EU har turbo på mælkeproduktion
RÅVARE Både i øst og vest oplever EU markant vækst i mælkeindvejningen i 2014. De faldende priser har endnu ikke lagt en dæmper på produktionen, lyder meldingen fra analytiker i Rabobank.
Stigende afregningspriser satte i løbet af 2013 for alvor gang i EU’s mælkeproduktion. Og den høje produktion er fortsat ind i 2014, hvor de første syv måneder viser en betydelig vækst i stort set alle EU-lande med en samlet vækst på godt fem pct.
Slumrende lande vågner
Hos markedseksperterne i hollandske Rabobank følges produktionen tæt. Mejerianalytiker Matthew Johnson er foreløbig ikke overrasket over den store appetit på mælkeproduktionen i kølvandet på høje priser og en mild vinter, som har givet masser af græs over det meste af Europa. Han konstaterer, at flere af de store mælkenationer med Tyskland, Holland og Danmark i spidsen har kæmpet med at holde produktionen inden for kvoten i en årrække.
Nu har de høje mælkepriser sat gang i flere slumrende lande, som ellers har haft problemer med faldende produktion. I vest gælder det først og fremmest Storbritannien med 10,2 pct. mere mælk i årets første syv måneder, samt Frankrig og Spanien.
”Væksten har naturligvis været størst i de lande, som ikke har været i nærheden af at udfylde deres mælkekvote. Og høje priser kombineret med lave foderudgifter stimulerer selvsagt produktionen både hos små og store mælkeproducenter,” siger Matthew Johnson.
Polen fortsætter vækst
Produktionsstigningerne ses også i Østeuropa, som ellers i en årrække har oplevet stilstand eller negative vækstrater i mælkeproduktionen - dog med Polen som undtagelsen. Modsat andre østeuropæiske lande har EU-medlemskabet i 2004 haft en gunstig indvirkning på den polske indvejning, så landet er kravlet op som EU’s sjette største mælkeland med næsten 10 mia. kg mælk. Udviklingen er fortsat i 2014 med en vækst på 7,5 pct. i årets første syv måneder.
”Ikke mange havde forudset Polens kontinuerlige vækst i indvejningen. Men i modsætning til de fleste andre østlande havde polakkerne også mindre kvægbrug under kommunismen, så det passer struktur og infrastruktur åbenbart til,” lyder det fra Matthew Johnson. Han bemærker videre, at Polen tilsyneladende har tilpasset sig rollen som leverandør af råmælk til det vesteuropæiske spotmarked frem for at udvikle egen mejeriindustri. Litauen har delvist oplevet den samme udvikling, hvor produktionen i 2013 blev på knap 1,4 mia. kg.
At de øvrige østeuropæiske lande også har oplevet markante vækstrater i årets første halvdel, skal ifølge Matthew Johnson henføres til et temmelig spinkelt sammenligningsgrundlag i året før, som var præget af en meget lav produktion i kølvandet på en hård vinter og lave priser.
Produktionen falder – før eller siden
Siden afregningspriserne for alvor begyndte at dykke i august, er de europæiske indvejningstal endnu ikke samlet op. Men ifølge Matthew Johnsson tyder de første opgørelser fra enkelte lande foreløbig ikke på nogen større opbremsning.
”Men faldende priser betyder alt andet lige lavere produktion – før eller siden,” slutter han.