Danskernes kostvaner: Hver femte ældre får ikke protein nok

I februar 2026 offentliggjorde DTU Fødevareinstituttet resultaterne af Danskernes kostvaner 2021-2024 (DANSDA) – den hidtil mest opdaterede nationale kortlægning af danskernes kostvaner¹ . Og tallene giver grund til eftertanke, særligt når det gælder ældre danskere.

Undersøgelsen viser, at knap 20 procent af danskerne i aldersgruppen 71-80 år ikke får den anbefalede mængde protein. For ældre anbefales det, at protein udgør 15-20 procent af det daglige energiindtag – en højere andel end for den voksne befolkning generelt². Det skyldes, at ældre typisk spiser mindre, og at forskning viser, at et tilstrækkeligt proteinindtag er afgørende for at bevare muskelmasse og fysisk funktionsevne^3.

Proteinmanglen hos ældre er ikke den eneste udfordring, undersøgelsen peger på. Der ses også risiko for utilstrækkeligt indtag af en række centrale mikronæringsstoffer, herunder vitamin D, nogle B‑vitaminer, selen og calcium. Disse næringsstoffer spiller en vigtig rolle for blandt andet knoglesundhed, immunforsvar og energiomsætning. Samtidig viser undersøgelsen, at kosten hos ældre voksne indeholder for meget mættet fedt i forhold til anbefalingerne.

Samlet tegner det et billede af en aldersgruppe, der er i ernæringsmæssig risiko – og som ofte har så lavt energiindtag, at behovet ikke kan dækkes ved blot at øge mængden af mad.

Proteinkvalitet er afgørende, når man er småtspisende

Når man spiser mindre, er det ikke nok at se på, hvor meget protein maden indeholder. Det afgørende er, hvor effektivt kroppen kan udnytte proteinerne fra maden. Det kan vurderes ud fra proteinkvaliteten, som både indeholder proteinets aminosyresammensætning og optagelighed i kroppen.  

Animalske fødevarer som kød, fisk, æg og mejeriprodukter indeholder protein af høj kvalitet hvilket betyder, at kroppen effektivt kan udnytte proteinet fra disse kilder. Plantebaserede proteinkilder som bælgfrugter og korn scorer typisk lavere, men kan sagtens indgå som en del af en varieret og ernæringsmæssigt dækkende kost. Det kræver dog ofte større mængder og kombination af flere kilder, for at give samme effekt- og det kan være en udfordring, hvis man i forvejen er småtspisende.

Undersøgelsen viser, at danskernes proteinindtag primært kommer fra kød, mejeriprodukter og brød og kornprodukter, hvor mælkeprodukter og ost bidrager med 22 procent af det samlede proteinindtag. For ældre, der spiser mindre, er det en fordel at vælge proteinkilder med høj kvalitet – og her kan både kød, fisk, æg og mejeriprodukter spille en væsentlig rolle som en naturlig og velkendt del af hverdagskosten.

Udfordringen er nu at omsætte undersøgelsens fund til konkret handling – i hjemmeplejen, på landets hospitaler og hos borgerne selv. For ældre handler god ernæring ikke nødvendigvis om at spise mere, men om at få mere næring ud af det, de spiser. Du kan læse hovedresultaterne fra DANSDA 2021-2024 her.

 
Kilder:

1: DTU. Danskernes kostvaner 2021-2024 
2: Fødevarestyrelen. Hvad er næringsstoffer. Protein, 
3: Nature Medicine. Optimal dietary patterns for healthy aging.