Mejeri i en sund og bæredygtig, europæisk fødevaresektor:

Klimamærke bør gå hånd i hånd med klimakostrådene

Som det første land i verden skal Danmark have et statskontrolleret klimamærke på fødevarer. Det besluttede den tidligere regering, som satte det mål, at klimamærket skal gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg i supermarkedet.

Derfor har Fødevareministeriet nedsat en arbejdsgruppe med Fødevarestyrelsen i spidsen, der skal udforme et fælles klimamærke på fødevarer. Arbejdsgruppens hovedopgaver er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge fødevarer med et lavt klimaaftryk, men samtidigt også at øge incitamentet blandt producenter til at producere fødevarer med et lavere klimaaftryk. 

Klimamærkning skal gøre det lettere for forbrugeren

I Mejeriforeningen hilser ernæringschef Merete Myrup arbejdet med den nationale klimamærkning velkommen. Ifølge ernæringschefen er det et vigtigt skridt i arbejdet for at få danskerne til i højere grad at sammensætte deres kost i tråd med de officielle klimakostråd. Om arbejdet med klimamærkning siger hun:  

”I Mejeriforeningen er vi positive overfor et nationalt klimamærke. Det er yderst interessant og relevant, og vi vil gerne være med til at oplyse forbrugerne om klimaaftrykket på vores fødevarer. Forbrugerne er ofte i tvivl om, hvordan man tilrettelægger sin hverdag med flere hensyn til klima og bæredygtighed, og her vil Mejeriforeningen gerne hjælpe på fødevareområdet”.

Der er dog en række elementer, Merete Myrup mener skal tænkes ind i udviklingen af det nye klimamærke:

”Først og fremmest synes vi i Mejeriforeningen, at arbejdsgruppen skal tage endnu mere højde for EU’s arbejde med udviklingen af et europæisk bæredygtighedsmærke, så de to ordninger kommer til at spille godt sammen”

Kostråd og klimahensyn bør gå hånd i hånd 

I udviklingen af et national klimamærke slår Merete Myrup også fast, at klimahensyn ikke udelukkende må fokusere på klimaet, men også bør tage hensyn til ernæringsforhold i fødevarerne:

”Ernæring og sundhed skal med i klimamærkningen. Ellers risikerer vi, at forbrugerne trækkes i en forkert retning og udelukkende vælger fødevarer på baggrund af klimahensyn og ikke tager højde for sundhed og ernæringsforhold og den næring, man får – eller måske netop ikke får – ved at vælge den pågældende fødevare.”

Ernæringschefen peger derfor på, at en kommende klimamærkning med fordel kan bygge videre på de officielle klimakostråd. Kostrådene tager nemlig netop både hensyn til sundhed og klima. Merete Myrup fremhæver desuden:

”Klimarådet præsenterede en rapport sidste år, der viser, at vi ved at følge kostrådene kan reducere klimabelastningen med helt op til mellem 29 og 41 procent. Derfor bør kostrådene selvfølgelig også integreres i udviklingen af et dansk klimamærke. Det er vigtigt, at det hele spiller sammen, så forbrugerne kan vælge fødevarer, der er gode for klimaet, men også for dem selv. Et samspil kan faktisk få klimakostrådene helt ud i indkøbskurven, og dermed have betydning for både klima, ernæring og sundhed”.