Mælkens kvalitet og sikkerhed

For at mælken altid skal have sin friske og lækre smag, er der en række foranstaltninger, der sikrer, at al mælk leveres med så høj kvalitet som overhovedet muligt. Her finder du spørgsmål og svar om mælkens kvalitet og sikkerhed.

I Danmark renses den rå mælk i flere trin, før den ender i mælkekartonen. Fysiske filtre er placeret i rørene som mælken pumpes igennem, både mellem køletanken på gården og tankbilen, og mellem tankbilen og silotanken på mejeriet. Den egentlige rensning af mælken sker i centrifugen på mejeriet, hvor uønskede celler renses fra i forbindelse med at mælken skummes til skummetmælk og fløde, da de ellers f.eks. vil kunne påvirke ostens modning i en uønsket retning. Der er ikke tale om, at cellerne udgør en fare for fødevaresikkerheden, men at de kan påvirke kvaliteten af produktet på en måde, så produktet ikke opfylder forbrugernes forventninger. I øvrigt er dansk mælk noget af det reneste i verden mht. celler og bakterier, fordi landmændene har fokus på at levere mælk af så høj kvalitet som overhovedet muligt.

Hvem garanterer vores mælks kvalitet og sikkerhed?

Mælkens kvalitet er vigtig for forbrugeren, både hvad angår udseende, smag og dens potentielle effekt på helbredet. Mælkens kvalitet kan vurderes ved at måle faktorer, der påvirker disse egenskaber, såsom ernæringsmæssig sammensætning, fysiske og kemiske egenskaber, rester og hygiejniske faktorer (f.eks. malkeforhold, antal af somatiske celler, samlet antal bakterier og antal termoresistente bakterier). I Danmark findes der et gradueret mælkebetalingssystem, der fremmer landmandens motivation for at levere en høj mælkekvalitet med lavt antal af somatiske celler og samlet antal bakterier. Fødevarestyrelsen og NaturErhverv er de kompetente myndigheder, der er udpeget til at håndhæve mælkekvaliteten og fødevaresikkerhedslovgivningen, og dette organ gennemfører rutinemæssigt gårdinspektioner.

Indholdet af somatiske celler i dansk mælk

I tilfælde af en infektion, såsom yverbetændelse, stiger antallet af somatiske celler i mælken, hvilket kan påvirke mælkens sammensætning og kvalitet. EU pålægger p.t. en lovmæssig grænse på 400.000 somatiske celler/ml i et geometrisk gennemsnit, hvorfor mælk, der overskrider denne grænse, skal afvises af mejeriet, hvilket giver betydelige økonomiske tab for landmanden. Dette direktiv tilskynder til god landbrugspraksis for at sikre produktionen af kvalitetsmælk i Danmark og EU.

Hvis der er somatiske celler i mælken, er det hovedsagelig hvide blodlegemer. Disse celler findes naturligt i koen, og er en del af dens immunforsvar.
- Christian Bruun Kastrup, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Hos de fleste køer, der ikke har - eller ikke tidligere har haft - en infektion, ligger celletallet på under 100.000 celler/ml, og det er bredt anerkendt, at et celletal højere end 150.000 celler/ml tyder på en infektion.  Et højt indhold af somatiske celler i mælketanken tyder på, at der er yverbetændelse i besætningen. Man går ud fra, at et indhold af somatiske celler på 300.000 til 400.000 celler/ml tyder på, at ca. 40 % af besætningen er inficeret. I EU er en grænse på 400.000 somatiske celler/ml i et geometrisk gennemsnit tilladt i mælk. I Danmark har gennemsnittet været faldende de seneste år og ligger nu på omkring 200.000 celler/ml.

Indeholder mælkeemballagen skadelige kemikalier?

Størstedelen af den mælk, der sælges i Danmark, sælges i plastikbeholdere eller kartoner. Plastikbeholderne er normalt lavet af high density polyethylene (HDPE). Det er et materiale, der er godkendt til fødevarekontakt, som beskytter fødevaren, som kun vejer lidt, og som kan genanvendes. Mælkekartoner er normalt lavet af papir i form af pap samt af tynde lag af den samme godkendte plast, polyetylen. Uanset hvilket materiale, der anvendes, skal det være godkendt som ”fødevarekontaktmateriale”. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for at overvåge eksponeringen og sikkerheden, hvad angår materialer, der er i kontakt med fødevarer, og på basis af den aktuelle risikovurdering er polyetylen godkendt som værende sikker.

Er der pesticidrester i mælk?

For at håndhæve EU-lovgivningen, som fastlægger den maksimalt tilladte koncentration af pesticidrester i fødevarer, har Fødevarestyrelsen et testprogram til overvågning af pesticidrester og til sikring af, at forbrugerne ikke udsættes for risici. Mejerierne og mejeribranchen i Danmark foretager ligeledes selv overvågning for mulige pesticidrester. Der er aldrig blevet påvist pesticidrester i dansk mælk.

Indeholder mælk hormoner?

I modsætning til andre landes lovgivninger er der i Danmark og EU totalt forbud mod at bruge hormoner for at fremme væksten af landbrugsdyr, heriblandt malkekøer. Koncentrationen af naturligt forekommende hormoner i mælk er ubetydelig, og de fleste nedbrydes af proteolyse under fordøjelsen. For at sætte dette i perspektiv vurderes det, at det typiske indtag af hormonet IGF-1 fra et almindeligt glas mælk er ca. 0,03 % af kroppens egen naturlige daglige produktion.

Læs mere her: Er der hormoner i mælk