Stor opbakning til skolemad til alle
Mejeriforeningen har netop været vært ved en stor camp om skolemad til alle børn i den danske folkeskole. Campen samlede en lang og bred række af aktører på området.
Alle børn i folkeskolen skal have mulighed for et sundt måltid mad i løbet af skoledagen. Det er en ambition, som mange deler, hvad enten det er forældre eller børn og unge eller organisationer og politikere.
Trods viden og engagement har det dog hidtil ikke været muligt at få etableret en national ordning for skolemad i Danmark.
For nogle måneder siden tog Mejeriforeningen initiativ til at samle en række aktører som i fællesskab kunne være med til at identificere barriererne, og de løsninger, der skal til for at få en skolemadsordning til at blive til virkelighed. Fra mejerisektoren deltog Thise, Naturmælk, Arla og Mejeriforeningen.
Den skolemads-camp løb af stablen denne uge.
Mere end 50 vidt forskellige eksperter fra mange brancher mødtes til campen for at diskutere skolemad til alle børn. Nu. Opgaven var at konkretisere HVORDAN. Helt konkret – på små skoler med et køleskab og intet andet, såvel som på store skoler med kantine. Fra Gedser til Skagen. Fra Rønne til Ringkøbing.
Efter 24 intense timer afleverede deltagernes deres konkrete modeller, 100-dagesplaner og anbefalinger til Damien fra Danske skoleelever, Gordon Ørskov fra Danmarks Lærerforeningen og partileder Martin Lidegaard, De Radikale.
”Det er oplagt, at staten skal finansiere det her," sagde Martin Lidegaard. "Kommunernes budgetter er i bund, og de kæmper med bare at opretholde undervisning og fritidspædagogik. Samtidig ligger der meget forebyggelse i at tilbyde for eksempel skolemad, og vi ved at forebyggelse virker i forhold til sundhed. Jeg ser fire veje for skolemad, som også blev peget på ved 24-timers campen: At skolemad skal være gratis og for alle, at skolemad skal være et redskab til at løfte hele folkeskolen, at skolemad skal være i tråd med kostrådene, og at udmøntningen skal være lokal.”
Gordon Ørskov, Formand Danmarks Lærerforening, supplerede:
”Vi skal se potentialerne i skolemad til alle, og se hvordan det kan handle om mere end at nogen skal have noget at spise. Mad er fællesskab, og det at spise sammen er fællesskab. Det er afgørende og en del af skolens dannelsesopgave. Og i praksis – der er masser af muligheder. Men det er vigtigt, det bliver en nationale ordning – og at vi frigør kommunernes økonomi fra det her.”
Også skoleeleverne, som det hele handler om, var ved campen, og her siger Damien Stenander, skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever:
”En skolemadsordning ville betyde, at der ikke ville være så meget forskel på hvordan man ser på hinanden. Det er en god oplevelse at være med på campen. De lytter meget til mig og tager mange af mine ideer med, fordi jeg selv går i skole.”
Og hans med-bestyrelsesmedlem William Nielsen, Danske Skoleelever, sagde:
”Jeg mener, at en skolemadsordning vil reducere uligheden, der er på vores skole. Det vil fjerne det her a og b hold, der er lige nu. Men hvis det skal virke, skal eleverne inddrages meget. ”
Der arbejdes på baggrund af anbefalingerne fra campen videre med at gøre ord til handling. Allerede til april er der et opfølgende møde, og blandt andet også i forbindelse med Madens Folkemøde vil der være en aktivitet om skolemad til alle.
Om skolemadscampen
En af ildsjælene bag at sætte skolemad på dagsordenen er Leif Friis Jørgensen, adm. direktør for Naturmælk, som på baggrund af mange års arbejde med fødevarebranchen og i sin private rolle som først far og siden bedstefar mener, at skolemad bør finde en plads i det danske samfund på samme måde som vi ser det i andre lande.
Han understregede ved campen, at Mejeriforeningen nok er initiativtager til at samle eksperter og videnspersoner om at finde veje til at gøre skolemad til virkelighed, men at det ikke er et Mejeriforenings eller skolemælksprojekt, det er en fælles agenda, som Mejeriforeningen håber at have været med til at kickstarte.
Om skolemad
Forskning viser, at der er mange gevinster – ud over at børn får noget at spise – ved at tilbyde skolemad:
• Ernæringsmæssig gevinst for barnet
• Øget læringsparathed i klasseværelset
• Modvirker social ulighed
• Potentiale til at skabe vigtig læring om fødevarer og klima
• Skaber maddannelse og udvidet smagsrepertoire
• Fødevareøkonomiske fordele i lokalsamfundet og resten af landet
Danmark er et af de eneste europæiske lande, der ikke udbyder skolemad i en eller anden ordning.
