Nyt værktøj kan vise vej til mindre klimabelastning på gården

Et digitalt værktøj skal gøre det muligt for den enkelte landmand at beregne, hvordan ændringer i driften kan nedbringe gårdens klimaaftryk.

Kan gårdens udledning af klimagasser reduceres, hvis der dyrkes græs i stedet for majs på en af markerne? Og hvad sker der, hvis gyllen først sendes til et biogasanlæg i stedet for at blive spredt direkte ud på marken? Kort sagt: Hvilke ændringer på gården giver størst effekt i forhold til at nedbringe gårdens klimaaftryk? 

Det vil landmanden kunne få svar på med et nyt digitalt klimaværktøj. Foreløbig er værktøjet ved at være klar som en prototype, som for nylig blev præsenteret for rådgivere, landmænd og andre interesserede.

”Vi ved, at rigtig mange landmænd ønsker at reducere klimabelastningen på deres bedrift og ikke mindst at kunne dokumentere det, de allerede gør,” siger klimachef i SEGES Hans Roust Thysen, som er ansvarlig for udviklingen af værktøjet.

”Med det nye værktøj vil de kunne beregne gårdens klimaaftryk og samtidig se, hvilke ændringer der giver den største reduktion i udledningen af klimagasser. Vil det fx hjælpe at ændre sammensætningen af køernes foder eller dyrke andre afgrøder på marken – hvad giver mest effekt? I værktøjet er der mulighed for at simulere forskellige tiltag, der viser klimaeffekten. Dem kan man så holde op mod hinanden, før man træffer sit valg om fx en investering, eller hvad der skal dyrkes på en mark,” forklarer Hans Roust Thysen og tilføjer:

”Ved hjælp af værktøjet får landmanden ikke alene det økonomiske og dyrefaglige perspektiv, men også klimaperspektivet.”

En kæmpe opgave

Da ikke to landbrugsbedrifter er ens, skal virkemidlerne tilpasses den enkelte bedrift. Det digitale værktøj skal derfor så vidt muligt tage højde for den enkelte gårds produktion og forhold. Derfor har udviklingen af værktøjet været – og er fortsat – noget af en mundfuld for SEGES og Økologisk Landsforening, som står bag det.

Ikke alene skal værktøjet dække landbrugets produktionstyper bredt, altså både køer, grise, fjerkræ og planter, det skal også medregne gårdens ’import’ og ’eksport’; det vil blandt meget andet sige indkøb af foder, brændstof og gødning, hvad dyrkes der på markerne, og hvor mange dyr er der på gården. Desuden kan det registreres, om der bruges raps- eller palmeolie i foderet, hvor mange dage og timer køerne går på græs, hvor meget mælk de producerer, køres gyllen til biogasanlæg, osv.

Der arbejdes altså med en massiv mængde informationer i værktøjet.

Hans Roust Thysen erkender, at det stiller krav til landmændenes faglighed.

”Men vi håber, at det vil øge deres motivation og lyst til at handle, når de kan se effekten af den enkelte indsats, før de sætter dem i gang,” siger han og fortsætter:

”Alle midler skal tages i brug for at reducere landbrugets udledning af klimagas. Klimaværktøjet er en brik i den opgave.”

Fortsat udvikling

Værktøjet er under udviklingen blevet afprøvet på forskellige typer bedrifter og løbende blevet tilpasset de tilbagemeldinger, der er givet fra landmænd og konsulenter. Det arbejde fortsætter, indtil en version til landmanden kan være klar i begyndelsen af 2022.

Der anvendes allerede forskellige klimaværktøjer i landbruget, fx har Arla sit eget ’klimatjek’, og DLG og andre grovvarevirksomheder kan beregne klimabelastning fra det foder, der leveres til landmændene. Hans Roust Thysen understreger vigtigheden af, at hele fødevareklyngen arbejder sammen:

”Ved at regne på samme måde og genbruge data gør vi det nemt og gennemskueligt for landmanden.”

Han tilføjer, at værktøjet fortsat skal tilpasses med ny viden og virkemidler.

”Vi vil løbende skulle videreudvikle og opdatere det, dels fordi kravene og udviklingen ændrer sig hurtigt, dels kommer der hele tiden ny viden og nye virkemidler. Derudover er det visionen at udvide værktøjet med flere områder som fx bæredygtighed, miljø og arbejdsmiljø,” slutter han.

Modellen for klimaværktøjet er støttet af Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden.

 

Læs også artiklen ’Der skal skrues på alle håndtag for at nå klimamålet’ på side 15 i Mejeriforeningens årsmagasin 20/21.