Det offentlige leverer én million måltider – hver dag!

I slutningen af august præsenterede Landbrug og Fødevarer (L&F) en analyse med tal fra blandt andet Danmarks Statistik, der kaster lys på, hvor mange måltider, der bliver leveret af det offentlige hver dag. Der har længe manglet opdaterede og kvalificerede tal på, hvor mange offentlige måltider der leveres dagligt og måske endnu vigtigere, hvem måltiderne leveres til. Analysen peger på, at det offentlige leverer lidt mere end én million måltider dagligt til forskellige grupper af borgere.

Sårbare borgere modtager 66 procent af alle offentlige måltider

I undersøgelsen bliver det vurderet, at 650.000 hovedmåltider og 380.000 mellemmåltider bliver serveret dagligt rundt om i landets offentlige kantiner. Af alle disse måltider serveres omkring en tredjedel til ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen. Mere præcist serveres der 254.484 daglige måltider på plejehjemmene, mens 64.012 måltider dagligt serveres på landets hospitaler. I daginstitutioner når tallet – inklusiv mellemmåltider – op på 330.300 måltider. Alt i alt modtager de sårbare grupper bestående af børn, patienter og ældre hele 66 procent af alle offentlige måltider. Det efterlader et kæmpe potentiale – og ansvar – for at sikre en korrekt ernæringsmæssig sammensætning i måltiderne.

Især sammensætningen af måltider til børn, ældre og patienter bør nemlig tage hensyn til særlige ernæringsmæssige behov. For landets ældste borgere kan det være en udfordring af få nok mad, fordi flere ældre har en nedsat appetit. Selvom det heldigvis allerede er et fokus i dag, er det vigtigt, at vi også fremover har fokus på at sikre, at småtspisende ældre får måltider der er fornuftigt sammensat ernæringsmæssigt og har et tilstrækkeligt proteinindhold.

Som nævnt i nyhedsbrevets anden artikel, viser forskning blandt ældre på plejehjem omkring Melbourne i Australien, at risikoen for hoftebrud blandt ældre også kan reduceres, hvis de får måltider med højere indhold af protein og calcium. Både protein og calcium kan fx fås gennem mælk, ost og yoghurt som både er fødevarer, der er let tilgængelige herhjemme og desuden velkendte blandt en stor del af ældre landet over.

Også patienter på landets hospitaler og børn i voksealderen har brug for skræddersyede måltider. Dels fordi patienter har brug for tilstrækkelig og korrekt næring under deres sygdomsforløb, men også fordi børn har brug for de bedste forudsætninger for at udvikle sig både fysisk og kognitivt. De offentlige måltider spiller altså en vigtig rolle i at sikre, at sårbare grupper får stillet de nødvendige behov rent ernæringsmæssigt.

Omvendt kan der være et stort potentiale i, at den resterende tredjedel af kantinernes måltider, der leveres til unge og arbejdsdygtige kan inkludere flere grøntsager og bælgfrugter end de fleste danskere indtager i dag. Til disse ’ikke-sårbare grupper’ kan der med fordel tages nye initiativer, da der her ikke er specifikke ernæringsmæssige hensyn at tage. I hvert fald så længe kosten følger De officielle Kostråd. De officielle Kostråd tager hensyn til både sundhed og klima, og i Fødevarestyrelsens anbefalinger fremgår det, at raske og normalspisende kan følge disse og fokusere på at få grøntsager, frugt, bælgfrugter, fisk, frø og kerner, nødder og magre mejeriprodukter.

Adfærdsforskeren Pelle Guldborg fortæller om kantinernes vigtige rolle i den grønne omstilling: