mængden af fedt i mælk afhænger af, hvilken type mælk du vælger.

Bortset fra forskellen i fedt og dermed energiindhold, er resten af den ernæringsmæssige sammensætning mere eller mindre den samme i de forskellige mælketyper. Så hvad enten du vælger mini-, sød-, skummet- eller letmælk, får du de samme næringsstoffer: Calcium, protein, vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12 og fosfor.

Er fedt farligt?

Fedt en vigtig bestanddel i en sund og varieret kost. Fedt hjælper nemlig med til at vedligeholde en lang række funktioner i kroppen:

• Fedt tilfører kroppen energi, så cellerne i kroppen kan udføre deres arbejde
• Fedt bruges til opbygning af nye celler og optagelse af vigtige vitaminer
• Fedt bruges som isolation under huden, så du bedre kan holde varmen
• Fedt er nødvendigt for, at kroppen kan optage fedtopløselige vitaminer fra kosten.

Fedt i sig selv er ikke farligt. Som med alle andre fødevarer er det et spørgsmål om mængder – i dette tilfælde mængden af fedt, der er afgørende for kropsvægten.

Mælk, fedt og overvægt

For meget fedt i maden kan øge risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der er forbundet med overvægt. Spiser du for meget – dvs. mere end din krop har brug for – bliver den overskydende energi gemt i kroppens fedtvæv, og det vil på sigt kunne føre til overvægt.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man maksimalt får 40 % af sin daglige energi fra fedt. For den gennemsnitlige dansker vil det dog være passende med 32-33 E% fra fedt. Indtaget af mættet fedt og transfedt bør være max. 10 E%.²

NYERE UNDERSØGELSER FINDER INGEN SAMMENHÆNG MELLEM MÆLK OG OVERVÆGT
- Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevare.

Nogle tror fejlagtigt, at de bør undgå eller begrænse indtaget af mælk, yoghurt og ost for at tabe sig. Det skyldes den misforståede overbevisning, at mejeriprodukter feder. Ifølge nye forskningsresultater findes der dog ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og overvægt.

Her kan du læse mere om mælk og overvægt.

Er der forskel på fedttyper?

Når man taler om fedt, skelner man grundlæggende mellem mættet fedt, umættet fedt og transfedt. Fedtstoffer, der er opbygget af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur, fx smør og margarine, hvorimod de umættede fedtsyrer er flydende, fx planteolier.

Man har tidligere ment, at mættet fedt var "det dårlige", mens umættet fedt blev anset for "det gode". Ny forskning tyder dog på, at ikke alle mættede fedtsyrer er ens, og at mælkefedt, som fx er mættede fedtsyrer, kan have en positiv effekt på hjertekar-sygdomme og type-2-diabetes.³

Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer, som både bliver dannet naturligt og fremstillet kunstigt. Naturligt produceret transfedt findes i fødevarer som mejeriprodukter og kød, mens industrielt produceret transfedt findes i fødevarer som margarine, fastfood, kommercielt fremstillede stegte og bagte fødevarer.

Transfedtsyrer har i lang tid været kritiseret for sin negative påvirkning af hjertesundheden - især hvis det indtages i større mængder. Selvom kritikken stadig er relevant i forbindelse med industrielt fremstillet transfedtsyrer, har adskillige nye undersøgelser vist, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem naturligt forekommende transfedtsyrer i kosten og øget risiko for hjertesygdomme.

De officielle kostanbefalinger

Energi fra kosten stammer fra kulhydrater, protein og fedt. Men det er ikke lige meget, hvor meget energi du får fra hver af de tre grupper. Det anbefalede indhold i en sund kost er:

25-40% af energien skal komme fra fedt
50-60 % af energien skal komme fra kulhydrat
10-20 % af energien skal komme fra protein

Det er heller ikke lige meget, hvilken type af fedt du spiser. Det anbefales, at max 10 % af energien kommer fra mættet fedt, dvs. typisk fedt fra dyreriget (kød og mejeriprodukter).

Fedtindhold i mejeriprodukter

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger magre mejeriprodukter. Der findes mange forskellige mejeriprodukter, og der er stor forskel på deres indhold af fedt og dermed også indholdet af kalorier. Magre mejeriprodukter er eksempelvis skummet-, mini- og kærnemælk, surmælksprodukter med max. 1,5 % fedt og ost med max 17 % fedt. Produkter med højere fedtindhold som fx smør, ost, is og fløde kan nydes som en del af en sund kost men i begrænsede mængder.

Fedtindhold i smør

Smør indeholder ca. 80 g fedt pr. 100 g, hvoraf 52 g er mættet, 25 g er umættet fedt og 3 g er transfedtsyrer.

Fedtindhold i ost

Fedtindholdet i ost afhænger af fedtprocenten, og forskellige oste har forskellig fedtprocent. På oste er fedtindholdet altid angivet.

Tallet efterfulgt af et + er en angivelse, af hvor meget fedt, der er i ostens tørstof. Køber du eksempelvis en ost med angivelsen 30+, betyder det, at 30 % af ostens tørstof består af fedt. Procentsatsen viser, hvor meget fedt osten indeholder ud af den samlede vægt. Som tommelfingerregel er % tallet cirka halvdelen af + tallet - men det varierer efter, hvor meget vand osten indeholder.

Hvis du ønsker en fedtfattig ost, kan du med fordel vælge oste med maks. 17 % fedt (30+).

Fedtindhold i is

Indholdet af fedt i is afhænger af, hvilken slags is der er tale om. Is består typisk af mælk eller fløde, sukker, smagsstoffer, vand, stabilisatorer og emulgatorer. Det er mængden af mælk og fløde, der er afgørende for fedtindholdet. Hvis du ønsker en fedtfattig is, kan du vælge sorbet, mælkeis eller yoghurtis frem for flødeis.

Fedtindhold i fløde

Ligesom mælk fås fløde med varierende indhold af fedt. Mængden er afhængig af, om der er tale om madlavningsfløde, kaffefløde, piskefløde eller tykfløde. Kaffefløde skal indeholde min. 18 % mælkefedt, tyk fløde 48 %, madlavningsfløde 19 % og piskefløde min. 34 %, typisk 38 % - altså et fedtindhold på 38 g fedt pr 100 g.
Ønsker du at reducere mængden af fedt i maden, kan du vælge fx madlavningsfløde.

Kilder:

1. DTU Fødevareinstituttet. Fødevaredata. 
2. Miljø- og Fødevareministeriet. Fødevarestyrelsen. Fedt i danskernes kost. 
3. Rautiainen et al. (2016) Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study. American Society for Nutrition and Lu et al. (2016) Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2016 Apr;70(4):414-23.