Dyrevelfærd i løsdriftsstalde

Langt de fleste landmænd har deres malkekøer gående løst i store hallignende stalde. Læs her om, hvordan en moderne løsdriftsstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.

Dyrevelfærd
Malkekøer
Foto: FABER x BÆKDAL

Næsten 95 % af de danske malkekøer går i løsdriftsstalde. I disse stalde går dyrene frit omkring og får samtidig dækket deres behov for vand, foder og hvile. Indretningen af en løsdriftsstald er reguleret i den danske lovgivning, der skal sikre, at dyrene trives og har det godt i stalden.

En løsdriftsstald har højt til taget og åbne sider, der kan lukkes af med gardiner. Køerne får derved masser af frisk luft – samtidig med at stalden giver ly for vind og vejr.

En ko har et stort hvilebehov, typisk ligger den ned i 10-12 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt, at stalden er indrettet, så samtlige køer har mulighed for at ligge ned på samme tid. Underlaget skal være blødt og tørt – og jævnligt forsynes med ny strøelse. I de såkaldte sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. ko. Sengebåsen skal have en passende størrelse, så koen kan lægge sig ned og rejse sig igen uden besvær.

 

Masser af vand og foder

En ko drikker masser af vand i løbet af en dag. Derfor skal der naturligvis være masser af drikkekar i stalden. Disse vandkar fyldes automatisk op med vand, så køerne altid har adgang til frisk drikkevand. En løsdriftsstald er derudover forsynet med et stort foderbord, der som regel går på langs af hele stalden. Landmanden sørger for, at der hele tiden er masser af foder på foderbordet. En gang i døgnet rengøres foderbordet, hvorefter landmanden kører nyt foder ind.

 

Køerne går selv hen og bliver malket

Mange af løsdriftsstaldene er forsynet med et automatisk malkeanlæg. Det betyder, at når koen har behov for at blive malket, så går den selv over til malkerobotterne og bliver malket – helt automatisk. Køerne bliver hurtigt fortrolige med de automatiske malkeanlæg, der samtidig holder øje med, hvor meget hver enkelte ko leverer af mælk. Hvis koens mælkeproduktion pludselig falder, så er det gerne et tegn på, at koen ikke trives eller måske er syg. I så fald skrider landmanden ind og får koen på højkant igen.

 

Pelspleje er vigtigt

En ko har et stort behov for at holde sin pels pæn og ren. Derfor er der lovkrav om, at køerne i løsdriftsstalde skal have adgang til roterende kobørster. Når køerne føler, at der er behov for at få pelsen ordnet, så går de hen til de roterende børster, der gnubber og masserer huden og pelsen, så den bliver ren og blank. Køerne er meget glade for at benytte de roterende børster, og man kan ligefrem se på koen, at den nyder at få ordnet sin pels og masseret ryggen.

 

Køerne skal kunne kælve i fred

Lovgivningen kræver også, at kælvning skal ske i særlige kælvningsbokse, så køerne kan kælve væk fra resten af flokken, som de også ville gøre det i naturen. Efter kælvning går ko og kalv sammen i de første 12-24 timer. Her slikker koen kalven og sætter derved gang i kalvens vejrtrækning og fordøjelse. Herefter opstaldes kalvene enkeltvist de første par uger for at undgå, at de andre dyr smitter den nyfødte kalv med diverse sygdomme. Der er lovkrav om, at kalven skal kunne se og røre de andre dyr i denne periode, og derfor anbringes kalvene i særlige kalvebokse, der er placeret op ad hinanden, så kalvene kan have kontakt med hinanden. Efter de første par uger opstaldes kalvene enten parvist eller i små grupper af kalve.

Alt dette er vigtigt for dyrevelfærden. Årsagen er, at køer er sociale vanedyr, der trives bedst i faste og trygge rammer. I løsdriftsstalde har køerne mulighed for at udleve de samme rutiner dag efter dag, hvilket passer en ko rigtig godt.

 

Flere og flere går over til løsdrift

Tidligere var det ret almindeligt, at malkekøer stod bundet i de såkaldte bindestalde.

 

Flere og flere landmænd har droppet de gammeldags bindestalde og er gået over til de mere dyrevenlige løsdriftsstalde. Det er tydeligt at se, at køerne trives bedre i løsdriftsstaldene – og en ko, som har det godt, producerer også mere mælk pr. dag.
Dyrlæge Peter Raundal SEGES

 

 

På nuværende tidspunkt er det er omkring 5 % af de danske malkekøer, der er anbragt i bindestalde. Dette tal er faldende, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det fra 2022 ikke længere er tilladt at benytte bindestalde. Dog indeholder loven en overgangsordning, der betyder, at det under særlige betingelser er tilladt at holde køer i bindestalde frem til 2027. Betingelserne er bl.a., at køerne kommer på græs om sommeren, og bindslerne er udformet, så koen har en tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Klik her for at se en video, der gennemgår en moderne løsdriftsstald.


Elever sætter ord på mejeriprodukter

Mejeriforeningen har udviklet et sensorisk undervisningsmateriale til fremtidens madprofessionelle på erhvervsskolerne.

Læs mere

Danskerne er klar til klimaindsats ved middagsbordet

68 pct. af danskerne mener, at det det vigtigt at spise bæredygtigt, viser ny undersøgelse fra Mejeriforeningen. Men mange savner viden om, hvordan man gør.

Læs mere

Restaurant Jordnær vinder Danmarks bedste osteret 2018

Blåskimmelosten Blå Grubé fra Thise Mejeri spillede hovedrollen, da Restaurant Jordnær søndag blev kåret som vinder af konkurrencen Danmarks bedste osteret 2018.

Læs mere