Klar til mere mælk

TANKBILEN Der findes ingen sikre prognoser for, hvor meget mælkeproduktionen vil stige, når kvoterne forsvinder den 1. april. I Arlas logistikafdeling er man i fuld gang med at forberede sig på en hverdag, hvor der hurtigt skal kunne sættes ekstra tankbiler ind og lægges nye ruter til indsamlingen af mælken hos selskabets 3.200 danske andelshavere.

Det er et puslespil i den store skala, som bliver lagt i Arlas danske kørsels- og logistikafdeling: Døgnet rundt er 340 chauffører på landevejen i 72 tankbiler for at indsamle mælken hos op mod 3.200 mælkeproducenter (ikke alle får afhentet hver dag). Udfordringen er, at den hvide råvare skal transporteres ad den kortest mulige rute til det rette mejerianlæg, og at både bøndernes produktion og mejeriernes råvarebehov svinger hen over året. Det kræver stram planlægning og evnen til hurtig omstilling. Pr. 1. april i år får puslespillet sig en gevaldig rystetur. Den dag er det slut med mælkekvoterne og de faste rammer for mælkeproduktionen i Danmark og andre EU-lande.

”Det bliver voldsomt”

”Det, der kommer til at ske efter 1. april, har vi aldrig prøvet før,” siger Director Inbound Logistic i Arla, Peter Sørensen, som står i spidsen for den store logistikopgave. ”Hidtil har vi kunnet kalkulere med, at mælkeproduktionen samlet set steg en pct. om året i takt med, at kvoterne blev udvidet. Problemet er, at ingen ved præcis hvor meget mælk, der kommer fremover. Mit bedste gæt er, at mælkeproduktionen i 2015 vil stige med fire-fem procent i forhold til 2014 – med den lille tilføjelse, at hele væksten kommer til at finde sted i årets sidste ni måneder. Det bliver ganske voldsomt”. Vi befinder os i Arlas hovedsæde i Viby J, hvorfra Peter Sørensen til daglig koordinerer mælkeindsamling og leverancer til selskabets danske driftssteder i samklang med ledere og medarbejdere ude på selskabets tre kørselscentre: Akafa (syd for Aalborg), Nr. Vium (v. Herning) og Taulov (v. Fredericia).

Med til interviewet er også Peter Sørensens chef, Henning Lorentzen, direktør for Inbound Logistics DK/SE i Arla. Han er enig i, at kvoternes afskaffelse vil medføre dramatiske ændringer i mælkeindsamlingen. ”2015 bliver et historisk år for dansk mejeribrug. Men vi kan med sindsro meddele, at vi ikke kommer til at stå med en mælkemængde, som vi ikke kan afhente til tiden. Vi er klar,” understreger Henning Lorentzen.

Større tankbiler

I Arlas logistikafdeling har man opstillet forskellige scenarier for indsamlingen, alt efter om der kommer 300, 400 eller 600 mio. kg mælk mere i løbet af 2015. Det helt fundamentale er at have tankbiler nok. Og det har man, forsikrer Peter Sørensen og Henning Lorentzen. I dag råder Arla over en samlet flåde på 72 trækkere/trailere og 18 trailere i reserve. I forbindelse med den løbende udskiftning af tankbilerne har man gennem flere år indsat fire-akslede trailere, hvilket øger tankkapaciteten fra 31 til 36 ton pr. bil. Men op til kvoteafskaffelsen sættes turbo på udskiftningen. Fra juni 2014 til juni 2015 øges antallet af de helt store biler således fra 18 til 34. ”Dertil renoverer vi nogle af de ældre trailere og holder dem klar som en buffer. Men kun i en overgangsperiode indtil vi har en mere klar fornemmelse af, hvordan mælkeproduktionen udvikler sig. Det er ikke noget, vi kan basere vores indsamling på fremadrettet,” siger Peter Sørensen og fortæller, at der i 2016-17 vil ske en mere omfattende investering i nye tankbiler.

