Hvad siger forskningen om skolemad og effekterne af skolemad?

Sunde måltider og gode måltidsrammer styrker elevernes faglige præstationer generelt, og både sund mad og mæthed har positiv betydning for elevernes læringsudbytte. Omvendt er sult forbundet med koncentrationsbesvær, som hindrer et godt læringsudbytte.³

Læsø Kommune tilbyder gratis skolemad til alle børn i øens eneste skole, Læsø Skole, som pt også er den eneste folkeskole i Danmark, hvor alle børn får gratis skolemad. Efter skolemad er introduceret, har skolen oplevet et bedre læringsmiljø, lavere støjniveau, mere fokuserede og opmærksomme elever, bedre vilkår for lærerne, som underviser, og bedre vilkår for eleverne, som skal lære.

Det er ikke kun skolemaden, der har skabt forandring. Det har også haft betydning, at der er sat nye rammer op for skoletiden – for eksempel må eleverne ikke forlade skolen i skoletiden.¹

Sund mad og gode måltidsrammer, der medfører sunde madvaner, har på flere parametre positiv betydning for elevers forudsætninger for at få større læringsudbytte af den faglige undervisning i skolen. De kognitive betingelser for læring bliver styrket af sunde måltider og gode rammer for måltidet. Særligt elevers øgede opmærksomhed, fokusering og tidsforbrug i forhold til opgaver (time-on-task) er veldokumenteret.³

Et voksende mindretal af børn oplever at mistrives på forskellige parametre.4 7 % af drengene og 13 % af pigerne i 9. klasse føler sig ensomme ofte eller meget ofte.⁵

Ensomhed blandt børn er ofte knyttet til livet i skolen. Børn, der ofte føler sig ensomme, oplever hyppigere end deres klasse- kammerater at klare sig dårligt i skolen. Andelen af elever, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er størst blandt elever, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen.⁶

Blandt voksne danskere har fællesskabet om måltidet stor betydning for trivsel og madglæde, og under- søgelser viser, at rammen om måltidet også spiller en væsentlig rolle for skoleelevers deltagelse i sociale fællesskaber.2En gratis, fælles madordning kan medvirke til, at elever i højere grad oplever at være inkluderet i skolemåltidet.³

Det kan forbedre relationen mellem eleverne og mellem elever og lærere, når eleverne involveres i maden, madlavningen og måltidet, og når skolemaden integreres i den praksisfaglige undervisning, og sundhedelever og lærere spiser sammen. Det kan også øge elevernes trivsel i skolen. Det giver nemlig mulighed for at opleve sig selv, hinanden og deres lærere i nye faglige og sociale roller. På den måde kan det være med til at fremme positive relationer og fællesskaber på skolen.⁷

På Læsø Skole har den gratis skolemad til elever positivt påvirket fællesskabsfølelsen mellem eleverne. Det har mindsket forskelle, at eleverne nu spiser det samme. Det har reduceret konflikter, og kantinen er blevet et socialt samlingspunkt, hvor man mødes og taler over maden. Skolemaden har også været med til at udvide elevernes perspektiver omkring mad. Det giver lærere og elever udtryk for i evalueringen af skolemadsordningen.¹

Fælles madordninger kan være medvirkende til, at elever i højere grad oplever at være socialt inkluderet, end når de selv har madpakker med. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at etablere fælles madordninger uden også at være opmærksom på kulturelle mad- og måltidsværdier. Skolemaden kan nemligogså fungere som et kulturelt ekskluderendefællesskab.²

Måltider i skolen og rammerne for måltidet har betydning for elevernes:

•fysiske, sociale og mentale sundhed herunder lyst til at spise sundt
•læringsforudsætninger

•sociale og faglige trivsel

•sociale fællesskab både i klassen og på skolen idet hele taget

•oplevelse af at være socialt inkluderet - mere end når de selv har madpakker med³

Social ulighed i sundhed starter tidligt i livet, og den ses også blandt børn. For eksempel har børn i Danmark fra laveste socialklasse oftere overvægt og lav livstilfredshed og dårlig tandsundhed.¹⁰

