Sådan rykker Arla mejerisektoren i en grønnere retning

Mælkeproduktion er ikke det første, folk tænker på, når det handler om bæredygtig fødevareproduktion. Men hos Arla er de i fuld gang med at ændre netop den opfattelse — og det gør de med FarmAhead^TM, der er et program, som belønner landmænd for at vælge bæredygtige løsninger.

Siden 2023 har Arla således belønnet sine 7.000 landmænd i syv europæiske lande med en højere mælkepris, når de gennemfører konkrete tiltag for at reducere CO₂e-udledningen og beskytte biodiversiteten på gården. FarmAhead^TM er opbygget som en pointmodel, hvor hvert point udløser et tillæg på 0,03 eurocent per kilo mælk.¹ Jo flere tiltag, desto flere penge. Arla øremærker op til 500 millioner euro årligt til at finansiere ordningen.

En model skabt i fællesskab

Bag modellen ligger en vigtig erkendelse: Man kan ikke tvinge 7.000 selvstændige landmænd til at ændre adfærd. Man skal motivere dem.

"Vi inddrog landmændene relativt tidligt i processen. Vi præsenterede dem for et forslag og spurgte, hvordan det så ud i deres øjne. Og det havde de rigtig mange gode feedbacks til os på," fortæller Henriette Guldager, Senior Manager Agriculture, Sustainability and Commercialization hos Arla.

Den tilgang har vist sig at gøre en afgørende forskel. Ved at give landmændene ejerskab over modellen inden den var færdigudviklet, lykkedes det Arla at bygge en bred opbakning til den. 

Modtagelsen var dog langt fra ukritisk. Landmændene forholdt sig – med Henriettes egne ord - med ”sund fornuft og skepsis”. Men i dag ser billedet markant anderledes ud. Landmændene så hurtigt potentialet i modellen, fordi den kunne tilpasses til den enkelte bedrifts situation. Det gav mening.  

Næsten al mælk fra Arlas medlemmer deltager nu i ’FarmAhead^TM check’, som er datagrundlaget for modellen . Ud fra det tildeles landmændene point og får overblik over, hvor de klarer sig godt, og hvor der er noget at lære fra andre landmænd, de kan sammenligne sig med. På den måde får landmændene direkte feedback på, hvordan de kan blive endnu mere bæredygtige. 

"Jeg synes, det er en kæmpe succes, at alle tapper ind i den her dagsorden positivt og gør, hvad de kan. Jeg ved godt, at det ikke er alle landmænds drøm at sidde og uploade dokumentation. Men jeg har kæmpe respekt for, at de gør det, fordi de har forståelsen for, hvorfor det er så vigtigt for mejeriet," siger hun.

Fodereffektivitet batter mest

Modellen er struktureret omkring ”The Big Five" — fem centrale parametre inden for fodereffektivitet, proteineffektivitet, arealanvendelse, gødningsanvendelse og ko-dødelighed — som tilsammen udgør størstedelen af en gårds klimapåvirkning. Herudover belønnes tiltag om vedvarende strøm, håndtering af gylle, biodiversitet og valg af foder fx afskovningsfri soja eller bæredygtige alternativer til soja.

Fodereffektivitet er det enkeltområde, der har størst effekt på klimaaftrykket, og her klarer de danske landmænd sig særligt godt.

"Det hænger sammen med, at det har været et fokuspunkt for de danske landmænd i generationer — både ud fra et økonomisk perspektiv og et optimeringsperspektiv," forklarer Henriette Guldager. Og det er netop det, der gør FarmAhead^TM til mere end blot et bæredygtighedsprojekt: "Der er faktisk en tæt sammenhæng mellem bedriftens økonomi, dyrenes velfærd, kvalitet og klimaaftrykket."

En sektor i udvikling

FarmAhead^TM er ikke en statisk model. Modellen er designet med plads til 100 point, men kun 84 er aktiveret indtil videre — de øvrige vil blive tilføjet løbende i takt med, at videnskaben og markedet udvikler sig. 

Arla er nemlig hele tiden på udkig efter nye innovative tiltag, som kan reducere CO₂e-aftrykket i mejerisektoren endnu mere. Arla er med til at forandre en hel sektor, for som Henriette siger: ”Hver gang landmændene tager et lille skridt, så er det rigtig fint, men hver gang mange tager et lille skridt, så er det endnu bedre”.

 
Kilde:

1: Sådan belønnes Arlas landmænd for deres klimatiltag