21. maj 2021

Pris til forskning, der kan reducere koens udslip af metan

 Professor Mette Olaf Nielsen står bag en metode, der kan reducere koens udslip af metan med op til 40 pct. For den indsats blev hun i dag hædret med ’Mejeribrugets Initiativpris’ og 25.000 kr.

”Det er meget opløftende, når forskere og andre kloge hoveder helt konkret kigger dybt i koens maver og finder en metode, der kan skrue væsentligt ned for dannelsen af metan under fordøjelsen af foderet. Det sætter vi pris på. Og derfor skal årets ’Mælkepris’ tildeles professor Mette Olaf Nielsen, som sammen med kolleger på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har fundet en måde at påvirke den proces, der udvikler metanen i koen.”

Med disse ord forklarede Mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen, hvorfor Mejeribrugets Initiativpris – også kaldet Mælkeprisen – i år bliver tildelt professor Mette Olaf Nielsen, Aarhus Universitet. Med prisen følger 25.000 kr. Både pris og penge blev tidligere i dag overrakt på et medlemsmøde i Mejeriforeningen på konferencecenter Horisont i Skejby ved Aarhus.

Kan reducere metanudslip med 30-40 pct.

Mette Olaf Nielsen har sammen med universitetskolleger fundet ud af, at et tilsætningsstof i køernes foder er i stand til at   blokere for nogle mikroorganismer – de såkaldte metanogene arkæer – som danner metan, når foder nedbrydes i koens formave. I en række forsøg på levende køer er det i stand til at reducere metanen med 30-40 pct. Tilsætningsstoffet går indtil videre under navnet X, og det forventes at være klar til brug i de danske kvægstalde om et par år.

Fokus på metanen i stedet for koen

I forbindelse med prisoverrækkelsen fortalte hun, at hun på Københavns Universitet efterhånden havde arbejdet køer i 35 år.  

”Det har været vanvittigt spændende, men undervejs har jeg også oplevet, at koen er blevet udråbt til klimakriminel. Men koen har som landbrugsdyr en berettigelse i en cirkulær bioøkonomi, og derfor er det vigtigt at holde fokus på bolden og hvad, der laver metanen:  Det gør arkæerne på ydersiden at koens fordøjelseskanal, og dem skal vi så at sige have til at flytte et andet sted hen”

”Vi er godt i gang”

I dansk mejeribrug har man igennem længere tid arbejdet med at reducere erhvervets klimabelastning. Sammen med det øvrige landbrug har man forpligtet sig på et mål om at være klimaneural frem mod 2050.

”Vi er allerede godt i gang med at reducere udslippet af CO2 og andre klimagasser på en lang række områder. Lige fra gyllehåndtering til biogas, fodring og genetik – for blot at nævne nogle af de mange håndtag, der bliver drejet på,” udtalte Mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen på medlemsmødet. 

Overblik over klimaværktøjer

Han understregede samtidig, at en af de helt centrale udfordringer er koens udslip af metan, som tegner sig for en væsentlig andel af sektorens samlede klimabelastning. Netop derfor er forskning i stoffet X og andre tiltag, der kan gøre koen mere klimavenlig, særlig vigtige.

I den forbindelse kan det nævnes, at klimachef Hans Roust Thysen, Seges, i et indlæg på medlemsmødet gennemgik de mange forskellige virkemidler, der arbejdes med på gårde og mejerier for at reducere CO2-udslippet.

Læs mere herom i et aktuelt interview med Hans Roust Thysen og en oversigt over de forskellige virkemidler

Mejeribranchens relevans

Medlemsmødet har i år temaet ’Hvordan kan mejeribranchen forblive relevant i fremtidens fødevareproduktion?’ Der er således indlæg af MEP Asger Christensen (V) om ’Mejeribrugets placering i en bæredygtig europæisk fødevareproduktion’, antropolog Gertrud Øllgaard, Niras, fortæller om ’Mælkens aktuelle rolle i danske familier’, mens landedirektør Helle Müller Petersen, Arla, holder et indlæg med afsæt i spørgsmålet ‘Hvordan forbliver mejerisektoren relevant hos forbrugeren og i afsætningen i den grønne omstilling?’.

Sidst, men ikke mindst, vil professor og prismodtager Mette Olaf Nielsen fortælle om sin forskning i koens metandannelse og hvordan man kan reducere samme.

Medlemsmødet afvikles denne gang som en kombination af et klassisk fysisk møde med omkring 40 deltagere i salen og et Teamsmøde på nettet med cirka 15 deltagere.

Efter medlemsmødet afholder Mejeriforeningen sin ordinære generalforsamling.