Nyt værktøj til ruteplanlægning

Men et er selve kapaciteten til at indsamle en ekstra mælkemængde. Noget andet er selve puslespillet med at lægge de mest rationelle ruter rundt til gårdene, når nogle bedrifter skruer voldsomt op for mælkeproduktionen, mens andre måske producerer det samme som året før. Her har folkene på kørselscentrene hidtil betjent sig af en ’håndholdt’ metode med at måle op og beregne på et landkort af papir. Men det slutter samtidig med kvoterne. Pr. 1. april går man over til et elektronisk ruteplanlægningsværktøj. ”Vi får behov for at kunne reagere hurtigt og præcist alt efter udsving i produktionen på de enkelte bedrifter. I øjeblikket laver vi større justeringer af indsamlingsruterne max et par gange om året, men efter 1. april vil det ske væsentligt oftere ,” siger Peter Sørensen. ”Det bliver en ny hverdag for andelshaverne, som fremover ikke kan forvente, at mælken bliver afhentet på det samme tidspunkt på døgnet af den samme chauffør,” siger Henning Lorentzen.

Fleksible chauffører

”Men det stiller i høj grad også større krav til tankbilchaufførernes omstillingsevne. De skal være forberedt på at få en ny rute udstukket med kort varsel, de skal kunne orientere sig på en ukendt gårdsplads kl. 2 om natten, bakke tankbilen hen til gårdtanken og sørge for at få mælken pumpet over i tanken inden for den normerede tid. Heldigvis har vi nogle meget erfarne og dygtige chauffører.” ”Vi skal have hele vores kultur med i det her,” supplerer Peter Sørensen. ”Vores chauffører har typisk kørt for os i mange år og har hentet mælk på de samme gårde i lang tid. Afhentning af mælk handler i høj grad om tillid mellem mælkeproducent og chauffør.” Som eksempler herpå nævner han, at chaufføren fx har til opgave at udtage en mælkeprøve, som er et afgørende element i afregningen til landmanden. Og når mælken er pumpet over i tankbilen, er det ofte chaufførens job at sætte gårdtankens vaskeanlæg i gang – fx midt om natten, mens mælkeproducenten sover. Efteruddannelse af chaufførerne bliver derfor et vigtigt element i omstillingen til de nye tider, fortæller Peter Sørensen.

Konstant optimering

Arla har i dag 340 fastansatte chauffører, som ifølge de to logistikdirektører skal betragtes som vigtige ambassadører for selskabet – både hos landmanden og ude i trafikken. Nogle ville måske vælge at outsource mælkeindsamlingen til et transportfirma, men den idé har man hidtil afvist i logistikafdelingen, hvor man lægger stor vægt på at råde over egne tankbiler. ”Vi har valgt at eje vores indsamlingstrailere, fordi det er vigtigt for os at kunne styre og optimere den teknologiske udvikling, der sker inden for trailerområdet. Det handler om alt lige fra luftudskillelse og rengøring til pumpehastighed. På vores nye trailere har vi fx øget slangernes diameter fra 2,5 til 3,0 tommer. Det forbedrer pumpehastigheden fra 900 til 1.080 liter i minuttet, hvilket samlet set nedsætter pumpetiden med 13.900 timer om året. Det svarer til 1,5 tankbil,” forklarer Henning Lorentzen. I logistikafdelingen er man hele tiden på udkig efter alle de små og store elementer i mælkeindsamlingen, der kan optimeres på. Fx har man ved at indføre en politik om økonomisk kørsel uden høj hastighed og hårde opbremsninger opnået en samlet brændstofbesparelse på fem pct., hvilket svarer til 400.000 liter diesel om året.

Vi får travlt

Med en hverdag der i forvejen er præget af meget lille fejlmargin og en konstant jagt på forbedringer, føler logistikfolkene sig ganske godt rustet til at løse opgaven med at håndtere den ekstra mængde mælk, der måtte komme efter 1. april. ”Internt får vi ind imellem kritik for, at ingen rigtig kender os. Men det betragter vi som et af de bedste tegn på, at tingene fungerer. Vores ansatte indsamler 14 mio. kg mælk hver dag, og hvis bare en lille sjat af det ikke bliver afhentet eller afleveret korrekt og til tiden, så skal vi nok få det at vide. I den grad,” siger Henning Lorentzen og tilføjer: ”Der ligger en udfordrende opgave og venter på os efter den 1. april. Vi får travlt, men det bliver også spændende. Vi glæder os.”