Mælkens betydning for kræft

Kræft er en sygdom, der berører mange danskere. Men hvad er kræft og hvad er årsagen til kræft? I denne artikel kan du læse mere om sygdommen og få en grundig gennemgang af mælkens rolle for kræft.

Hvad er kræft?

Kræft opstår, fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler. Vores krop består af milliarder af celler, der arbejder sammen på mange forskellige måder. Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager, at der skal være mere end fem genfejl i en celle, for at den kan ændre sig til en kræftcelle.

I tilfælde af at cellerne begynder at vokse ud af kontrol, er der risiko for at de udvikles til svulster. Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan oversættes til en godartet knude. Eksempler på godartede knuder er vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Ondartede svulster kaldes kræft. Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform.

Hvorfor får man kræft?

Ca. 75 % af de kræfttilfælde der opstår, kommer fra det man kalder ’kroppens overflader’ eller fra kroppens kirtler. Denne form for kræft kaldes ’carcinomer’. Med ’kroppens overflader’ tænkes både de indvendige og de udvendige, det vil sige huden, lungerne eller mave-tarm-kanalen. Kirtler er fx bryst og prostata. Fælles for kræft i disse områder er, at de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for, at der er ophobet genfejl, stiger, jo ældre cellerne bliver. Sammenhængen mellem alder og kræft er, at jo flere gange en celle deler sig, jo flere gange skal DNA-et kopieres. Jo flere gange DNA'et kopieres, jo større er chancen for at der opstår fejl, og i værste fald for mange fejl.

Årsager til kræft

Rygning er den største risikofaktor for kræft. Rygning er alene årsag til op mod 1/3 af alle kræftdødsfald i Danmark i dag. Røgen indeholder giftige stoffer, som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret og blæren.

Kosten er også en vigtig risikofaktor. En kost med et højt indhold af kød fra firbenede dyr (okse, svin og lam) leder til en øget risiko for kræft i tyk- og endetarm. Dette gælder særligt hvis kødet er forarbejdet, dvs. røget, saltet eller tørret. Omvendt beskytter en kost rig på kostfibre mod udvikling af kræft i tyk- og endetarm. Nyere forskning tyder på at særligt fuldkorn har en beskyttende effekt.

Mangel på motion er også en risikofaktor. For lidt motion kan øge risikoen for tarmkræft og brystkræft.

Andre former for kræft forekommer inde i organerne og skyldes oftest hvad man kan kalde ’bygningsfejl’. Disse kræfttilfælde er ikke så hyppige, men i modsætning til ’overfladekræft’ forekommer de også hos børn og unge.

Nogle mennesker er arveligt disponerede for at få kræft. Visse former for brystkræft findes også i denne gruppe. Har ens forældre eller søskende haft for eksempel den arvelig form for brystkræft, er det vigtigt at holde ekstra øje med tidlige stadier af kræft.

Hvor mange får kræft?

I 2021 blev 46.997 mennesker diagnosticeret med kræft. Cirka lige så mange mænd som kvinder bliver diagnosticeret.

Se alle nøgletal om kræft

De fem hyppigste kræftformer:

Kræftform	Antal tilfælde pr. år
Brystkræft	5.042
Lungekræft	5.196
Prostatakræft	4.620
Tyktarmskræft	3.325
Modermærkekræft	2.909

Der er forskel på hvilke typer af kræft der rammer henholdsvis mænd og kvinder. Blandt mænd er de mest hyppige former kræft i prostata, lunger og tyktarm, mens det blandt kvinder oftest er kræft i bryst, lunger og tyktarm.

Antallet af kræfttilfælde er stigende – både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes at vi bliver flere mennesker i Danmark, og at vi bliver ældre. Over halvdelen af alle kræfttilfældene sker blandt danskere over 65 år.

I 1940érne var der i Danmark knap 9.000 nye kræfttilfælde om året, mens der i dag er over 43.500 (gennemsnit fra 2012-2021). Udover en højere gennemsnitsalder, er der også flere rygere, flere der drikkes mere alkohol, vi er mindre fysisk aktive, mere overvægtige og solbader mere, sammenlignet med 1940’erne. 

Hvad betyder kosten for kræft?

Kosten har en betydning for udvikling af kræft, men med det sagt, er der mange forskellige faktorer der har betydning for om man får sygdommen. Flere af disse faktorer kan man selv gøre noget ved, mens der er andre der er sværere at ændre. De vigtigste faktorer man selv har indflydelse på er rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sund kost og solbadning.

