Fik du læst Mejeriforeningens rapport om fremtidens måltider til sårbare borgere?
Hvordan sikrer vi, at sårbare patienter og ældre borgere får den ernæring, de har brug for, uden at gå på kompromis med klimamål? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Mejeriforeningens rapport ”Når klima møder ernæring: Fremtidens måltider til sårbare borgere”, som blev publiceret i december 2025.
Offentlige køkkener på hospitaler og i kommuner befinder sig i dag i et krydspres mellem to dagsordener: Klimamålene driver en udvikling mod grønnere måltider, mens et stigende antal ældre, syge og småtspisende borgere har særlige behov til ernæringskvaliteten, som ikke nødvendigvis bliver opfyldt i grønne måltider. For mange af disse borgere kan maden være forskellen mellem sygdom og bedring. Som ernæringschef Marianne Lange fra Herlev Hospital formulerer det: ”Maden er ikke service, men behandling”.
For at blive klogere på, hvordan hensyn til både ernæring, sygdom, sundhed og klima bedst forenes, samlede Mejeriforeningen i 2025 politikere, forskere, kliniske diætister og ledere fra offentlige køkkener ved tre arrangementer: på Folkemødet, et politisk seminar på Odense Universitetshospital samt et fagligt seminar på Sygehus Lillebælt i Vejle. Arrangementerne afdækkede, hvordan omstillingen til grønnere måltider påvirker ernæringsindholdet i praksis, og hvad der sker, når plantebaserede alternativer erstatter produkter hos patienter, der i forvejen spiser lidt og har svært ved at dække deres ernæringsbehov.
Udfordringerne er til at få øje på rundt om på landets hospitaler. På Herlev Hospital er op mod 40 procent af de ældre patienter underernærede allerede ved indlæggelsen. Mange kan kun spise cirka 215 gram mad per måltid og i den virkelighed tæller hver eneste mundfuld.
Erfaringer fra Herlev Hospital viser samtidig, at det er muligt at løfte ernæringen markant uden at opgive klimaambitionerne: Med det digitale menukort fra ”Herlevs Herligheder”, hvor patienterne selv sammensætter deres måltider via en app, steg energidækningen fra 36 til 70 procent, og proteindækningen blev mere end fordoblet blandt patienterne. Samtidig faldt CO2-aftrykket på indkøbte råvarer med 63 procent. Nøglen var ikke at diskutere, hvilke fødevarer der er rigtige eller forkerte, men at reducere det mad, der aldrig når i maven.
I Mejeriforeningens rapport samles erfaringer fra tre hospitaler og et kommunalt køkken med input fra ernæringsfaglige eksperter og politikere på tværs af landet. De tværgående erfaringer er blevet til otte fokuspunkter målrettet beslutningstagere. Fokuspunkterne er et bidrag til, hvordan ambitiøse mål for fremtidens offentlige måltider til sårbare og ældre kan realiseres med hensyn til både klima og ernæring.
Læs mere om de otte fokuspunkter og de konkrete tiltag fra landets hospitaler i rapporten via dette link.
Fokuspunkter til beslutningstagere
1. Nationale retningslinjer for ernæring for måltider i sundhedsvæsenet, hvor hensyn til ernæringsstatus hos småtspisende patienter og patienter i ernæringsrisiko vægtes højere end hensyn til klima.
2. Styrke den kliniske ernæringsindsats ved at øge antallet af kliniske diætister, gøre ernæringsscreening obligatorisk ved indlæggelse og løfte ernæring til en del af det kliniske ansvar.
3. Giv patienter reel medbestemmelse gennem digitale menu-løsninger, hvor de kan vælge måltider efter smag, behov og appetit, da det øger appetitten og reducerer madspild.
4. Fokuser på madspild frem for fødevaregrupper gennem systematisk måling og reduktion af madspild i offentlige køkkener, da madspild har stor betydning for både klima, økonomi og ernæring.
5. Systematisk monitorering af patienters ernæringstilstand ved indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivelse, så udviklingen kan følges og indgå i kvalitetsopfølgning.
6. Prioritér proteinrige måltider til sårbare patienter ved at sikre døgnadgang til proteinrige måltider og mellemmåltider samt fastlægge regionale minimumsstandarder for proteinrige fødevarer.
7. Lav politiske mål for ernæringstilstand hos patienter i ernæringsmæssig risiko og for, hvordan denne risiko kan reduceres over tid.
8. Tværfagligt samarbejde om måltider, hvor læger, sygeplejersker, diætister og køkkenpersonale deler ansvar for opsporing, opfølgning og ernæringsbehandling.
Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/