Er mælk sundt?

Ja, mælk er sundt. Mælk bidrager med en række vigtige næringsstoffer, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. Dertil ser mejeriprodukter ud til at have en forebyggende effekt over for en række af de sygdomme, som mange danskere rammes af.

Mælkens betydning for sundheden

Sundhed er noget, der optager en stor del af befolkningen. 3 ud af 4 danskere vil gerne leve sundere, men hvad vil det sige at leve sundt? Og er mælk sundt? Sundhed er ikke sort hvidt. 

Fødevarestyrelsen første og vigtigste kostråd er at spise planterigt, varieret og ikke for meget.¹ Spiser du varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask.

Ifølge Fødevarestyrelsen er 250-350 ml mælk eller mælkeprodukt og 20 gram ost (1 skive) dagligt tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden afhænger af din alder. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Den komælk, der normalt drikkes i Danmark, består af 90 % vand. Hovedparten af de øvrige bestanddele er protein, kulhydrat og fedt samt en lang række vitaminer og mineraler. Mælken indeholder normalt 3,5 % protein, 4,5-5,0 % kulhydrat (laktose) og 0,1-3,5 % fedt (afhængigt af om det drejer sig om skummet-, mini-, let- eller sødmælk). Mælk indeholder desuden en række forskellige næringsstoffer hvoraf de vigtigste er calcium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12, phosphor, kalium, jod. Læs mere om mælkens næringsstoffer.

De danske kostundersøgelser viser, at danskerne i gennemsnit får dækket en stor del af behovet for vitaminer og mineraler gennem indtag af mælk og mejeriprodukter.² Uden mælk og mejeriprodukter i kosten er det dog let at komme til at mangle flere næringsstoffer, herunder calcium, phosphor, vitamin B₂ og vitamin B₁₂. Derudover kommer ca. en fjerdedel af vores indtag af protein fra mejeriprodukter.

Nogle vælger at erstatte mælk med plantebaserede alternativer, men ifølge Fødevarestyrelsen kan disse produkter ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk. Indholdet af næringsstoffer i de plantebaserede alternativer svarer langt fra til det, der findes i komælk – det gælder også for de produkter, der er beriget med calcium.

Mælk og sygdomme

Nogle personer er uheldige at blive ramt af en overfølsomhed over for nogle af mælkens makronæringsstoffer. Personer med laktoseintolerance har problemer med at nedbryde mælkesukkeret laktose i tarmen, hvilket skyldes en nedsat enzymproduktion. Det forårsager mavesmerter, oppustethed, luftafgang og diarré. Laktoseintolerance er ikke farlig, men symptomerne kan være til stor gene. Læs mere om laktoseintolerance. En anden og mere alvorlig overfølsomhed er mælkeallergi, hvor kroppens immunforsvar har en overreaktion på mælkens proteiner. Det giver symptomer som mavekramper, opkastning, diarré, børneeksem og udslæt eller i værste fald indsnævring af luftvejene. Læs mere om mælkeallergi.

Et indtag af mælk og mejeriprodukter igennem livet ser dog ud til at kunne have en forebyggende effekt over for en række af de livsstilssygdomme, som mange danskere rammes af. En kost rig på mælk og andre mejeriprodukter kan være med til at forebygge udvikling af overvægt og fedme hos børn.³ Hos voksne ser det ligeledes ud til, at mejeriprodukter kan være med til at forbedre dvs. forholdet mellem muskler og fedt i kroppen⁴. En forbedret kropssammensætning er relateret til en reduceret risiko for type 2 diabetes.⁵ læs mere om mælkens betydning for KROPSvægt.

Studier har vist, at indtag af de fermenterede mejeriprodukter, herunder yoghurt og ost, er forbundet med en forebyggende effekt på type 2-diabetes.⁶ Årsagen til dette er endnu ikke fuldt opklaret, men både en effekt på tarmfloraen og en mulig effekt af de peptider, der dannes under fermenteringen, er områder, der fortsat forskes i. læs mere om mælkens betydning for type 2-diabetes.

Indtag af magre mejeriprodukter kan også have en positiv effekt på helbredet ved at sænke et forhøjet blodtryk.⁷ Det skyldes muligvis indholdet af de mange mineraler og bioaktive peptider. Mejeriprodukter med højere fedtindhold har ingen effekt på blodtrykket. I forhold til kolesteroltal og forekomst af hjertekarsygdomme og slagtilfælde ser mejeriprodukter – og specifikt ost – til gengæld ud til at være med til at sænke risikoen.^8,9,10,11,12 læs mere om mælkéns betydning for hjertesundheden.

Mælk og mejeriprodukter er med til at sikre sunde og stærke knogler hos børn og unge,¹³ primært på grund af det høje indhold af calcium, men også på grund af indholdet af magnesium, phosphor og protein. Hvorvidt dette også bidrager til at forebygge knogleskørhed og knoglebrud senere i livet er dog mere usikkert og en række undersøgelser viser forskellige resultater. Dette skyldes, at knogleskørhed er en multifaktoriel sygdom, som også påvirkes af arv, vitamin D, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, race mv.¹⁴ læs mere om mælkens betydning for Knoglerne.

Der stilles jævligt spørgsmålstegn ved, om mælk er kræftfremkaldende. Store undersøgelser viser, at mælk og mejeriprodukter ser ud til at have en forebyggende effekt på nogle af de mest almindelige kræfttyper. World Cancer Research Fund – WCRF gennemgår med mellemrum hele den videnskabelige litteratur om kræft og kost, og kommer på den baggrund med nogle anbefalede retningslinjer om kost og livsstil.¹⁵ Et stort europæisk samarbejdsprojekt har desuden kigget på sammenhængen mellem kost og kræft (EPIC).^16,17 Overordnet set konkluderes det, at mejeriprodukter har en forebyggende effekt over for tarmkræft samt en mindre tydelig effekt over for brystkræft og kræft i blæren. I forhold til kræft i prostata, har det været diskuteret, om det høje indhold af calcium i mejeriprodukter er kritisk, men WCRF konkluderer, at sammenhængen ikke er tydelig, og de anbefaler ikke, at man lader være med at spise mejeriprodukter for at undgå kræft. Andre kræftformer har ikke nogen sammenhæng med indtag af mejeriprodukter. Læs mere om mælkens betydning for kræft.