Med hensyn til kost, så viser flere undersøgelser at fuldkorn, grøntsager og frugt kan være med til at forebygge at man bliver syg, mens særligt rødt og forarbejdet kød øger risikoen. De vigtigste ting er at undgå at blive overvægtig og at spise en varieret kost, så man får alle de næringsstoffer som kroppen har brug for.

Mælk, mejeriprodukter og kræft

Det bliver af og til diskuteret om der er en sammenhæng mellem indtag af mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft. Der er blevet lavet en række undersøgelser af sammenhængen, men ikke alle resultater er helt klare i deres konklusion. Det skyldes ofte at undersøgelserne er kohortestudier / befolkningsundersøgelser, hvor man alene kan se potentielle sammenhænge mellem fx kost og forekomst af sygdom. Denne type af undersøgelser kan ikke sige noget om en direkte årsagssammenhæng.

Helt overordnet konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at der ikke er nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, og at de derfor ikke ser nogen grund til at anbefale hverken at sænke eller øge sit indtag af mejeriprodukter. Der er dog fundet mindre forskelle mellem de forskellige kræfttyper, hvilket bliver gennemgået nedenfor.

Nogle studier har kigget på sammenhængen mellem væksthormonet IGF-1 i blodet og forekomsten af kræft, da der ofte ses et højere indhold af IGF-1 hos kræftpatienter. Men om det forhøjede indhold af IGF-1 er forårsaget af kræften, eller om IGF-1 er skyld i kræften er stadig uklart. Mælk kan være med til at øge indholdet af IGF-1 i blodet, hvilket har ført til en mistanke om at der evt. er en sammenhæng mellem mælk og kræft. Man skal dog være opmærksom på at indholdet af IGF-1 i blodet påvirkes af mange forskellige faktorer, fx stiger IGF-1 indholdet når man er fysisk aktiv, samt med stigende alderen og stigende vægt.

De misforståelser, der findes vedrørende mælkeprodukter og kræft, stammer hovedsageligt fra den opfattelse, at der i komælk findes hormoner eller proteiner, der kan være skadelige. Det skal bemærkes, at kunstige hormoner til fremme af vækst er forbudt i den danske og europæiske mejeriindustri. Da mælk er et naturligt produkt, kan der være spor af naturlige hormoner i mejeriprodukter, mængderne er meget små, og under alle omstændigheder langt mindre end den mængde vores krop selv producerer. Derudover vil disse hormoner blive nedbrudt under fordøjelsen.

Kræft i tyktarm og endetarm

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

"Mælk og andre mejeriprodukter beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft, formentligt pga. mælkens indhold af calcium"
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Overordnet set er det faktorer som overvægt, type 2-diabetes, alkohol og rygning der øger risikoen for kræft i tarmen, mens fibre, fuldkorn, mælk og mejeriprodukter i kosten ser ud til at reducere risikoen. Forarbejdet kød ser også ud til at øge risikoen for kræft i tarmen. Det vides ikke præcis hvorfor mælken ser ud til at have en beskyttende effekt, men hypotesen er, at især indholdet af calcium i mælken binder blandt andet galdesyrer i tarmen. En anden mulig forklaring kan være at mælk og mejeriprodukter har en direkte hæmmende effekt på tarmcellernes deling.

Den internationale organisation WCRF (World Cancer Research Fund) har i deres seneste rapport om kræft i tyktarm og endetarm (fra 2018) konkluderet at indtaget af mejeriprodukter sandsynligvis beskytter mod kræft i tarmen, og at evidens-niveauet er ‘stærkt’. Rapporten konkluderer også at for hver 200 ml mælk om dagen, reduceres risikoen for tarmkræft med 6 %, mens 400 g mejeriprodukt om dagen reducerer risikoen med 13 %.

Mælk og brystkræft

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

"Der er ikke nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og risiko for brystkræft"
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Der er mange forskellige faktorer der har indflydelse på risikoen for at få brystkræft, både livsstilsfaktorer og mere arveligt relaterede faktorer. Mellem 5 og 10 % af brystkræfttilfælde i Danmark menes at være relateret til arvelige forhold.

Overordnet set er forekomsten af brystkræft tæt knyttet til det kvindelige kønshormon østrogen. Alle kvinder producerer østrogen, og det er naturligt og nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men det viser sig, at den mængde af østrogen, som kroppen udsættes for, har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller.

