Fremtidens hold
REPORTAGE. På Mejeriforeningens Mælkeproducentkursus bliver en gruppe yngre mælkeproducenter rustet til at indgå i mejeribestyrelser og andet organisationsarbejde.
Ni mænd og en enkelt kvinde forcerer resolut en barriere i hård plastik. De spænder et bælte rundt om livet og med hænderne låst fast på en lang tværbøjle er kun ben og fødder frie til bevægelse. Kampen fløjtes i gang, og intensiteten er til at føle fra første fløjt. Spark, hoppen, skrål og råb fylder banen. Og det varer ikke længe, før de første mål ryger ind.
”Økologiske mål tæller ikke dobbelt,” lyder det drillende fra en af spillerne, som åbenbart er konventionel mælkeproducent. Bordfodbold i menneskestørrelse er en klassisk polterabend-disciplin, men ædrueligheden og de strategiske drøftelser i pausen, hvor et af holdene kommer frem til, at samarbejde i angrebet er vejen frem, røber, at det her ikke er en polterabend. Vi er derimod til Mejeriforeningens Mælkeproducentkursus på NH Hotel & Konference i Rødekro, og fodboldkampen er et kærkomment afbræk fra oplæg, diskussioner og øvelser, der alle kredser om organisationsarbejde og erhvervspolitiske forhold.
”Med kurset ønsker vi at klæde deltagerne på både fagligt og personligt, så de bliver bedre i stand til at gå ind i organisatorisk arbejde, for eksempel i bestyrelser og repræsentantskaber ude på mejerierne,” forklarer chefkonsulent Kurt Lindrup, som er en af hovedkræfterne bag kurset.
På deltagerlisten finder vi 20 yngre mælkeproducenter. De har typisk været i gang i fem-seks år og har alle interesse for det politiske og organisatoriske arbejde.
En af dem er Niels Hedermann, der driver en konventionel bedrift med 1.100 køer i Brønderslev og leverer mælk til Arla.
”Kurset giver mig en dybere indsigt i organisationernes opbygning, og man finder ud af, hvor mange forskellige forhold der gør sig gældende i landbruget. Jeg kan godt lide at påvirke tingene, og så er organisationsarbejde jo oplagt,” fortæller Hedermann, mens de andre deltagere pukler løs på fodboldbanen i baggrunden.
Journalistens DNA
En halv time senere er de svedige fodbold-T-shirts skiftet ud med friske skjorter. Grupperne er de samme som i fodboldkampen, men nu sidder deltagerne ved borde i et stort konferencelokale, hvor pressekonsulent Morten Bonde fra Landbrug & Fødevarer tager ordet.
”I skal være opmærksomme på, at alle journalister gerne vil være kritiske. Det ligger simpelthen i journalistens DNA,” siger Morten Bonde.
De unge mælkeproducenter holder sig ikke tilbage og afbryder gerne: ”Hvorfor er de så populistiske, de journalister? De render altid rundt og leder efter småfejl,” starter Niels Hedermann.
Morten nikker forstående, mens en anden mælkeproducent tager bolden op:
”Det er frustrerende med alle de fejl, der er i artiklerne. Kan I ikke gøre noget mere for at oplyse journalisterne?,” siger han henvendt til pressekonsulenten, som forklarer, hvordan Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt med pressen, men også må acceptere, at medierne har redigeringsretten og ikke lader sig hundse rundt med.
”Hvordan i alverden kunne I godkende den overfyldte stald, som Svineriget blev optaget i? Det har I ikke gjort godt nok!”, lyder det bramfrit fra en anden deltager med henvisning til den meget omtalte tv-udsendelse om svineproduktion.
De mange relevante spørgsmål og kritik bliver til en god debat om mediernes dagsorden, og hvordan erhvervet kan give medierne modspil og input. Det er tydeligvis en gruppe engagerede landmænd, som har taget plads i konferencelokalet.
At gøre en forskel
Efter debatten er stilnet en anelse af, kommer grupperne i sving med en øvelse. Denne gang skal de finde frem til en historie, som de gerne vil have i pressen. Der diskuteres ivrigt ved bordene for at finde den vinkel, der vil interessere pressen mest: ”Vi skal helt klart slå på dyrevelfærd, hvis vi skal have Politiken ud i en kostald,” lyder det ved et af bordene, som forsøger at finde kernen i en historie om de positive konsekvenser ved, at mælkeproducenterne nu i højere grad selv må stille diagnoser og medicinere besætningen.
”Hvis vi får forklaret, at medicinforbruget er faldet og celletallet ligeså, vil det da være en god nyhed,” siger en af deltagerne, mens en anden ved bordet er mere usikker: ”De ender bare med at skrive en historie om, at vi ikke gider ringe til dyrlægen og lader koen gå syg rundt”.
Efter øvelsen går Morten Bonde i klinch med historien og spørger kritisk ind til substansen. De mange kommentarer tyder på, at alle deltagere har fået noget konstruktivt ud af presse-øvelsen. En af dem er konventionel mælkeproducent, Brian Brodersen, der har sin bedrift med 500 køer i nærheden af Varde.
”Jeg har meget svært ved ikke at sige min mening. Jeg vil gerne skubbe erhvervet i den retning, jeg synes, det skal i, og det er nok derfor, jeg har meldt mig til det her kursus,” siger Brodersen og fortsætter:
”Man kan jo udvikle sig på mange måder, og i de her tider, hvor det kan være vanskeligt at udvide bedriften, kan man så have fokus på at udvikle sig selv. Jeg vil gerne involvere mig politisk i Arla-regi, for der tror jeg på, at jeg kan gøre en forskel på sigt,” siger Brodersen.
Og at gøre en forskel på sigt, er der nok mange af kursusdeltagerne, der kommer til ifølge chefkonsulent Kurt Lindrup: ”Vores opgørelser viser, at stort set alle vores tidligere kursister er i gang med organisatorisk arbejde i en eller anden form. Det er selvfølgelige ikke kun på grund af kurset, men vi har i al fald ikke skræmt dem væk,” forklarer Lindrup, inden hele flokken skal spise fælles middag og nok komme på en god idé eller to til fremtidens danske mælkeproduktion.