Forskere: Fejl at påstå, at mælk øger dødelighed
’Mælk giver højere dødelighed’, lød overskriften, da en svensk, videnskabelig undersøgelse sidste efterår bragede løs i medierne. Nu har forskere bag undersøgelsen lavet et større studie, som konkluderer det modsatte: Mælk øger ikke risikoen for tidlig død.
For et år siden offentliggjorde en gruppe forskere fra Uppsala Universitet en undersøgelse, som i den grad vakte opsigt. Både i Sverige, Danmark og resten af den vestlige verden.
Baseret på data om kost- og motionsvaner hos godt 60.000 kvinder og 45.000 mænd gennem en 20-årig periode, påpegede undersøgelsen en mulig sammenhæng mellem højt indtag af mælk og øget risiko for tidlig død og knoglebrud hos kvinder.
Nu har nogle af de samme forskere offentliggjort en ny undersøgelse, som på sin vis er ligeså opsigtsvækkende. Konklusionen lyder: Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og højere dødelighed.
Den nye undersøgelse er en såkaldt meta-analyse, som sammenholder 12 større befolkningsstudier af sammenhængen mellem kost/motion og sundhed/sygdom. I analysen indgår undersøgelser fra USA, Storbritannien, Japan, Holland m.fl. side om side med den svenske undersøgelse fra Uppsala Universitet.
”Den nye meta-undersøgelse er meget klar i sin konklusion. Der er ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og øget dødelighed,” fortæller ernæringschef Merete Myrup Christensen, Landbrug & Fødevarer.
”Det selvfølgelig rart at få slået fast, men er næppe den store nyhed. Stort set alle væsentlige, videnskabelige undersøgelser viser tværtimod, at der er store sundhedsgevinster ved at drikke mælk og spise mejeriprodukter.”
Forskere fortjener respekt
Men den nye meta-undersøgelse er alligevel interessant, mener ernæringschefen. Ikke mindst fordi at to af forskerne bag den også var blandt de ledende kræfter bag den et år gamle Uppsala-undersøgelse.
”Man må tage hatten af for at de svenske forskere på den måde er villige til at underkaste deres første undersøgelse en hård og kritisk undersøgelse. Det fortjener respekt.”
”Samtidig styrker det budskabets troværdighed, at det er de samme forskere, som står bag. Det har i perioder været op ad bakke at skulle argumentere imod de mildt sagt kontroversielle konklusioner i Uppsala-undersøgelsen. Nu bliver det forhåbentlig lidt nemmere at trænge igennem med sund fornuft og videnskabelig dokumentation,” siger hun.
Uppsala-undersøgelsen blev i sin tid kritiseret af andre forskere og ernæringseksperter for at være baseret på et for svagt datagrundlag. For eksempel blev deltagerne kun spurgt til deres kostvaner to gange i løbet af de 20 år, som undersøgelsen strakte sig over. Meta-analysen bakker op om denne kritik. Den påpeger således, at Uppsala-undersøgelsen er den af de 12 undersøgelser som i metode og resultater adskiller sig mest fra de øvrige og dermed står meget alene med sin konklusion.