Nye metoder i kampen mod fødevaresvindel
Efter melaminskandalen i Kina i 2008 har mejeriindustrien og myndighederne introduceret en række nye initiativer og teknologier til at afsløre svindel. Eksperter fra det meste af verden samlede op på erfaringerne under et IDF-arrangement i Danmark.
”Melaminskandalen i Kina i 2008 var et wake-up call for hele mejeriindustrien. Den type storskalasvindel var et problem, vi var nødt til at takle på en systematisk måde.”
Blandt andet med disse ord åbnede chefkonsulent Claus Heggum, Landbrug & Fødevarer, onsdag den 1. juni et internationalt symposium om fødevaresvindel. Symposiet var en del af IDF’s ’Analytical Week’, som i år fandt sted på Axelborg i København. 170 fagfolk fra mejeri- og analyseindustrien i 24 lande deltog i symposiet, der bød på indlæg af eksperter fra myndigheder og virksomheder i Europa, USA og New Zealand.
’Uspecifikke’ analyser
På symposiet blev deltagerne præsenteret for en række af de forskellige metoder, man i dag bruger for at opspore og bekæmpe fødevaresvindel.
”Myndighederne er blevet langt mere opmærksomme på problemet. Fx gennem initiativer som den danske fødevarestyrelses rejsehold, mens man i EU for et par år siden etablerede et samarbejde med Europol,” fortæller Claus Heggum.
”Men også i mejeriindustrien er man kommet nogle vigtige skridt videre. Som en direkte konsekvens af den kinesiske melaminskandale har man udviklet nye, såkaldte ’uspecifikke’ analysemetoder, hvor man ikke på forhånd har lagt sig fast på, hvilke stoffer man leder efter,” fortsætter han.
Udfordringen med den kinesiske skandale var, at ingen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at nogen kunne finde på at blande det stærkt sundhedsskadelige stof melamin i mælk. I de
uspecifikke analysemetoder arbejder man i stedet med en kemisk profil af ’rigtig’ mælk. Når man herefter screener en mælkeprøve ved forskellige lysbølger, vil de forskellige indholdsstoffer danne en profil, som skal matche den rigtige mælkeprofil. Hvis ikke, er man klar over, at der er noget galt.
”Arla og Fonterra har i samarbejde med Foss udviklet en sådan metode. Andre har udviklet noget lignede. Flere og flere bruger den type analyse. Dels fordi metoden er hurtig, dels fordi de klassiske analysemetoder, hvor man på forhånd skal vide, hvad man leder efter, er alt for omfattende og tidskrævende,” fortæller Claus Heggum.
Det svage led i kæden
En helt anden måde at modarbejde fødevaresvindel på er den såkaldte ’sårbarhedsanalyse’, hvor man fx ser på mælkens vej fra ko til butik og undervejs prøver at udpege de steder, hvor svindel kan finde sted. På symposiet fortalte F. Bourdichon, Food Safety Analytical Governance Director hos Danone, om den multinationale, franske koncerns erfaringer med denne arbejdsmetode.
”Man ser groft sagt på, hvor i kæden det kan betale sig at svindle. Hvis fx hindbær er billigere end jordbær, vil nogle kunne fristes til at blande hindbær i en underleverance til jordbæryoghurt. Det handler om at tænke som den kriminelle,” fortæller Claus Heggum og tilføjer: ”Eksemplet viser også, at fødevaresvindel ikke altid handler om at blande sundhedsskadelige stoffer i produkterne.”
Analyser af leverandørmælk
Symposiet var som før nævnt en del af ’Analytical Week’, en årlig begivenhed, hvor fagfolk fra mejeri- og analysebranchen verden over mødes for at udveksle erfaringer og fastlægge internationale standarder for analysemetoder og produkter i mælkesektoren – lige fra den rå mælk til de mindste specialingredienser.
Et af de mange emner, som var oppe at vende under dette års ’Analytical Week’, var behovet for en fælles standard for analyser af leverandørmælken: I Danmark og mange andre lande analyserer man mælken ved hjælp af den såkaldte bactoscan-metode. En metode, der hurtigt kan påvise indholdet af bakterieceller i mælken. Problemet er, at man i lovgivningen opererer med en anden metode, hvor man dyrker bakteriekolonier i et laboratorium. En ret langsommelig proces, som giver et resultat efter en anden målestok end bactoscan-metoden. Derfor anvender man en omregningsfaktor, som gør det muligt at anvende bactoscanresultater i forhold til lovgivning. Men omregningsfaktorer er fastsat nationalt, og det er endnu ikke lykkedes at finde en universel faktor.
”I IDF arbejder man i første omgang på at få en ens, global omregningsmetode. På længere sigt ønsker man at komme helt af med den gammeldags bakteriekolonitællingsmetode,” fortæller Claus Heggum.