07. april 2026

HVAD KAN VI LÆRE OM SKOLEMAD: Parkvejens Skole i Odder Kommune

Stor begejstring blandt alle børn – også i specialklasserne


EKSEMPEL: De fik travlt på Parkvejens Skole i Odder, da de blev udvalgt til forsøgsordningen for skolemad. Der skulle bygges nyt modtagerkøkken og træffes tusinde valg om tallerkener, ovne og meget andet. Heldigvis har det hårde arbejde været det hele værd.

Parkvejens Skole

·       Folkeskole i Odder Kommune

·       640 elever (skoleåret 2024/2025)

·       Med i den nationale forsøgsordning for skolemad

·       Opstart i januar 2026

  • Maden: Leveres af Fru Hansens Kælder, der følger det frivillige branchekodeks for kvalitet i skolemad. Kød skal varmes, men alt frugt og grønt snittes på skolen, brødet bages osv. for at sikre friskhed.
  • Servering: Hver klasse får et rullebord med service, bestik og mad, der er klar til at øse op på tallerkener.
  • Måltidet: Klasserne spiser i klasseværelserne, hvor de har faste pladser og to voksne til hver klasse.
  • Pris/finansiering: Gratis skolemad til 0.-3. klasse, ca. 200 elever.
  • Faciliteter på skolen: Modtagerkøkken med 2 ansatte af 30 timer.

INTERVIEW: Der er stor begejstring omkring skolemaden blandt både børn og voksne, fortæller Rikke Søgaard, pædagogisk leder for 0.-5. årgang på Parkvejens Skole i Odder.

Efter etableringen af et nyt såkaldt modtagerkøkken stod skolen i januar 2026 klar til at tilbyde eleverne i indskolingen et sundt og nærende frokostmåltid.

Maden får de fra Fru Hansens Kælder, hvor konceptet er delvist tilberedt mad, som laves færdigt på skolen – af og til med hjælp fra et par elever:

”Vi har haft nogle af børnene med i køkkenet med køkken-personalet, men det vil vi gerne have meget mere af.”

Herefter henter klasserne deres mad på hver deres rullebord, som de selv har lavet flot dekorerede skilte til.

”Lige nu spiser de nede i klasserne. Med tiden kunne vi godt tænke os at kigge på mulighederne for noget fælles spisning, men her til at starte med skulle vi bare have styr på selve maden.”

> Hvilken forskel har skolemad gjort på jeres skole?

”Det fede ved det her er jo kulturen,” siger Rikke og fortæller, at de med skolemaden tog en beslutning om at udvide spisepausen, så der er mere tid til maden og mindre stress.

”Børnene glæder sig hver dag til at spise sammen. Vi har en tavle på vores gang ved indskolingen, hvor de kan se, hvad de skal have. Og den går de og holder øje med og snakker om maden med hinanden. ”Jeg har prøvet at smage det her i dag” og ”jeg har været madmodig,” kan børnene finde på at sige til hinanden, fortæller Rikke.

”De spiser også meget mere, end vi havde forventet. Køkken-personalet, som tidligere har arbejdet på en efterskole, er helt overraskede over, hvor meget de her små børn kan spise.”

Også forældrene er glade for ordningen:

”De oplever jo, at deres børn spiser noget, de ikke plejer at gøre, retter som børnene ikke kender i forvejen. De får et bredere fødevarekendskab.”

En evaluering blandt personalegruppen har ligeledes fået positive tilbagemeldinger, og en af pædagogerne fortæller, at han kan mærke på børnene, at de har fået mere energi af maden.

> Hvad har den største udfordring med skolemaden været? 

”Det har helt klart været driften og det økonomiske her i opstarten. Det var en stor og dyr proces.”

På Parkvejen Skole regnede de egentlig med at finde en leverandør med færdiglavede portionsanretninger. Men da de dykkede mere ned i det, stod det hurtigt klart, at den bedste løsning ville være et nyt modtagerkøkken og mad, som skulle laves færdigt på skolen.

”Så skulle der jo et nyt køkken til. Og selvom der var sat penge af til opstart i forsøget, så dækkede det jo ikke det hele. Så man skal være bevidst om økonomien.”

Rikke fortæller om de mange valg, der skulle træffes i den forbindelse – om ovne der pludseligt drillede og andre opstartsvanskeligheder.

> Er der noget ved skolemaden, som har overrasket dig?

Den største overraskelse på Parkvejens Skole var, at det de troede ville være en udfordring, viste sig slet ikke at være det. Med i forsøgsordningen er nemlig også skolens specialklasser:

”Der var en stor bekymring omkring specialklasserne. Vi ved jo, at nogle ting kan være svære for børn med diagnoser – også det med mad.”

Bekymringen for, hvordan specialklasserne ville tage imod madordningen, blev dog hurtigt modbevist, siger Rikke:

”Det er jo næsten dem, der klapper allermest. De har taget så godt imod det. Det er helt vildt at se dem sidde og spise sammen og snakke om maden!”

En af fordelene ved leverandøren er, fortæller Rikke, at der udover dagens ret altid er gnavegrønt eller frugt og friskbagt brød. Så selvom eleverne i alle klasser er dygtige til at smage på maden, er der altid et alternativ til dem, som ikke er så glade for dagens ret.

> Synes du, at skolemad til alle er en god idé?

”Ja. Det kan virkelig noget. Men der er mange overvejelser i forhold til økonomien. Hvis forældrene selv skulle betale, ville mange nok vælge det fra. Det kan vi se på en af de andre skoler i kommunen, hvor de ikke fik den gratis model i forsøgsordningen – her siger mange af forældrene ’nej tak’ til ordningen.”

Sådan lyder det fra Rikke Søgaard, pædagogisk leder for 0.-5. årgang på Parkvejens Skole i Odder.

3 gode råd til skoler der gerne vil i gang med skolemad

fra Rikke Søgaard, pædagogisk leder for 0.-5. årgang på Parkvejens Skole i Odder

  1. Sørg for at få sparring fra nogen, som har de kompetencer og den viden, I ikke selv har! Der er så mange valg, som skal træffes lige i starten – alt fra valg af tallerkener til industriovn og leverandør. Så få noget sparring udefra og ansæt nogle dygtige medarbejdere, som har forstand på håndtering af mad, hygiejne, kontrol, osv.
  2. Giv jer god tid til at starte det op, til at undersøge de forskellige muligheder og især til at vælge den rette leverandør.
  3. Inddrag både medarbejdere og elever. Lyt til deres idéer og ønsker.