Mejeriforeningen på Folkemødet: Kan klima og ernæring gå hånd i hånd?

Hvordan balancerer vi bæredygtighed og ernæring, når de mest sårbare skal spise sig raske? Det spørgsmål samlede fagfolk og politikere til Mejeriforeningens rundbordssamtale på Folkemødet 2025.

I takt med ønsket om en grønnere offentlig sektor og et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050 vokser behovet for løsninger, der tager hensyn til både miljø og menneskers sundhed. Men hvordan sikrer vi, at ældre og småt-spisende patienter får den ernæring, de har brug for?

Ernæring under pres

Marianne Lange, ernæringschef på Herlev Hospital, pegede på, at op mod 40 procent af de ældre patienter er underernærede ved indlæggelse – og at situationen ofte forværres hurtigt. På Herlev Hospital har man arbejdet med proteinkvalitet og mindre portionsstørrelser for at tilpasse måltiderne til patienternes behov.

”Vi må erkende, at spisekapaciteten er lav. Derfor skal måltiderne være både energitætte og næringsrige – også når de er grønne,” sagde Marianne Lange. I gennemsnit kan patienterne kun overkomme at spise cirka 215 gram mad i et måltid. Hun efterlyste mere dokumentation for plantebaserede proteinkilder og pegede på, at drikkevarer som saftevand kan beriges med valleprotein.

Politisk opmærksomhed

Fra politisk side blev det fremhævet, at klimaambitioner i stigende grad præger arbejdet med offentlige måltider. Regionsrådsmedlem fra Region Hovedstaden, Sofie De Bretteville Olsen (A) bemærkede, at mange hospitaler allerede arbejder aktivt for at reducere CO2-aftryk, ofte i takt med – eller foran – de politiske målsætninger.

”Sund mad er en vigtig del af behandlingen, men vi skal også kunne dokumentere klimaeffekten af vores valg,” sagde hun. Regionen arbejder aktuelt på en opdatering af sin kost- og ernæringspolitik med fokus på både ernæring og bæredygtighed.

Samtidig blev det diskuteret, hvordan vi undgår, at hensynet til klima kommer til at overskygge det sundhedsfaglige. Flere deltagere pegede på behovet for klarere retningslinjer, tværregional videndeling og bedre tværfagligt samarbejde.

Mad som medicin

Flere deltagere understregede, at måltidet ikke må reduceres til en praktisk opgave. Det er en integreret del af behandlingen. ”Maden er ikke service – det er medicin,” lød det på mødet. Men udfordringen er, at der er for få diætister til at sikre, at måltidet tænkes ind i patientens behandlingsplan.

Til mødet var det også tydeligt, at der er behov for bedre kommunikation og opsporing på tværs af sektorer: ”Hvem har ansvaret, når vi ser en ældre borger, der pludselig ikke spiser? Og hvordan sikrer vi, at den ernæringsindsats, der startes på hospitalet, også fortsættes i hjemmet?” var blot nogle af de spørgsmål, som blev rejst.

Næste skridt

Rundbordsmødet gjorde det klart, at der både er ambitioner og konkrete løsninger – men at der er behov for politiske målsætninger, samarbejde på tværs og en fælles strategi.

I Mejeriforeningen byder efteråret på en række hospitalsbesøg for at styrke den lokale dialog og bringe debatten tættere på lokale beslutningstagere op til kommunal- og regionsvalgene. Målet er at skabe løsninger, hvor både klima og ernæring prioriteres – og hvor de mest sårbare ikke overses.