Mælkens betydning for huden

Eksem og akne er irriterende men almindelige hudproblemer, som særligt forekommer hos børn og teenagere. Ofte kobles disse gener til indtaget af mælkeprodukter - men er denne sammenkobling korrekt? Vi kigger nærmere på mælk og menneskets største organ, huden.

Huden og kosten

Huden hos et voksent menneske måler mellem 1,5 og 2 kvadratmeter og består overordnet set af tre lag:

Overhuden – som er under 1 mm i tykkelse
Læderhuden – som er få mm tyk og består af bindevæv med blodkar og nervegrene
Underhuden – som hovedsagelig består af fedtvæv og kan være op til 3 cm tyk

I alt udgør huden ca. 15 % af vores vægt, dvs. ca. 9 kg, hvis din kropsvægt er 60 kg.

Huden har en række funktioner, hvoraf de vigtigste er:

• At beskytte kroppen mod fremmede stoffer (fx kemikalier, bakterier og virus)
• Temperaturregulering (blodkar og svedkirtler)
• At opretholde væskebalance (undgå ’fordampning’)
• Følesans (at reagere på tryk/stød/varme/kulde)

Til at varetage ovennævnte funktioner, indeholder huden blodkar, der kan udvide sig og trække sig sammen for på den måde at regulere varmetabet til omgivelserne. Derudover indgår svedkirtlerne i temperaturreguleringen ved at sørge for hudens afgivelse af vand. Huden har også talgkirtler, som producerer hudfedt til beskyttelse af overfladen og styrke elasticiteten, samt nerveender, der registrerer berøring, tryk, varme og kulde.

I hudens yderste lag, overhuden, ligger hudcellerne i flere lag oven på hinanden. Inderst inde mod læderhuden ligger stamceller, hvorfra nye hudceller løbende dannes. De nydannede hudceller modnes og skubbes ud mod overfladen, efterhånden som der dannes nye celler under dem. Øverst frastødes de døde hudceller fra overfladen. Det tager ca. 2-4 uger, fra en hudcelle dannes fra stamcellen, til den afstødes fra overfladen.

Du holder huden sund ved at holde den ren og beskytte den mod kulde. Hvis huden er tør, kan det være en god ide at bruge fugtighedscreme, da tør hud lettere sprækker og derved øges risikoen for inflammation.

Kosten indeholder mange komponenter, som er vigtige for at holde huden sund. En række af de B-vitaminer (riboflavin, niacin og biotin) og mineraler (jod, zink), der findes i mejeriprodukter, har betydning for hudens sundhed.

Her kan du læse mere om mælkens vitaminer og mineraler.

Eksem

Eksem er en hudsygdom, som skyldes inflammation (en slags betændelsesreaktion) i huden. Årsagerne til eksem kan være mange, men symptomerne er oftest rødmen, tørhed, kløe, afskalning af huden og i alvorlige tilfælde dannelse af blærer. En inflammation er hudens reaktion på noget ’fremmed’ og skal forstås som en del af kroppens eget forsvar.

Man ved ikke præcis, hvad årsagen til eksem er, men meget tyder på, at huden hos personer med eksem er mere tør og sprukken og har et lavere vandindhold end hos andre mennesker. Det betyder, at hudens barriere-egenskaber generelt er lavere.

Faktorer der oftest giver anledning til gener:

• Kemikalier (fx rengøringsmidler)
• Klorvand
• Støv
• Kulde
• Stress
• Søvnmangel
• Bakterier
• Infektioner

Børneeksem

Børneeksem, også kaldet atopisk dermatitis, er en hudsygdom, som viser sig ved tør og kløende hud samt perioder med eksem. 90 % af de registrerede sygdomstilfælde ses hos børn under 4 år, hvilket har betydet, at sygdommen ofte benævnes børneeksem.

Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan allerede opstå inden for de første leveuger. Man kender ikke selve årsagen til børneeksem, der kan være både arvelig og miljøbetinget. Hvis forældrene lider af astma, høfeber eller eksem, forøges risikoen for, at barnet får børneeksem.

I dag ved man, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksem¹. Immunsystemet hos personer med børneeksem er ændret, så hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og vira er nedsat. Forskning viser, at tilstedeværelsen af bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet med børneeksem ².

I visse kredse anser man mælk (mælkeproteinet kasein) for at være årsagen til børneeksem. Dette er ikke korrekt. Allergi over for mælk kan dog forværre hudirritation og eksem, men er aldrig eneste årsag¹.

Der er flere ting, der kan forværre barnets børneeksem:

• Uld og andet, der kan irritere huden
• Hyppige bade og især sæbe udtørrer huden og bør derfor begrænses
• Varme og sved fremmer kløe¹

Akne (bumser)

Mange oplever i teenageårene problemer med uren hud, også kaldet akne. Akne er en betændelsestilstand i talgkirtler og hårsække i huden og forekommer oftest i ansigtet samt på brystet og på ryggen.

Den forøgede hormonproduktion i teenageårene giver anledning til en øget produktion af talg i talgkirtlerne. Denne ’ekstra-produktion’ kan medføre, at hårsækkene tilstoppes. Ophobningen af talg i talgkirtlerne kaldes hudorme. Hudorme viser sig som små mørke prikker eller små hvide hævelser. Når hudorme bliver betændte, udvikler de sig til små bumser fyldt med pus og i sværere tilfælde ømme, røde knuder.

Der eksisterer mange teorier om årsagen til akne, herunder søvn, fysisk aktivitet og kost. I forhold til kosten er mælk en af de fødevarer, som ofte beskyldes for at have en medvirkende rolle.

To undersøgelser fra Harvard Universitet i USA^3,4 antydede, at der kunne være en sammenhæng mellem det at drikke mager mælk og forekomsten af akne. Forskernes hypotese var, at komponenter i mælken øger insulin-niveauet i blodet, som igen øger hormonproduktionen, hvilket medfører en øget talgproduktion. Det er dog stadig meget usikkert, om den sammenhæng er korrekt.

En større amerikansk meta-analyse fra 2010⁵, der sammenholder resultater fra en række undersøgelser på området, peger på, at der kan være en sammenhæng mellem akne og en kost med et højt glykæmisk indeks (et højt indhold af sukker). Studiet finder dog ingen sammenhæng med indtaget af mælk.

En undersøgelse fra 2015⁶ finder heller ikke nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og akne - men derimod en tydelig sammenhæng mellem akne og chokolade og slik.

På nuværende tidspunkt kan der ikke siges noget entydigt om kostens betydning for forekomsten af akne. Man ved dog, at den primære årsag til akne i teenageårene skyldes en øget hormonproduktion i forbindelse med puberteten. Sværhedsgraden skyldes til dels en arveligt betinget, øget følsomhed for kroppens egne mandlige kønshormoner. Problemet forsvinder som regel naturligt i 25-års alderen.

Kilder:

1. Børn og Astma: Årsager til børneeksem
2. C. Flohr & J. Mann (2014), New insights into the epidemiology of childhood atopic dermatitis. Allergy. 2014 Jan;69(1):3-16
3. Adebamowo et al. (2006), Milk consumption and acne in adolescent girls. Dermatol Online J, 30, 12(4):1
4. Adebamowo et al. (2008), Milk consumption and acne in teenaged boys. J Am Acad Dermatol, 58(5):787-93
5. Bowe et al. (2010), Diet and acne. J Am Acad Dermatol, 63(1):124-41
6. Wolkenstein et al. (2015), Smoking and Dietary Factors Associated with Moderate-to-severe Acne in French Adolescents and Young Adults: Results of a survey using a Representative Sample. Dermatology, 230: 34-39