’Tag lidt af hvert og lad være med at grovæde’

Vejen til sund og klimavenlig ernæring såvel som mejeriprodukter med et lavt klimaaftryk kræver tid og samarbejde. Rapport fra Mejeriforeningens konference om bæredygtig kost og grøn omstilling på Christiansborg.

Drop de hårde angreb og stejle holdninger. Sådan lød den gennemgående tone på den nyligt afviklede konference ’Mejerisektoren i den grønne omstilling – sund kost og bæredygtig fødevareproduktion’ i Fællessalen på Christiansborg.

Vært var Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg. Han opfordrede til at erstatte en skinger debat med et tæt samspil om mulighederne for, hvordan forbrugerne og fødevareerhvervet kan hhv. spise og producere grønnere.

”Hvordan vi når det mål, er der ingen entydig konklusion på, men vi kan og skal lære af hinanden,” sagde Anders Kronborg.

Sammen med andre politikere, forskere og repræsentanter for fødevareerhvervet og tænketanke var han inviteret af Mejeriforeningen, der for fjerde år i træk stod for et symposium om bæredygtig fødevareproduktion med fokus på mejerisektoren. Den er i fuld gang med at forbedre sig klimamæssigt set, sagde Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard.

”Mejerierne kan gøre meget selv, men vi – og landmændene – har også brug for at få ideer fra universiteter og Ole Opfinder,” sagde han og gav ordet til fødevareminister Rasmus Prehn.

Gode muligheder
I et videoindslag fastslog Prehn, at mejeriprodukter pga. deres høje indhold af vigtige næringsstoffer på linje med ’det grønne’ spiller en central rolle i Fødevarestyrelsens nye kostråd. Desuden skal fødevareerhvervet have tid til den grønne omstilling.

”At sænke CO2-udslippet er et langt og sejt træk, som mejerierne og landbruget arbejder koncentreret med. Det er anerkendelsesværdigt,” sagde Rasmus Prehn og tilføjede:

”Vi har gode muligheder for at omstille fødevaresektoren – ikke kun for at redde klimaet, men også for at skabe eksport, i en tid hvor forbrugere verden over efterspørger klimavenlige fødevarer.”

(Artiklen fortsætter  under billedet)

Omkring 60 tilhørere deltog i konferencen ’Mejerisektoren i den grønne omstilling
– sund kost og bæredygtig fødevareproduktion’ . Foto: Andreas Hagemann Bro/Mejeriforeningen

Dyrt farvel til mejeriprodukter
Hvad er så ’klimavenlige fødevarer’? Noget meget komplekst, som ikke bare handler om at erstatte animalsk baserede produkter med en plantebaseret kost. Det forklarede Stephan Peters, Manager Nutrition and Sustainability i den hollandske mejeriforening NZO, i sit videoindlæg om Optimeal.

Det er et avanceret computerprogram, der kan vise, hvordan ændringer i sammensætningen af vores kost påvirker klimaaftrykket. Med diagrammer og grafer viste den hollandske forsker, at et farvel til mejeriprodukter og deres indhold af calcium og vitaminer ville medføre et behov for at fordoble det daglige indtag af grøntsager.

”Stik mod, hvad nogen måske ville forvente, vil denne ændring give omtrent det samme CO2-aftryk. Men udgiften til fødevarerne ville blive dobbelt så høj. Prisen spiller en vigtig rolle, når vi taler om forbrugernes vilje til at spise bæredygtigt,” påpegede Stephan Peters.

Ost i stedet for kød
Hvordan danskerne kan motiveres til at få klimavenlige kostvaner, var omdrejningspunktet i en paneldebat i Fællessalen på Christiansborg.

Her gav COOP’s CSR-chef Thomas Roland udtryk for, at ost med sin smag, næringsindhold og umami kan erstatte kød i et grønnere køkken. Et klimamærke på fødevarer, i stil med økomærket, var han derimod ikke den store tilhænger af.  

