Ny plakat fra Mejeriforeningen:
Næringsstoffer og CO2e-aftryk i drikkevarer
Kostrådene anbefaler, at vi spiser en sund og varieret kost, som samtidig tager hensyn til klimaet. Det betyder, at CO2e-aftrykket fra kosten skal reduceres, men det er samtidig vigtigt at være bevidst om mængden af næringsstoffer i maden, så den stadig også er sund.
Mejeriforeningen har netop udgivet en ny plakat, der sætter fokus på både ernæring og klima i det, vi drikker.
Plakaten viser 12 forskellige drikkevarer og hvilke næringsstoffer, vi får fra disse drikkevarer, og samtidig vises de 12 drikkevarers CO2e-aftryk.
Plakaten sammenligner minimælks næringsværdi med andre populære drikkevarer som fx sodavand, saftevand og plantebaserede drikke. Man kan se, at selv om mælk har et højere CO2e-aftryk end flere af de andre drikke, indeholder mælk til gengæld en række af de essentielle næringsstoffer, som er vigtige for vores krop.
Oplysning
”Med denne plakat ønsker vi at oplyse både forbrugere og fagfolk om, hvilke næringsstoffer der findes i de forskellige drikkevarer, og samtidig kan plakaten sætte fokus på, hvordan den enkelte drikkevares næringsindhold ser ud i sammenhæng med klimaaftrykket. Målet er at give et billede af, hvad man får for det klimaaftryk, drikkevarerne efterlader, så man kan træffe informerede valg.”, fortæller Merete Myrup, Ernæringschef i Mejeriforeningen.
En svær opgave
Hun lægger ikke skjul på, at det faktisk har været lidt af en opgave at lave plakaten, fordi der i dag er mangel på danske CO2e-tal for drikkevarer. (Se faktaboks)
“Der findes i dag ikke én kilde til danske A-LCA-tal for de pågældende drikkevarer. A-LCA er den metode, som anbefales af EU og oftest benyttes til beregning af produktaftryk. I stedet har vi anvendt C-LCA-tal fra Concitos store klimadatabase - fordi der ikke findes en tilsvarende, dansk A-LCA-database - for dermed i hvert fald sætte en samtale i gang om klimaaftryk versus næringsindhold, fordi det er en relevant diskussion og overvejelse, når vi vælger, hvad vi drikker,” siger Merete Myrup.
Mælkens naturlige indhold af næringsstoffer
De vigtigste grunde til at anbefale mager mælk som en del af den daglige kost, er dens naturlige indhold af calcium, protein samt vitaminer og mineraler såsom vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, kalium og fosfor. Ved siden af drikkevaren er der angivet de næringsstoffer, der findes i så betydelig en mængde, at man må anprise dem.
Mælk har en større CO2e-udledning end fx havredrik, hvis man sammenligner liter til liter.
Ser man på indholdet af næringsstoffer sat i forhold til CO2e-udledningen, giver det et mere nuanceret billede. Der kan være mange grunde til at til- eller fravælge de forskellige drikke. Det vigtige er dog at få nuancerne med, så et eventuelt til- eller fravalg foretages på et oplyst grundlag.
Uanset om man vælger det ene frem for det andet, anbefales det,
at man altid læser næringsdeklarationen og er opmærksom på, for eksempel indholdet af vitaminer og mineraler, og om der eventuelt er tilsat sukker.
Se en større udgave af plakaten her (PDF)
Nu med klimavinkel
Drikkevarernes klimaaftryk er oplyst i g CO2-ækvivalenter (CO2e) per 200 ml. CO2 beregningerne er lavet på baggrund af CONCITOS klimadatabase, da det er den eneste danske database vi har, hvor der findes et større antal fødevarer, som gør det muligt at sammenligne fødevarer på tværs. CONCITOS klimadatabase er baseret på beregninger ud fra C-LCA-metoden. Udfordringen med databasen er, at den anvender en livscyklusanalyse-metode (LCA-metode), som er forskellig fra den, man oftest bruger, som hedder A-LCA-metoden. A-LCA-metoden er også den, der anvendes i EU-sammenhænge.
Når der på et tidspunkt kommer en klimadatabase baseret på A-LCA-data i Danmark, påtænker Mejeriforeningen at revidere plakaten.
A-LCA og C-LCA
A-LCA står for attributional LCA og er baseret på en direkte opgørelse af fødevarens klimaaftryk og anvender historiske og gennemsnitlige data til at angive klimapåvirkningen per produceret enhed.
C-LCA står for concequential LCA og er baseret på antagelser om hvilken produktionsform, som vil stige/falde, som konsekvens af at efterspørgslen på et givet produkt ændrer sig. Klimaaftrykket afspejler derfor den belastning, der findes ved at skulle producere en yderligere enhed, og inkluderer data om fx forbrugeradfærd.
Læs mere her: LCA-databaser og metoder til vurdering af fødevarernes klimaaftryk (au.dk)
Næringsstoffer
Næringsstofdata er hentet fra Fødevaredatabasen Frida fra DTU. Kun de næringsstoffer, der findes i en mængde, som gør, at det er tilladt at anprise dem, er angivet på plakaten.
Plakaten kan bestilles gratis i størrelserne A4 og A2, og den er tilgængelig for alle medlemmer af Mejeriforeningen. Bestil din plakat i dag ved at skrive til Katrine Langvad på klv@lf.dk