Mælkens betydning for type 2-diabetes

Type 2-diabetes er et alvorligt og ikke mindst et stigende problem i Danmark. I artiklen kan du bl.a. få svar på hvad type 2-diabetes er, hvordan type 2-diabetes forebygges, og du kan læse om mælkens rolle for type 2-diabetes.

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er nedsat. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt ’gammelmands-sukkersyge’, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse misvisende, da sygdommen rammer både unge og ældre, overvægtige og slanke mennesker.

Den mad vi spiser, bliver nedbrudt i tarmen og efterfølgende optaget i blodet. Kulhydrater nedbrydes til sukker (glukose). Hos raske mennesker vil glukosen blive optaget i cellerne og blive brugt som energi i fx musklerne. Sukkeret er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi. Optagelsen i cellerne sker ved hjælp af insulin der fungerer som en nøgle der låser cellernes insulinport op. Insulin dannes i bugspytkirtlen i forbindelse med at vi spiser eller drikker, og mængden tilpasses kroppens behov.

Hos mennesker med type 2-diabetes, produceres der enten ikke nok insulin i forhold til behovet, eller kroppen formår ikke at reagere på det insulin der dannes. Det medfører at sukkerstofferne bliver i blodet, hvilket medfører for højt blodsukker.

Hvad er forskellen på type 1 og type 2-diabetes?

Har man type 1-diabetes skyldes det at, insulin-produktionen ophører fuldstændig, fordi kroppens eget immunforsvar ødelægger de celler i bugspytkirtlen der producerer insulin. Kroppen kan ikke undvære insulin, så patienter med type 1-diabetes har brug for at få tilført insulin flere gange om dagen. Diabetes type 1 rammer oftest børn eller unge, og opstår meget pludseligt. Man ved endnu ikke hvad der udløser sygdommen. Type 1- diabetes kan ikke forebygges.

Har man type 2-diabetes skyldes det at kroppen ikke producerer nok insulin, eller at kroppen ikke i tilstrækkelig grad kan udnytte det producerede insulin optimalt. Type 2-diabetes rammer primært voksne, men de senere år er unge mennesker også begyndt at få sygdomme. Type 2-diabetes er til dels arvelig, men skyldes også i høj grad en usund levevis, som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. Arveligheden betyder, at man har ca. 40 % risiko for at få type 2-diabetes, hvis den ene af ens forældre lider af sygdommen, og 80 % risiko hvis begge forældre har den.

Type 1 og type 2-diabetes er de mest kendte former for diabetes, men der findes også andre mindre kendte typer, så som fx Mody (en arvelig og relativt sjælden gruppe af diabetes). Blandt diabetes-patienter i Danmark, har ca. 10 % type 1, ca. 80 % har type 2-diabetes mens de sidste 10% har andre typer. 

Hvor mange har type 2-diabetes?

Over 320.000 danskere lider af diabetes, mens det skønnes at omkring 100.000 har sygdommen uden at vide det. Samtidig skønnes det at omkring 480.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes (præ-diabetes). Diabetes, primært type 2-diabetes, er en sygdom i hastig udvikling, og antallet er mere end firdoblet siden 1996. Man forventer, at sygdommen vil forsætte denne stigningstakt, og at der vil være mindst 420.000 tilfælde i 2030. Der er ca. lige så mange mænd som kvinder der rammes af diabetes. Diabetes koster samfundet omkring 87 mio. kr. om dagen. Her kan du finde alle tal og mere information om type 2-diabetes.

Desværre er der, udover selve sygdommen, en række helbredsmæssige konsekvenser forbundet med diabetes, heriblandt en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og nervesygdomme samt organ-specifikke komplikationer i øjne, nyrer og fødder. 