Det betyder at faktorer der nedsætter mængden af østrogen i kroppen, fx graviditet og amning er med til at reducere risikoen, mens faktorer der øger mængden af østrogen i kroppen, som fx tidlig menstruation, sen overgangsalder og hormontilskud i forbindelse med overgangsalder er med til at øge risikoen. Overvægt, især overvægt efter overgangsalderen, øger risikoen, højst sandsynlig fordi fedtvævet producerer en vis mængde østrogen. Fysisk aktivitet er med til at nedsætte risikoen for at få brystkræft, både fordi fysisk aktivitet er med til at forebygge overvægt, men også fordi fysisk aktivitet tilsyneladende sænker østrogen-niveauet.

Brystkræft er væsentlig hyppigere i den vestlige verden (Europa, USA, Canada) sammenlignet med fx Asien og Afrika. Dette har ledt forskerne på sporet af at den vestlige livsstil spiller en rolle. Én af livsstilsfaktorerne er alkoholindtaget, hvor der ses en tydelig sammenhæng mellem indtag af alkohol og forekomst af brystkræft.

Mælk og kræft i blæren

Der er kun lavet ganske få undersøgelser af sammenhængen mellem mælk og blærekræft. Disse peger i retning af at mælk har en beskyttende effekt, men viden er endnu for mangelfuld til at man kan sige noget med sikkerhed.

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

"Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for blærekræft"
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Man ved ikke så meget om årsagerne til blærekræft, men undersøgelser tyder på at især rygning er kritisk, men også at udsættelse for en række forskellige kemiske stoffer kan øge risikoen. Det drejer sig fx om arsen, stenkulstjære, visse mineralolier og dieseludstødning. Fysisk aktivitet ser derimod ud til at nedsætte risikoen.

Mælk og kræft i æggestokkene

Arvelighed, rygning og overvægt ser ud til at være de vigtigste faktorer i forhold til at udvikle kræft i æggestokkene. Derudover er sygdommen følsom overfor østrogen lige som ved brystkræft, hvorfor graviditet og amning og tidspunktet for overgangsalder har en betydning. Tidligere undersøgelser viste en svag sammenhæng mellem indtag af sødmælk og denne kræftform, men nyere undersøgelser har ikke kunne påvise denne sammenhæng.

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk, mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

"Der er ikke nogen sammenhæng mellem mælk og risiko for kræft i æggestokkene"
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Mælk og prostatakræft

Modsat de andre kræfttyper, er der for prostatakræft en række befolkningsundersøgelser som har vist en mulig sammenhæng mellem en høj indtag af mælk og risikoen for at udvikle prostatakræft. Dette hænger højst sandsynlig sammen med at en kost med et højt indhold af calcium muligvis øger risikoen for at udvikle prostatakræft.

Den internationale organisation WCRF (World Cancer Research Fund) har i deres seneste rapport om prostatakræft (fra 2018) konkluderet at sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og forekomst af prostatakræft er ’begrænset’ – de bruger begrebet ’limited evidence’ modsat ’strong evidence’. Men der er undersøgelser der peger både for og imod på dette område, så der er stadig usikkerhed om sammenhængen mellem prostatakræft og mejeriprodukter.

Den seneste metaanalyse på området (som er fra 2008 og dermed inkluderet i WCRFs rapport), som inkluderer 45 studier og dermed 26.769 mænd kunne ikke eftervise nogen sammenhæng mellem mejeriprodukter og risiko for prostata-kræft. ¹

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk, mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

"Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og en øget risiko for udvikling af prostatakræft."
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Andre livsstilsfaktorer der har betydning for forekomsten af kræft

Der mangler stadigvæk viden om hvad årsagen er til de fleste kræftsygdomme. Man kigger derfor i stedet på hvilke parametre der kan øge risikoen for at få kræft. Forskning har vist, at miljø, arv og livsstil er faktorer, som kan øge risikoen for visse kræftformer. Der er flere ældre end yngre der får kræft.

Tobaksrygning er langt den vigtigste kemiske årsag til kræft og er en væsentlig faktor ved kræft i lungerne, tungen, svælget, spiserøret, bugspytkirtlen, livmoderhalsen, nyrerne og urinblæren. Over 30 % af alle kræfttilfælde er betinget af tobaksrygning.

Sollys er den vigtigste strålingskilde og spiller en central rolle ved udviklingen af hudkræft.

Det er dog ikke sådan, at alle der bliver udsat for disse kræftfremkaldende faktorer, får kræft. Nogle er mere sårbare end andre på grund af arvelige forhold. Virus, visse kemikalier og stråling kan også være med til at fremkalde kræft.

Kilder:

1. Huncharek et al. (2008) Dairy Products, Dietary Calcium and Vitamin D Intake as Risk Factors for Prostate Cancer: A Meta-Analysis of 26,769 Cases From 45 Observational Studies. Nutrition and Cancer, vol. 60(4), pp. 421-441).