Forskningsprojektet APPROCH, der er udført ved Herlev og Gentofte Hospital og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og blandt andet støttet af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF), havde til formål at undersøge, om en optimal kost for gravide med overvægt kunne forhindre, at overvægten går i arv til barnet.
Proteinrig kost gavner gravide med overvægt
Gravide med overvægt tager mindre på i vægt under graviditeten og mindsker risikoen for kejsersnit og komplikationer i graviditeten ved proteinrig kost. Til gengæld er det ikke sikkert, at det har samme gavnlige effekter for barnet på sigt, viser ny forskning.
NY FORSKNING OG VIDEN 
- Mejeriforeningen zoomer ind på forskning.
Vi har talt med Nina Geiker, som har stået i spidsen for Forskningsprojektet APPROCH, der er udført ved Herlev og Gentofte Hospital og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og blandt andet støttet af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF).
Projektet havde til formål at undersøge, om en optimal kost for gravide med overvægt kunne forhindre, at overvægten går i arv til barnet. Nina Geiker er nu forskningschef ved Sundt Liv og Trivsel,
Hvad går forskningsprojektet ud på?
Vores hypotese var, at en kost med højt proteinindhold fra magre mejeriprodukter, fisk æg og kød samt lavt glykæmisk indeks* ville have gavnlig effekt for barnet såvel som for moderen. Derfor har vi undersøgt, hvordan denne type kost kan have indvirkning på gravide overvægtige kvinders sundhed og komplikationer under graviditeten, og hvordan det kan påvirke barnets vækst og udvikling fremadrettet. Når det er interessant at undersøge, skyldes det, at børn født af kvinder med overvægt har øget risiko for at udvikle overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med. Det kan for eksempel være diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol. Tidligere forskning har vist, at en kost med højt indhold af protein og kulhydrater med lavt glykæmisk indeks er gavnlige for at begrænse vægtøgning hos ikke-gravide. Derfor ville vi undersøge dette nærmere.
*Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en fødevare.
Hvad kom I frem til af resultater?
Vi kom frem til, at gravide kvinder med overvægt, der spiser en kost med højt proteinindhold fra mejeriprodukter, fisk, æg og kød samt lavt glykæmisk indeks har succes med at begrænse deres vægtøgning og minimere risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer, det sige graviditetsbetinget diabetes, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, tidlig fødsel, forlænget graviditet, kejsersnit, og lav eller høj fødselsvægt.
Vi ved ikke præcist hvorfor, risikoen for kejsersnit er mindre, men meget tyder på at en reduktion af mængden af farligt fedt omkring de vitale organer kan spille en rolle.
Vi inddelte vores 279 forsøgspersoner i to grupper, og her kunne vi se, at de kvinder, der spiste blandt andet flere mejeriprodukter, tog 6,8 kg på, mens kvinder, der spiste færre mejeriprodukter, tog 8,5 kg på. Derudover fødte begge grupper til termin, og børnene var gennemsnitlige, det vil sige 52 centimeter og 3,5 kg. Så på den måde havde begge grupper succes, da vi fra tidligere forskning ved, at gravide med overvægt normalt tager 13 kg på, hvis ikke de gør noget - og deres børn er større end børn født af kvinder med normalvægt.
Hvilken forskel kan forskningsprojektet gøre for målgruppen?
Resultaterne vil kunne bidrage til en optimeret kostvejledning til gravide kvinder med overvægt, der vil kunne give en sikrere og sundere graviditet og fødsel.
Hvad er/var den største udfordring?
Det var en udfordring at få kontakt til forsøgspersonerne, fordi de skulle kontaktes via hospitalet. Men så snart de deltog i informationsmødet, så var langt de fleste interesseret i at deltage.
Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud?
Alle børn født af kvinder, der gennemførte forsøget, bliver fulgt i en årrække efter forsøgets afslutning. Vi har fulgt op, når barnet er 6, 18 og 36 måneder og har netop afsluttet en 5 års undersøgelse. Derudover vil vi følge op, når børnene bliver ni år for at se, hvordan moderens kostindtag påvirker barnet. Ved femårs undersøgelsen har det vist sig, at børn, hvis mødre spiste mere protein, havde samme BMI som børn født af kvinder med moderat indtag af protein. Der var dog indikationer på en lidt ringere metabolisk profil, det vil sige lidt højere blodsukker og kolesterol i blodet sammen med lidt tykkere hudfolder (at måle hudfolder er en metode til at måle fedtindhold i kroppen, red). Så det er altså godt for mor, hvis hun spiser meget protein, men det er ikke nødvendigvis sundere for barnet. (I undersøgelsen er information om børnenes kost og livsstil i de fem leveår efter amning ikke inkluderet, så derfor bygger resultaterne alene på data om moderens kost, red.)
Når vi får færdiggjort ni års-undersøgelsen i 2027, kan vi se, om udviklingen fortsætter for barnet. Noget kunne måske tyde på, at det bedste for barnet er, at moderen følger Fødevarestyrelsens officielle kostanbefalinger med moderat indtag af protein og varieret indtag af kulhydrater i stedet for en kost med højt proteinindtag.
Sådan gjorde forskerne:
I alt deltog 279 raske gravide kvinder med overvægt (BMI mellem 28-45) i forsøget. Kvinderne blev inddelt i to forskellige grupper; den ene gruppe skulle spise en kost med højt protein og kulhydrater med lavt glykæmisk indeks, det vil sige kulhydrater, der ikke giver store udsving i blodsukkeret. Det betød at, 25 procent af den energi, de spiste, kom fra protein, herunder 10 procent fra mejeriprodukter.
Den anden gruppe skulle spise en kost, der svarer til Fødevarestyrelsens anbefalinger med moderat indtag af protein og alle typer kulhydrater. Det betød, at 18 procent af deres energi kom fra protein, herunder fem procent fra mejeriprodukter.
Undervejs modtog kvinderne vejledning fra en diætist og urinopsamlinger indikerede, at kvinder fulgte vejledningen. Fostrene blev desuden ultralydsscannet tre gange i den sidste del af graviditeten.
Læs mere her: