Det er et første skridt mod målet om en national skolemadsordning, hvor et måltid mad serveret på skolen er en integreret del af skoledagen,” siger Henrik Damholt Jørgensen.
Mejeriforeningen: Finanslov 2025 er en anerkendelse af sund skolemads store betydning for børn
Skolemad er en vigtig sag for Mejeriforeningen, og potentialet er meget stort for blandt andet børns sundhed og læring. Derfor er der glæde over, at skolemad efter kostrådene er på finansloven med i alt 854 mio. kroner fra 2025-2028.
Prioriteringen af skolemad på finanslov 2025 får stor ros fra Mejeriforeningen.
”Det er en anerkendelse af det store potentiale, der ligger i skolemad,” siger Mejeriforeningens adm. direktør Henrik Damholt Jørgensen.
Første skridt
”Det er et første skridt mod målet om en national skolemadsordning, hvor et måltid mad serveret på skolen er en integreret del af skoledagen og også meget gerne en del af den praksis-faglige undervisning. Det er simpelthen en konkret investering i vores børns fremtid,” siger Henrik Damholt Jørgensen, og uddyber:
”En tallerken med sund, velsmagende mad, som bliver spist i gode rammer og sammen med andre, kan meget mere end at mætte. Skolemad styrker fællesskabet og trivslen blandt børnene. Mad efter kostrådene har betydning for børns sundhed, og mætte børn koncentrerer sig bedre og det har betydning for deres læring. Det viser forskningen. Det er også den oplevelse, jeg hører om fra elever og medarbejdere fra de skoler, som allerede i dag tilbyder skolemad.”
Skal ud på skolerne
Der er allerede erfaring og viden på området, både fra vores nabolande, men også fra danske kommuner og skoler.
”Så nu handler det om at komme i gang sammen med kommunerne og skolens aktører, så skolemad bliver en realitet på så mange skoler som muligt, så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at sikre let adgang til den viden, der findes - både de gode og de mindre gode erfaringer,” fremhæver han.
Eleverne skal involveres
Det er væsentligt, at skolemaden er af god kvalitet og lever op til kostrådene. Og så er det væsentligt, at børnene engageres i måltidet.
”Det kan være, at de tager del i at tilberede maden, og at de som en del af undervisningen engageres og lærer om råvarer, mad og smag. Når eleverne involveres i maden og måltidet, så får de kompetencer om mad og måltider, og de opbygger en madkultur. Vi ved, at gode madvaner grundlægges i barndommen. Det får betydning for børn senere, så de kan træffe gode, sunde madvalg som voksne,” siger Henrik Damholt Jørgensen.
Fakta
- Danmark er sammen med Holland det eneste europæiske land, som pt ikke har en national ordning for skolemad til alle børn.
- Læsø Kommune tilbyder, som den eneste kommune i Danmark, gratis skolemad til alle elever på øens ene folkeskole.
- Mejeriforeningen er sammen med 27 andre aktører fra madens, skolens og børnenes verden en del af forummet Skolemad til alle, hvis mål er lige adgang til sund, grøn og velsmagende skolemad for alle børn i grundskolen i Danmark – for børns læring, trivsel og sundhed.
Fakta Finanslov 2025
- Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt SF og De Radikal afsætter 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 til en national forsøgsordning for skolemad. Det skal være med til at give børn gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen.
- Den nationale forsøgsordning skal ifølge partierne bag tilrettelægges under hensyntagen til De officielle Kostråd. Forsøget skal i hovedparten omfatte ordninger med fuldt finansiereret skolemad, men det vil også omfatte ordninger med delvis forældrebetaling med henblik på at få viden og erfaring.