IDF får ny generaldirektør
Canadieren Caroline Emond overtager toppost i mejersektorens internationale sammenslutning.
Den 12. februar tiltræder canadieren Caroline Emond stillingen som ny generaldirektør for International Dairy Federation. Hun afløser Nico van Belzen, der har fungeret som generaldirektør for IDF siden 2012. Caroline Emond har stor erfaring både inden for branchen, bl.a. har hun været adm. direktør for Dairy Farmers of Canada, og med internationalt og politisk arbejde bl.a. for WTO.
I forbindelse med udnævnelsen siger Caroline Emond: ”IDF’s unikke evne til at opnå global konsensus om nøglespørgsmål gør sammenslutningen til en forenet stemme i den internationale mejerisektor. Det, kombineret med dens respekterede ekspertise, sætter IDF i en stærk position i forhold til at gøre en reel forskel på vegne af mejerisektoren.”
Omdrejningspunkt for mejerisektoren
International Dairy Federation (IDF), som blev grundlagt i 1903, er en ikke-politisk, almennyttig organisation for den globale mejerisektor. Gennem forskellige arbejdsgrupper, events og et omfattende arbejdsprogram tilbyder IDF en fælles platform til mejerisektoren, hvor man kan mødes og opnå fælles enighed om bestemte mejerirelevante emner.
Organisationen arbejder blandt andet med top-aktuelle emner som fødevaresikkerhed og bæredygtighed, f.eks. hvordan branchen kan hjælpe den hurtigt voksende befolkning med at få sikre og bæredygtige mejeriprodukter.
Vil du vide mere?
Kvægbruget har fundet ny direktør
39-årige Ida Storm skal fremover stå i spidsen for dansk kvægbrug. Hun har natur- og landbrugsvidenskabelig baggrund og forskningserfaring indenfor kvægsektoren. Hun kommer fra en stilling i Landbrug & Fødevarer.
Ny direktør ser masser af muligheder for Them Andelsmejeri
Kombinationen af høj mælkekvalitet, udvikling af nye produkter samt nye eksporttiltag danner tilsammen et stort potentiale for virksomheden, mener Torben Aarris.