Forebyggelse af type 2-diabetes

Der er, som sagt, en vis grad af arvelighed ved type 2-diabetes, men der er mange ting man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. Det anbefales af diabetesfonden at være opmærksom på at skabe sunde vaner med fokus på KRAM for at undgå eller udskyde type 2-diabetes:

• Kost: Spis sundt
• Rygning: kvit cigaretterne, hvis du ryger
• Alkohol: Begræns indtaget af alkohol
• Motion: vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Mange diabetikere er overvægtige, så det er vigtigt at fokusere på at spise sundt og være fysisk aktiv. Når man gerne vil tabe sig, gælder det om at spise mindre, end man forbrænder. Det er dog en god ide stadig at sørge for at blive mæt, ved at vælge madvarer med højt indhold af fibre og protein som mætter godt, og så skære ned på indtaget af madvarer med meget fedt og sukker.

"Diabetesforeningen anbefaler at man som udgangspunkt slukker tørsten i vand. Hvis man drikker mælk så vælg med højst 0,7 % fedt."
- Lisa Heidi Witt, Klinisk diætist, Diabetesforeningen

En sund og varieret kost er vigtig - uanset om man har diabetes eller ej. Der er flere måder, man kan spise på, når man har diabetes. Den seneste forskning inden for mad og diabetes peger på, at der er visse træk i kosten, som kan hjælpe diabetikere til en bedre blodsukkerregulering. Med afsæt i den nye forskning har Diabetesforeningen udarbejdet fem diabetesvenlige kostråd: 

1. Spis færre kulhydrater
2. Vælg kulhydrater af høj kvalitet
3. Spis færre ultra-forarbejdede fødevarer
4. Spis flere basisfødevarer
5. Vælg det sunde fedt

Læs mere om Diabetesforeningens anbefalinger og besøg hjemmesiden for en uddybning af de 5 råd.

"Ved vægttab kan det for nogen være en fordel at øge mængden af protein lidt i kosten, da protein giver en god mæthed. De officielle kostråd anbefaler, at 10-20 E% af den daglige energi kommer fra protein. Med det sagt, er det naturligvis vigtigt at have fokus på det samlede energiindtag, når du ønsker at tabe vægt."
- Lisa Heidi Witt, Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Mælkens rolle for type 2-diabetes

Fødevarestyrelsens anbefaling om at drikke ca. 250 ml mælkeprodukt og 20 gram ost (1 skive) dagligt gælder børn fra 2 årsalderen og hele livet igennem. Anbefalingen skyldes at mælk bidrager med en række vigtige næringsstoffer, bl.a. protein, calcium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12, phosphor, kalium og jod.

Nyere forskning viser, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen ses især for de fermenterede mejeriprodukter såsom yoghurt og ost.

Forskere har i to nyere meta-analyser kigget på mejeriprodukters betydning for type 2-diabetes. Begge studier peger på, at der er en neutral eller gunstig effekt ved indtag af mejeriprodukter. Specielt ser de syrnede mælkeprodukter ud til at kunne reducere forekomsten af type 2-diabetes.^1,2

Flere af mejeriprodukternes komponenter kan potentielt spille en rolle for den reducerede risiko. Det er bl.a. komponenter som protein, calcium, magnesium og visse fedtsyrer, men også komponenter relateret til fermenteringen, så som peptider som kan vise sig at have betydning. Dette er dog et område hvor der stadig forskes intensivt. Men da antallet af mennesker med type 2-diabetes i Europa er stigende, kan selv en lille beskyttende effekt have stor betydning for folkesundheden.

Kilder: 

1: Gijsbers, L., Ding, E. L., Malik, V. S., de Goede, J., Geleijnse, J. M., & Soedamah-Muthu, S. S. (2016). Consumption of dairy foods and diabetes incidence: A dose-response meta-analysis of observational studies. The American Journal of Clinical Nutrition, 103(4), 1111–1124. 

2: Guo, J., Givens, D. I., Astrup, A., Bakker, S. J. L., Goossens, G. H., Kratz, M., Marette, A., Pijl, H., & Soedamah-Muthu, S. S. (2019). The Impact of Dairy Products in the Development of Type 2 Diabetes: Where Does the Evidence Stand in 2019? Advances in Nutrition (Bethesda, Md.), 10(6), 1066–1075.