Ingen grund til at droppe alle produkter med salt eller sukker

Der er sukker i frugtyoghurt og salt i ost. Men i modsætning til mange andre sukker- og saltholdige fødevarer bidrager mejeriprodukterne også med vigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer. To nye plakater viser forskellene på en række kendte fødevarer.

Der er ofte minus i ’karakterbogen’ til de fødevarer, der indeholder sukker eller salt. Men produkterne kan ikke skæres over én (usund) kam, for der er stor forskel på sundhedsværdien i de enkelte produkter. Fx er der sukker i frugtyoghurt og salt i ost, men i modsætning til sodavand og saltlakrids indeholder mejeriprodukterne også mange vitaminer, mineraler og gode næringsstoffer.

Det budskab går Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer nu ud med ved hjælp af to nye plakater, der sammenligner en række fødevarer med et forholdsvist højt indhold af henholdsvis sukker og salt.

”På sukkerplakaten kan man se, hvilke vitaminer og mineraler forskellige produkter indeholder. Dem er der fx absolut ingen af i en håndfuld vingummibamser, og selv i et æble får man stort set kun lidt C-vitamin og kalium. Spiser man derimod en skål frugtyoghurt, får man et godt tilskud af især B-vitaminer, calcium, fosfor og kalium,” siger Katrine Langvad, seniorkonsulent i Afdeling for Ernæring, Landbrug & Fødevarer.

”De sukkerholdige mejeriprodukter har altså en sundhedsmæssig værdi, fordi man ikke kun får tomme kalorier, som hvis man drikker en sodavand eller spiser en håndfuld vingummibamser,” tilføjer hun.

Udgangspunkt for dialog

På saltplakaten sammenlignes næringsstofferne protein, kulhydrat og fedt i en række saltholdige fødevarer som skinke, saltlakrids, cornflakes og skæreost. Også her er der tydelig forskel på de sundhedsmæssige fordele ved produkterne.  

”I forhold til ost er det vigtigt at huske, at ost er kilde til især protein og mange andre næringsstoffer. Så selv om vi skal begrænse indtaget af sukker og salt, er det ikke ensbetydende med, at vi bør afskrive alle sukker- eller saltholdige produkter,” konkluderer Katrine Langvad.

Hun fortæller, at målgruppen for plakaterne primært er sundhedsprofessionelle medarbejdere.

”Vi har ønsket at lave et godt kommunikationsmateriale, som de sundhedsprofessionelle kan bruge i deres dialog med patienter og borgere.”

Beregningerne for plakaterne er lavet på baggrund af tal fra Frida, Fødevareinstituttets offentlige fødevaredatabase.

Plakaterne er gratis og kan bestilles og downloades her.