Da køkkenet blev til klinik: Hvordan Regionshospitalet i Gødstrup transformerede hospitalsmaden

Mellem 30 og 40 procent af maden røg i skraldespanden. Hver dag. Patienterne stod i lange køer til buffeten, mens servicepersonalet øsede mad op på tallerkener. Spisetiderne var faste, uanset om patienterne var sultne eller ej. Det var virkeligheden på Regionshospitalerne i Herning og Holstebro, før de flyttede til Regionshospitalet i Gødstrup.

I dag ser det helt anderledes ud. Patienterne bestiller deres mad digitalt, når de er sultne. En patient, der har været vågen hele natten, kan få pizza klokken otte om morgenen. Madspildet er drastisk reduceret. Og patienternes ernæringstilstand er markant forbedret.

"Vi spurgte os selv: hvordan sikrer vi, at patienterne får nok at spise?" fortæller Lone Viggers, ernæringschef på Regionshospitalet i Gødstrup Hospital. Hun tilføjer: "At det så også blev bæredygtigt, var mere held end forstand."

Fra service til klinik

Transformationen på Regionshospitalet i Gødstrup startede ikke med maden. Den startede med organiseringen. Ernæring blev flyttet fra at være en servicefunktion til at blive sidestillet med de kliniske afdelinger på hospitalet. Det betyder, at Afdeling for Ernæring på Regionshospitalet i Gødstrup selvstændigt varetager alle ernæringsrelaterede aktiviteter.

"Når man er et køkken, så spørger man andre, hvad de vil have. Hos os er det klinik, og der er det vores afdeling for ernæring, der på baggrund af den evidens vi har til rådighed beslutter, hvordan vi bedst ernærer patienterne", forklarer Lone Viggers.

Ændringen kom ikke uden modstand. Både sygeplejersker og køkkenpersonale var skeptiske, indrømmer ernæringschefen.

I dag støtter hospitalspersonalet fuldt op om organisationens transformation.

Individuel behandling erstatter faste spisetider

I stedet for faste spisetider og buffet fik Regionshospitalet i Gødstrup l et digitalt madbestilling- og kostregistreringssystem kaldet ’Min Mad’. Patienterne kan bestille à la carte fra deres eget menukort, som er skræddersyet til deres ernæringsbehov baseret på en ernæringsscreening ved indlæggelsen.

Systemet giver præcis viden om, hvad hver patient spiser. Hvis en patient klokken fire om eftermiddagen mangler protein eller væske, kan diætisten eller sygeplejersken handle med det samme. Det præcise kostindtag registreres af sygeplejersker og kliniske diætister, umiddelbart efter at patienten har spist.

Konceptet virker. Tallene viser, at patienters energi- og proteinindtag stiger markant med det nye system. Effekten er størst, når konceptet kombineres med individualiseret ernæringsbehandling ved en klinisk diætist.

Ernæringstruede patienter er indlagt længere 

Et centralt argument for transformationen lå i tallene. "Patienter er i gennemsnit indlagt omkring 2 døgn", siger Lone Viggers og fortsætter: "Men det gælder ikke patienter i ernæringsrisiko. På Regionshospitalet Gødstrup er gennemsnitlig indlæggelse for patienter i ernæringsrisiko 9,4 dage."

At være i ernæringsrisiko betyder at man er i fare for at udvikle underernæring på grund af mangel på energi, protein og næringsstoffer i kosten¹.  De patienter, der har mest brug for ernæring, er altså indlagt væsentligt længere end gennemsnittet. Og det er særligt dem, konceptet skal hjælpe.

Vejen videre

Regionshospitalet i Gødstrup har bevist, at det kan lade sig gøre. Konceptet har sparet hospitalet for ca. otte millioner kroner om året og forbedret patienternes ernæringstilstand markant. Men udbredelsen af konceptet til andre hospitaler går langsomt.

"Jeg oplever, at vi har haft rigtig mange på besøg og har vist vores koncept, men de har virkelig svært ved at forestille sig, hvordan det vil se ud i eget regi", siger Lone Viggers.

Men hun håber, at andre vil følge efter:

"For at forebygge og behandle sygdomsrelateret underernæring skal vi ikke kun tale om mad, men også om opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling – og om at organisere ernæring, mad og måltider på en ny måde."

 
Kilder:
1: https://www.ernaeringsfokus.dk/livsstil/underernaering/