”Det vil kun tale til dem, der i forvejen er optaget af klimaet. Vi kan ikke diktere, hvad danskerne skal spise. Men vi kan give dem inspiration ved at sætte nye, klimavenlige produkter på hylderne,” sagde Thomas Roland.

Anders Kronborg, fødevareordfører for Socialdemokratiet, foretrak også gulerødder frem for klimapisk. Og både han og SF’s landbrugsordfører Rasmus Nordqvist påpegede, at brug af flere grønne og lokalt producerede råvarer i institutioners kantiner og køkkener kan pirre danskernes nysgerrighed og interesse for at ændre kosten. 

Det synspunkt fulgte Camilla Udsen, projektchef for fødevarer og bæredygtigt forbrug i Forbrugerrådet Tænk, op på.

”Den gode smag er afgørende for forbrugerne, og det kan man sagtens få med fx billige, sunde og bæredygtige – vel at mærke, hvis man ved, hvordan man tilbereder ’ny mad’. Men at ændre kostvaner er et langt træk,” sagde hun og opfordrede til at holde måde med ambitionerne:

”Vi får ikke alle forbrugere til at tage alle kostråd til sig. Men at mange kommer godt i gang med at spise mere bæredygtigt har en større effekt, i forhold til at mindre gruppe af danskerne går hele vejen.”

Veganer klar til dialog
I pausen var mælkeproducent Klaus Jørgensen – en af konferencens 60 tilhørere – godt tilfreds med mødets forløb:

”Debatten om en bæredygtig kost er nuanceret og inddrager mejeriprodukter. Desuden får vi får vist, at landbruget arbejder målrettet med at mindske sit CO2-aftryk, og at det sker på mange måder.”
Anderledes kritisk var Veganerpartiets politiske ordfører, Michael Monberg:

”Landbruget bør indse, at det ikke kan fastholde en fødevareproduktion baseret på forurenende køer. Men selv om jeg er idealist, kender jeg også ordet pragmatisk og ved, at erhvervet skal ændres gradvist. Her er det positivt, at nogle mejerier er begyndt at fremstille plantebaserede drikke. Det er værd at gå i dialog om.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktør Leif Jørgensen forklarede om, hvordan Naturmælk skaber job og
arbejder med den grønne omstilling. Foto: Andreas Hagemann Bro/Mejeriforeningen

Mejerier skaber job
Konferencens anden halvdel satte fokus på, hvordan mejerier er med til at skabe liv og udvikling i landdistrikterne. Det kunne Leif Jørgensen, direktør for Naturmælk, fortælle om. Ud over at have cirka 100 ansatte kaster et mejeri også job af sig i lokalområdet. Det sker i kraft af virksomhedens behov for teknikere, elektrikere, smede og andre håndværkere til fx montering af energibesparende maskineri, vedligehold og byggeopgaver.

Leif Jørgensen beskrev desuden, hvordan det økologiske mejeri i samarbejde med sine andelshavere konstant arbejder på at sænke klimaaftrykket med forskellige tiltag. At sætte den slags i værk er ikke gratis, understregede han:

”Derfor skal forbrugerne honorere prisen, hvis vi skal levere fremtidens fødevarer.”
Den bemærkning blev fulgt op af Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard i afrundingen af konferencen.

”Vi har brug for rammebetingelser, der sætter os i stand til at udvikle og fastholde et progressivt landbrug. Ikke kun for at kunne afsætte varer af høj kvalitet i ind- og udland – vi skal også skabe beskæftigelse. Begge dele skal ske i partnerskab med andre aktører,” påpegede Steen Nørgaard og tilføjede:

”Og så vil jeg med hensyn til klimakostråd gerne fortælle, hvad man siger på min hjemegn i Midtjylland:

’Tag lidt af hvert og lad være med at grovæde’. Tak for i dag.”