Klimavenlig kost til særligt sårbare: ”Vi skal insistere på ernæringen.”

Klimavenlig kost er, med rette, et emne der ligger højt på dagsordenen i disse år. Der tales meget om, hvordan vi kan reducere CO₂-udslippet ved at skære ned på animalske fødevarer – ikke blot hjemme hos de enkelte danskere, men også i offentlige institutioner som hospitaler og plejehjem.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på de særligt sårbare grupper, som har deres daglige gang i sådanne institutioner. For svagelige ældre, småspisende og syge kan det nemlig have negative sundhedsmæssige konsekvenser at omlægge til en hovedsageligt plantebaseret kost, fortæller Marianne Lange, der er chef for ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital.

”Vi skal arbejde grønt og bæredygtigt. Men vi bliver nødt til at starte med dem, der er sunde og raske. De mest sårbare grupper er ikke dem, vi skal bruge som forsøgspersoner.”

Sårbare grupper har særlige behov

Mens animalske proteinkilder indeholder alle essentielle aminosyrer og optages let i kroppen, kræver det en mere omhyggelig sammensætning af plantebaserede proteinkilder at få dækket kroppens behov. Det kræver også en større volumen af mad, da man på en plantebaseret kost samtidigt skal kompensere for et lavere indhold af energi samt visse vitaminer og mineraler.

Kvalitetsforskelle ses i tabellen.  En DIAAS-score over 90% regnes for protein af høj kvalitet. Den begrænsende aminosyre er afhængig af produkt og et udtryk for den af de essentielle aminosyrer, der er mindst af. I animalske produkter er den begrænsende aminosyre ikke reelt begrænsende, da proteinkvaliteten i alle produkter er høj.

For sunde og raske danskere er det måske ikke noget problem. Men de særligt sårbare kan have svært ved at indtage den større mængde af mad - især hvis der ikke er tale om velkendte retter, som de kan lide og er trygge ved.

Marianne Lange uddyber: ”Denne gruppe af svage, syge og ældre har så lille spisevolumen, så det er vigtigt, at maden er tætpakket med energi, næringsstoffer og protein af højeste kvalitet.” Ellers kan det i værste fald føre til muskeltab og svækket immunsystem.

Herlevs Herligheder

Marianne Langes arbejde med ernæringen på Herlev Hospital viser, hvordan man både kan sikre ernæringen for de indlagte og nedbringe CO₂-aftrykket. Her har de med udviklingen af det nye måltidssystem Herlevs Herligheder hævet andelen af patienter, der får dækket deres energibehov fra 36% til 70% og proteinbehov fra 24% til 51%. Det er den bedste dækningsgrad i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Samtidigt har det prisbelønnede system, som består at et digitalt menukort med små retter, i løbet af 2022 nedbragt CO₂-aftrykket på indkøbte råvarer med 63%. Og som en ekstra bonus har det både reduceret omkostningerne til indkøb og fået positiv feedback fra patienterne.

Fremfor at omlægge til plantebaseret kost har man med det nye system særligt fokuseret på reduktion af madspild. For som Marianne Lange siger, ”Den vigtigste del i CO₂-regnskabet er ikke, at enkelte fødevarer har et højt aftryk. Det er, at vi køber for mange fødevarer, som ender med at blive spildt.”

Balancen mellem klima og ernæring

Erfaringerne fra Herlev Hospital viser, at vi kan nedbringe CO₂-aftrykket uden at gå på kompromis med ernæringen, hvis vi flytter fokus fra de enkelte fødevaregrupper til optimerede måltidssystemer med mindre madspild.

”For klimahensyn er vigtige, men som faggruppe skal vi også insistere på ernæringen,” lyder det afsluttende fra Marianne Lange. Og her er en varieret kost med masser af grønt og en passende mængde af animalske proteinkilder nøglen til at sikre både bæredygtighed og sundhed – især for de mest sårbare.