Østerbyskolen i Vejen Kommune
Skolemaden er en del af undervisningen
På Østerbyskolen i Vejen serverer de ikke bare skolemad. Her har skolekøkkenet status som faglokale, og eleverne er med i køkkenet som en integreret del af undervisningen.
Før kantineleder og kok Steffen Bækkel blev ansat i 2022, havde skolen et mindre kantinekøkken med sandwiches, pizzaer og dagens ret, som oftest bestod af kød, kartofler og sovs.
|
Østerbyskolen · Folkeskole i Vejen Kommune · 598 elever (skoleåret 2024/2025) · Ikke med i den nationale forsøgsordning for skolemad · Har udbudt skolemad i den nuværende form siden 2022 |
|
På menuen Maden: Fokus på lokale og økologiske råvarer, mindre kød, mere grønt. |
Men efter Steffens ankomst er der kommet andre – ofte kødfrie – boller på suppen: Skolen fik bygget nyt produktionskøkken, hvor Steffen og tre ansatte ugentligt tager imod hold på ca. 9 elever ad gangen.
Køkkenet er et såkaldt LOMA-køkken med fokus på økologi og lokale råvarer i sæson, mindre kød og mere grønt. Hver dag langer de på den gode side af 70 varme frokosttallerkener over disken.
Hvilken forskel har skolemad gjort på jeres skole?
”Det har været med til at skabe et særligt fællesskab. Og et rum for maddannelse,” fortæller Steffen Bækkel.
Fra 5. til 9. klasse er eleverne med i køkkenet, hvor de får lov til at være med til alle aspekter af madlavningen. Derudover er der bistader og højbede på skolen og et tæt samarbejde med lokale leverandører, hvor eleverne f.eks. kommer på gårdbesøg. På den måde får de indsigt i hele forsyningskæden.
”Vi laver også så meget som muligt fra bunden, så børnene kan se, hvad der er i maden. Det er jo fedt at vise eleverne, at vi kan faktisk godt lave de her kyllingenuggets selv – vi behøver ikke at købe de færdigfabrikerede i frysedisken.”
Hver elev er i køkkenet en uge om året fra tirsdag til torsdag. Mandag og fredag har de ikke faste hold i køkkenet, men tager til gengæld imod de børn, som kan have brug for en pause fra klasseundervisningen.
”Nogle børn blomstrer virkelig op i køkkenet. Det kan noget særligt, måske især for de børn der ikke altid trives så godt med de boglige fag, som kan komme herned og få et frirum og en succesoplevelse i at arbejde med hænderne.”
”Og derudover står dørene til køkkenet jo altid åbne, og mange børn kigger forbi i løbet af dagen til en snak eller bare for at høre, hvad der er på menuen. Så på den måde får vi også et forhold til børnene og kan være med til at støtte op om deres trivsel.”
Hvad har den største udfordring med skolemaden været?
”Det har helt klart været en udfordring for især nogen af de større børn at gå fra en dagens ret med kød hver dag til det mere grønne køkken. Og nogen børn har råbt lidt på mere kød på menuen.”
Steffen ser dog en fremgang år for år, hvor eleverne bliver mere modige på bælgfrugter og burgerbøffer med halvt okse og halvt grønt. En fremgang der måske til dels skyldes de gratis smagsprøver, som køkkenet hver mandag langer over disken:
”Det startede egentlig som en lille gimmick og en måde at få brugt nogle rester på. Og nu smager eleverne på alle mulige ting. Så får de et stempel i deres LOMA-pas, som de kan tage med hjem og vise mor og far.”
Er der noget ved skolemaden, som har overrasket dig?
”Nej, egentlig ikke.” Steffen kom fra at undervise kokkeelever på teknisk skole, så det at arbejde med børn og unge var ikke helt nyt for ham:
”Det er skønt at have børn med i køkkenet. Processerne er selvfølgelig anderledes; alting kan ikke gå lige så hurtigt, og det kræver en lidt mere pædagogisk tilgang til opgaverne. Men så får man nogle gode snakke undervejs, og det giver bare noget helt særligt.”
Synes du, at skolemad til alle er en god idé?
”Ja, men der skal være en form for brugerbetaling. Ikke meget, men måske 50 kroner om ugen for fem varme og sunde måltider.”
Steffen nævner bl.a. en model fra københavnske skoler, hvor betalingen er differentieret efter forældrenes indkomst og skjult, så børnene ikke kan se, hvem der betaler hvor meget.
På Østerbyskolen kørte de en overgang et forsøg med gratis skolemad til en hel årgang:
”Men der var en ligegyldighed overfor maden. Mange smed bare maden ud, hvis det ikke lige var det, de havde lyst til. Hvis maden er gratis, kommer de hurtigt til at tage den for givet,” lyder det fra Steffen Bækkel, kantineleder på Østerbyskolen i Vejen.
3 gode råd til skoler der gerne vil i gang med skolemad
fra Steffen Bækkel, kantineleder i NOMA-køkkenet på Østerbyskolen i Vejen
- Først og fremmest: Få eleverne med i processen! Der er langt større chancer for succes, hvis eleverne inddrages. Det giver dem en særlig glæde ved maden, når de selv har været med til at lave den – og så bliver de også ambassadører for maden overfor andre elever.
- Producer så vidt muligt maden på skolen. Man behøver ikke et kæmpestort industrikøkken – kokke er vant til at arbejde under små forhold. Tænk kreativt og indret jer efter forholdene: Måske behøver I ikke at servere snacks, men kan nøjes med ét varmt frokostmåltid. På Østerbyskolen har de f.eks. fravalgt at sælge drikkevarer, fordi der gik alt for meget tid med logistik og oprydning af flasker og juicekartoner. På den måde har de mere tid til at fokusere på maden.
- Kast jer ud i det! Man skal ikke være bange for at sige, at nu gør vi det. I kan leje/lease ovne og inventar, så har I muligheden for at prøve det af i en periode.