Danskere prioriterer sundhed frem for klimahensyn i ældres kost

En ny europæisk undersøgelse viser, at danskerne har en klar holdning til, hvad kosten til de ældste generationer bør tage hensyn til: Sundhed og ernæring vejer tungere end klimaaftryk. Hele 61 procent af danskerne er enige i, at sund og nærende mad bør prioriteres højere end klimaaftryk, når det gælder kosten for personer over 70 år. Undersøgelsen peger dermed på, at hensynet til grøn omstilling ikke bør ske på bekostning af den ernæringsmæssige kvalitet i maden til ældre.

Det viser en europæisk spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 1.000 forbrugere i alderen 18-45 år i hvert af landene Danmark, Belgien, Tyskland og Irland. Undersøgelsen kortlægger blandt andet befolkningens forbrug af mejeriprodukter samt holdninger til klima, ernæring og grøn kost.

Sundhed vejer tungest for de ældste

Resultaterne peger i samme retning: Når det gælder mad til ældre, er det især ernæring, der betyder noget for danskerne. Omkring hver anden dansker angiver, at den ernæringsmæssige værdi bør være den vigtigste prioritet, når der skal laves mad til raske ældre mennesker.

Det er et signal om, at danskerne ikke ønsker, at hensynet til klimaet skal ske på bekostning af kvaliteten og næringsindholdet i maden til de ældste i samfundet. Det er særligt relevant for en gruppe, hvor tilstrækkelig og korrekt ernæring kan være afgørende for at forebygge underernæring og bevare styrke og funktionsevne. Omkring halvdelen af respondenterne mener desuden, at mejeriprodukter kan indgå som en del af en grøn kost.

Mejeriprodukter er en vigtig proteinkilde for ældre

Undersøgelsen viser også, at mejeriprodukter fylder i danskernes opfattelse af, hvordan man sikrer et tilstrækkeligt proteinindtag. Mere end halvdelen af danskerne har den opfattelse, at mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost udgør mere end en tredjedel af det samlede daglige proteinindtag i befolkningen. Dog viser kostvaneundersøgelsen fra DTU, at mejeriprodukter kun udgør 22 procent af danskernes samlede proteinindtag.

Samtidig mener mange danskere, at ældre bør have et højere proteinindtag end den øvrige voksne befolkning: Hver anden dansker mener, at personer over 70 år bør have et højere proteinindtag end voksne mellem 18 og 69 år, mens kun hver fjerde mener det modsatte. Det tyder på, at danskerne generelt har blik for anbefalingen i de nationale kostråd om mere protein med alderen for at bevare muskelmassen.

En europæisk kontekst – og prisens betydning

Undersøgelsen viser, at der er forskelle i synet på mejeriprodukter og grøn kost på tværs af Danmark, Belgien, Tyskland og Irland. I Belgien, Tyskland og Irland peger undersøgelsen på, at laktoseintolerance, dyrevelfærd og smag er blandt årsagerne til lavt indtag af mejeriprodukter, mens den primære årsag i Danmark er pris – og denne tendens er steget i forhold til sidste års undersøgelse.

Samlet set understreger undersøgelsen, at der fortsat er opbakning til mejeriprodukters rolle i at sikre ernæring og sundhed – en pointe, der er relevant i den ernærings- og fødevarepolitiske debat. For Mejeriforeningen peger resultaterne samtidig på et vigtigt afsæt for det videre arbejde med partnerskaber, projekter og formidling om mejeriprodukters rolle i en sund og grøn kost gennem hele livet.