Vi skal på banen igen

DAGSORDEN Samtidig med at mælkeproducenterne presses af lave mælkepriser, er landbruget ramt hårdt på sit image i kølvandet på debatten om landbrugspakken. Mejeriforeningens formand mener, at landbruget derfor skal markere sig med en offensiv inden for dyrevelfærd og bæredygtighed.

”Landbrugspakken er årets gode nyhed. Omsider blev vi ikke bare hørt af politikerne, vi fik også nogle meget håndgribelige ændringer af vores rammevilkår.”

Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen tøvede ikke, da han i januar i år blev bedt om at se tilbage på 2015. Midt i en svær tid for ikke mindst mælkeproducenterne, var Venstreregeringen og dens støttepartiers december-forlig om den såkaldte ’landbrugspakke’ noget nær den perfekte julegave. Pakken indeholder 30 nye initiativer, som har til formål at lette byrderne og styrke konkurrenceevnen i dansk landbrugs- og fødevareproduktion.

De gamle fronter er tilbage

Nu er pakken blevet til lov, og isoleret set er den stadig af stor værdi for landbruget, mener Mejeriforeningsformanden. Problemet er, efter hans mening, al den virak omkring tal og beregninger af miljøeffekter, der opstod i forbindelse med vedtagelsen i Folketinget – og som blandt andet endte med, at fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen blev tvunget til at gå af.

Steen Nørgaard Madsen ønsker ikke at gå ind i en vurdering af, hvem der har fejlet, og hvordan sagen burde have været håndteret. Han konstaterer blot, at det uskønne forløb har været til skade for landbruget.

”Det har blotlagt nogle fronter, som vi ellers ikke har set længe. Vi havde netop fået skabt en forståelse for, at landbruget spiller en vigtig rolle, skaber vækst og arbejdspladser til glæde for hele samfundet – samtidig med at vi faktisk drager omsorg for miljøet og naturen. Pludselig bliver landbruget igen mødt af beskyldninger om, at vi ødelægger miljøet og den slags. Det er brandærgerligt. Fordi vi faktisk havde formået at skabe en god dialog og forståelse mellem os, miljøorganisationerne og resten af samfundet,” siger han.

Vi skal gå forrest

For Steen Nørgaard Madsen at se, er landbruget nødt til at komme på banen med en række nye initiativer.

”Vi skal for alvor markere os på den dagsorden, der handler om bæredygtighed. Vi skal gå forrest. Vise det gode eksempel. For eksempel ved at gøre dansk mælkeproduktion til den mest bæredygtige i verden med det laveste udslip af klimagasser, den bedste dyrevelfærd, det laveste antibiotikaforbrug etc. ”

”I øjeblikket arbejder vi på flere fronter indenfor dyrevelfærd, og det skal vi da bare fortsætte med. Vi skal i dialog med vores kritikere. Lytte til dem og forsøge at forstå, hvad det er, de ønsker af os, samtidig med at vi skal blive langt bedre til at fortælle omverdenen om alt det gode, vi rent faktisk gør.”

Her vil nogle nok indvende, at landbruget – ikke mindst mælkeproducenterne – i øjeblikket befinder sig i en dyb krise, hvor det for mange handler om regulær overlevelse, og at den slags initiativer derfor må vente til bedre tider.

”Det er en svær opgave – ikke mindst i en krisetid,” erkender Steen Nørgaard Madsen. ”Men det her drejer sig om noget så fundamentalt som samfundets accept af erhvervet. Om ’licence to produce’, som man siger. Der er ingen vej udenom.”

Barske tider for mælkeproducenter

Steen Nørgaard Madsen understreger, at han er fuldt ud opmærksom på, at den aktuelle krise for mælkeproducenterne er ualmindelig barsk. Priserne er raslet ned igennem halvandet år, og pt. er der ikke mange tegn på øjeblikkelig bedring i horisonten.

”En alt for stor del af mælkeproducenterne har det ubegribeligt hårdt. De er tæt på at knække,” siger han.

”I organisationerne og selskaberne vil vi selvfølgelig gøre alt for, at så få danske mælkeproducenter som muligt må lukke. Men vi må også se i øjnene, at vi ikke kan redde alle.”

”Det her er ikke kun et dansk problem. Krisen gør ondt alle steder i verden. I øjeblikket foregår der et meget brutalt udskilningsløb, hvor mælkeproducenter i både EU, New Zealand, USA og andre steder må lukke. Vi kan allerede nu se tegn på, at indvejningen stagnerer eller falder flere steder. På europæisk plan vil jeg tro, at vi kommer til at opleve et samlet fald i indvejningen på 10 pct. i den kommende tid.”

EU støtter reduceret produktion

I EU har man for nylig vedtaget en krisepakke, der åbner op for, at de enkelte lande kan udbetale op til 120.000 kr. (pr. mælkeproducent) i støtte til mælkeproducenter, der reducerer produktionen. Mejeriforeningsformanden hilser pakken velkommen – med visse forbehold.

”Det er svært at være imod initiativer, der begrænser udbuddet af mælk, så den del af pakken har jeg det fint med. Problemet er, at man samtidig åbner op for en renationalisering af landbrugsstøtten. Den vej skal vi ikke ned ad. Det bliver alles kamp mod alle og er stik imod de principper om fællesskab og lige vilkår, som er fundamentet i EU.”

Kvoter kunne ikke forhindre prisfald

For Steen Nørgaard er der kun to veje ud af krisen: Enten ved mindre udbud af mælk eller større efterspørgsel.

”Hvis man ser bort fra Rusland og Kina, er der heldigvis stigende efterspørgsel flere steder,” siger han. Han erkender dog, at det langt fra er nok til at sende priserne opad. Der er simpelthen for meget mælk i verden i øjeblikket, og det oplagte spørgsmål er derfor, om det ikke havde været bedre for alle, hvis man havde beholdt mælkekvoterne i EU.

”Overhovedet ikke,” svarer han. ”Krisen var kommet alligevel. De voldsomme prisfald blev som bekendt udløst af et kinesisk stop for import af mælkepulver og en russisk embargo mod fødevarer fra vesten. To begivenheder, som fandt sted næsten samtidig. Det slog bunden ud af markedet, og det skete allerede, inden kvoterne blev afskaffet.”

Steen Nørgaard Madsen erkender dog, at afskaffelsen af kvoterne, godt et halvt år efter at det kinesiske og russiske marked faldt ud, ikke gjorde sagen bedre.

”Timingen var uheldig,” siger han. ”De mange år med mælkekvoter havde forhindret en naturlig udvikling af udbud og efterspørgsel. Derfor var der hos mange mælkeproducenter et opsparet behov for at udvide produktionen, da kvoterne forsvandt i april 2015. Og det har da været med til at forstærke prisfaldet. Men man skal huske på, at priserne faktisk var endnu lavere under den seneste krise i 2009 – den gang havde vi stadig kvoter.”