Ostesalget topper i påsken

Påsken er et af de tidspunkter på året, hvor der sælges mest ost i Danmark. Men sådan har det ikke altid været. Læs her hvordan osten sneg sig ind på påskebordet i 1960’erne og få et par ekspert-tips til en lækker og varieret ostemenu.

Onsdagen før påske er en af de absolut travleste dage hos landets ostehandlere.

”Dagene op til påske er – ligesom op til jul – nogle af de hårdeste og sjoveste på året. Det er her, vi kalder alt personale ind,” fortæller for­mand for Ostehandlerforeningen for Danmark, Martin Vorsøe.

”Kunderne køber typisk fire-fem forskellige oste ad gangen - et par faste, en blåskimmel, en brie, " fortsætter han. 
"Vi sælger rigtig mange af de nye, danske specialoste. Vesterhavsost fra Thise, Gammel Knas fra Arla Unika, Forkælet fra Mammen og Rød Krystal fra Them, blot for at nævne nogle af de største sællerter. Som ostehandler er det rigtig sjovt at opleve at de danske mejerier er blevet så dygtige,” siger Martin Vorsøe.

Klassiske udenlandske oste som Gorgonzola, Comté m.fl. bliver der også solgt ekstra af op til påske, ligesom en vellagret Danbo i Gamle Ole-klassen er en fast ledsager til snapsen hos mange i den ældre del af kundegruppen. En anden sikker sællert er den mellemlagrede Danbo, som serveres til både morgenmad og frokost, når familien kommer på besøg.

Buko, kiks og saltstænger

Osten har med andre ord en central del af danskernes påskemenu. Men sådan har det ikke altid været. For selv om påskefrokosterne er en tradition, der kan spores helt tilbage til 1700-tallets bondekultur, så var det først med velstandsbølgen i 1960’erne, at ostene begyndte at snige sig ind på påskebordet, fortæller madhistoriker Bettina Buhl.

”Ostene på bordet var fx Buko smøreost, der i denne periode oplevede en renæssance, Tolko-ringe med ananas (flødeost), havarti, Gamle Ole (ekstralagret skæreost) og danablu i selskab med importeret brie og gorgonzola. Til ostene serverede husmoderen kiks, for nu kunne hun købe pakker med et mix af forskellige kiks til ost. Mange steder fuldendte et glas med saltstænger osteserveringen,” siger Betinna Buhl til magasinet Ostekultur, som udgives af Mejeriforeningen.

Inspiration fra Frankrig

I 1990’erne fik ostene en mere fast placering som påskefrokostens dessert.  

”Efter inspiration fra Frankrig var vi begyndt at spise ost som afslutning på et måltid, og denne nye tradition, som allerede havde vundet indpas på julebordet i løbet af 1970’erne, overførte vi nu til påskebordet,” forklarer madhistorikeren.

Sådan er det stadig. Men gennem årene er der blevet mere fokus på udvalget og kvaliteten af ostene.

”I dag viser vi det ypperste ved at investere i nogle særligt udvalgte oste, som vi serverer med et godt specialbrød. Ostene kommer i højere grad fra danske og måske endda lokale producenter, for her ligger nogle gode historier, som vi kan underholde vores gæster med,” siger Bettina Buhl.

Læs hele artiklen her

Sådan sammensætter du et ostebord

Det store og tilbagevendende spørgsmål er, hvordan man sammensætter et lækkert og varieret ostebord til påskens gæster. Hvor meget ost skal man købe pr. person, hvilket tilbehør skal man vælge og hvornår og hvordan skal osten serveres?

Alt det og mere til kan man læse om i en guide, som Camilla Bojsen Møller har skrevet til magasinet Ostekultur.

Læs guiden her

God appetit – og god påske