Sunde madvaner har, i samspil med bl.a. fysisk akti-vitet, stor betydning for at fremme et godt helbred og forebygge sygdomme.11 Men stadig flere har et usundt kostmønster.5 Også på det punkt er der stor social ulighed.¹²

Børn og unge af forældre med kort uddannelse har mindre sunde kostvaner end børn og unge af forældre med lang uddannelse.⁸

Flere piger end drenge springer morgenmaden over mindst tre dage om ugen. Blandt piger i 5. klasse er det 21 %, og i 9. klasse er det 25 %. Det er mest ud-bredt blandt børn af forældre, hvis højeste gennemførte uddannelse er grundskolen.⁵ Hvert fjerde barn med lavtlønnede forældre har overvægt ved endt skolegang. Blandt børn med højtlønnede forældre er det hvert tiende barn.¹³

Når man spørger børn om de dagligt spiser frugt og grønt, så ses der et mønster i forhold til længden på forældrenes uddannelse. Andelen er således højest (56 % spiser dagligt) for elever, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse, og lavest blandt elever (40 % spiser dagligt), hvor forældrenes højst fuldførte uddannelse er en erhvervs- eller gymnasial uddannelse eller grundskole.⁵

Flere af vores nabolande har nationale madordninger, som har meget tydelige resultater for folkesundheden og lige muligheder i livet. I Sverige har voksne, der er vokset op med en skolemadsordning blandt andet 3 % mere i livsindkomst end deres jævnaldrende. Effekten var størst for elever fra familier med en lav indkomst.¹⁴

Gode kostvaner fortsætter ofte fra barndommen til voksenlivet og er i nogen grad et værn mod mangel-sygdomme som følge af forkert ernæring, hjertekar-sygdom og visse kræftformer.⁸

En sund kost er med til at nedsætte risikoen for over-vægt og svær overvægt og dertilhørende psykiske (fx lavt selvværd, spiseforstyrrelser og depression) og fysiske komplikationer. En sund kost kan også mindske risikoen for senere i livet at udvikle forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og en række kræftformer.⁸

Cirka halvdelen af børnene følger de officielle kost-anbefalinger om at spise frugt og grønt hver dag. Denne negative tendens kom frem første gang i Skolebørnsundersøgelsen i 2014 og er fortsat, særligt for piger.

Andelen af elever, som spiser grøntsager dagligt, har været stigende frem til cirka 2018, hvorefter den ser ud til at falde. Siden 2010 er der sket et fald i det daglige indtag af frugt, særligt for piger.⁶ Elevers madindtag har stor betydning for deres koncentra-tion. Den gruppe elever, som spiser meget lidt, har væsentligt sværere ved at koncentrere sig i skolen, end de elever, som spiser tilstrækkeligt. Det ses både i elevernes egne, individuelle oplevelser af deres koncentration, og når deres koncentration måles i en kognitiv koncentrationstest.³

Mange børn er sultne i løbet af skoledagen. Det har betydning for koncentration, indlæring og kognitiv udvikling.² En årsag til, at mange børn er sultne i løbet af skoledagen er, at de får tilbudt for lidt mad via deres madpakke eller via den madordning, der er på skolen. En anden væsentlig årsag er, at de ikke kan lide den mad, der tilbydes, og derfor ikke spiser den. Derfor er det et vigtigt parameter for skolemad, at der er tale om mad, som børn kan lide, og at der er nok af den.²

Elevers holdning til sund mad, og deres lyst til at spise sundt har væsentlig betydning for deres sunde madvaner. Holdninger og lyst til at spise sundt på-virkes i høj grad af kammeraterne og af børnenes rollemodeller, men også af madens smag.³

Mere tid til at spise generelt medfører, at børn spiser mere – og i nogle tilfælde sundere.²

Da børn og unge tilbringer en stor del af deres i tid i skolen, bliver skolen en værdifuld ramme for at påvirke børn og unges mad- og måltidsvaner. At bruge skolen til at påvirke mad- og måltidsvaner giver mulighed for at nå alle børn og unge uafhængig af baggrund.8Sunde madvaner grundlægges i barndommen. Gode kostvaner giver energi og forebygger overvægt.⁸

Ofte ses betydelige sociale uligheder i kostvaner, og dette gælder også hos børn og unge.5 En del børn springer frokosten over.⁹